migranten

Historien kommer en dag, jeg har tid til at skrive den. (Jep, narre-fisse indlæg)

Weekend

Hej igen. Jeg har lidt mistet følingen med, hvad jeg har fortalt hvem, med hvilket medie, og hvad jeg egentlig har smidt her på bloggen.
I går fredag aften tog vi hele gruppen på sejltur på søen i en plimsoller, drak øl undervejs og så en million milliard skarver, en fiskehejrer, nogle grippe og et par ænder. Vi så solnedgangen fra en ø, drak nogle flere øl, spiste aftensmad på torvet (pupusaer -ja, det staves forskelligt hver gang jeg skriver det), drak hjemmebrændt sprit (lavet på majs, selvfølgelig), tog en 6 stykker videre på bar, før vi tog hjem og thrashede platformen fuldstændig ved at holde madkamp med tortilla'er (don't - det sviner ad helvede til). Men ret skæg aften/nat.
Jeg er ved at blive lidt for lokal. F.eks synes jeg det er ved at være lige lovlig lang tid siden, jeg sidst fik bønnemos. Jeg er blevet ret terrængående i klipkappere. Og da jeg så nogle tyske turister tænkte jeg: "Se, gringo'er"
De lokale har et mærkeligt forhold til bønner. De elsker dem! I vores weekend-familie fik vi kogte bønner. Det har de spist morgen, middag og aften hele deres liv. Og alligevel sidder "faren" og råber i vildskab: "mi gusta" og "muy rico" mens han skovler flere kogte bønner ind (kogt i går, vel atr mærke) end kasper ville kunne fortære æbleskiver!
De har også et lidt spøjst forhold til varme. Mad laves over ild og eneste redskab er hånden.
Nu ryger kronologien, men: fredag formidag var vi ude på en skole og A.K, Sara, Amalie og jeg skulle undervise 3 X 15 Salvadoranere på 16-20 år i engelsk. De kan Nada. Det var meningen at hver session skulle vare 20 min. (det var lige så meget undervisning for os, som for dem), men det tog nok snarere 40 hver gang. Og aldrig er tid gået så hurtigt... Vi havde forberedt en konkurrence, hvor de i grupper at tre skulle bøje "to be" rigtigt i nutid og lave rigtig ordstilling. Det var fedt, så meget de gik op i det, når vi først havde fået blødt dem op. To af de andre taler spansk (gymnasie + undervisnig her) men alligevel blev det mig, der på spansk/engelsk måtte forklare tingene. Jeg tror godt at lære-gerningen kunne rivalisere medicin - men igen så...
I dag, lødag tog 6 andre ind og handlede i San Salvador, mens vi andre blev tilbage og legede vandkamp, hørte "Stamp on the ground" og spiste 15 kg frugt hver.

blandet

Dyr jeg har set i vores koekken:

- mus

- myrer

- flagermus

- kakerlak

- kylling

- gecko/firben

- kat

- edderkop

Liter olie vores kok bruger paa et (1) maaltid mad til 13 personer:

- 0,8

Ting, der skraemmer mig:

- 40 cm dybe huller i jorden i fjerne bjergegne

- pigtraad i hovedhoejde

- el-installationerne

- varaner

- 4-aarige boern med 60cm lange macheter

Ting vi snakker om paa platformen:

- diare

- mad

- diare

- sproget spansk og indlaeringsprocessen

- diare

- fattigdom, ulighed og noed

- diare

- udvikling og vores tilstedevaerelse

- diare

- alm. smalltalk (oftest vedroerende diare)

- diare

- dyr

- diare

Lejesvende myrder ADES aktivister

I dag, tirsdag, lykkedes det endelig at faa et moede i stand med Peter. Det har vaeret lidt svaert, da manden i 14 dage har levet under jorden, fordi en af hans bekendte, der ligner ham af kropsbygning, blev kidnappet paa vej ind i Peter`s hjem, mens Peter var ude.

Peter er medlem af ADES, der udover oekologiske drivhuse, en radio og uddannelse ogsaa arbejder med jordrettigheder og miljoe. ADES udspringer af Guerilla bevaegelsen paa samme maade som CRC og COMUS, og er derfor meget venstreorienterede. Bevaeglsen har ligget i krig med Pacific Rim, der er et canadisk mineselskab, der har proeveboret i Salvador og har 3 miner i Mellemamerika.

Selskabet har vaeret i landet i 5 aar og har nu, gennem CAFTA, sagsoegt den Salvadoranske stat for 100.000.000,00$. Den nye FMLN-regering er imod minedrift og vil have det ulovliggjort, men regeringen indtil 2009, ARENA, har angiveligt solg rettighederne til undergrunden til Pac. Rim.

Der kommer mere paa den her blogpost senere, men det fortjener at blive skrevet bedre.

For at retfaerdiggoere overskriften: I juli maaned sidste aar myrdes en leder af ADES, Marcelo, som bliver fundet i en broend. Hans lig mangler negle, fingre, har brandsaar og der er skader paa ansigtet. Politiet arresterer 4 bandemedlemmer (banderne faar skyld for al kriminalitet), som doemmes skyldige. Rygtet gaar paa, at de har faaet 80K$ for det. Torturen er meget ukarakteristisk for bandemord. I december sidste maaned bliver Ramiro og Dora skudt. Ramiro er blevet skudt tidligere (8 skud i ryggen), og de har derfor politieskorte, men denne griber ikke ind. Dora er gravid i 8 maaned, og kone til en frontfigur i ADES. Ramiro er leder af miljoekommiteen.

Problemet med minedriften er, at den: 1) til dels toerlaegger nogle vandkilder. 2) teknikken de vil bruge goer omraadet mere saarbart over for store jorskred i forbindelse med jordskaelv (her er mange mindre, saakaldte shake-ups) 3) der vil blive udledt arsenik og calcium i en stor flod, der ogsaa forsynder folk i 2 nabolande med drikkevand. 4) Pacific Rim skal betale 2% af deres indtaegt i royalties (det er meget lidt) 5) Pacific Rim underbetaler og overholder ikke arbejdslovgivningen i deres tre andre miner i regionen.

P.S: Tak for fodbold updates Kasper. Jeg tror ikke det lykkedes mig at faa set nogle kampe.

Weekend hos en familie

Oi, champs. Fredag var vi alle 13 og Mario ude og vandre i bjergene (igen!) og se gamle guerilla lejre, tattoos (jeg har ingen anelse om, hvorfor de hedder saadan), der er huller i jorden, som civile gemmer sig i. Vi saa skyttegrave og vores guide, eks-gurilla, fortalte historie og om hvordan de havde ernaeret sig - jeg tror serioest de har brugt halvdelen af borgerkrigen paa at hoeste majs.

Fredag eftermiddag koerte vi til sitio sincitio (maaske staves det saadan), hvor vi boede i weekenden. Jeg boede med Kira hos Ana (mor), faren og Ingrid (datter, 17 aar). Faren havde arbejdet ulovligt i USA, saa de havde revet deres 1 vaerelses jordhytte ned og bygget et hus med stue - 5x8 meter, som indeholdt en sofa op ad den ene vaeg og et lille tv paa et lille moebel ved den anden vaeg. Der stod ogsaa et koeleskab, som jeg aldrig saa dem aabne. Ved siden af stuen var der to smaa vaerelser, og Kira og jeg fik det ene for os selv. Der var lige plads til to senge, og jeg tror de to soenner har delt det indtil de emigrerede til USA (ulovligt, selvfoelgelig). Min seng var stenhaard, men de var rart efter at have sovet paa platformens madresser, der mest er som meget tykke dyner. I gaar- og i forgaarsnat sov vi en fem stykker udendoers paa havefliser, fordi luften er bedre, der er en bedre temperatur, der er plads til at ligge udstrakt og underlaget er rarere at ligge paa. Der var fliser paa gulvet i hele "huset", men koekkenet var stadig af jord. Begge morgener hjalp vi med at lave tortillas - som overhovedet ikke har noget at goere med de der fra Tex-Mex, som man koeber i SuperBest. De er tykke, smager meget af majs og man spiser dem til morgenmad, frokost, aftensmad, natmad, snack og fodrer kattene med dem - ja, kattene er ret tynde. Apropos katte; jeg troede jeg havde bare lidt dyretaekke - det har jeg ikke. Deres tamme papegoeje var ogsaa ret ivrig efter at bide mig - gudskelov skulle jeg ikke, som Sara i nabohuset, dele seng med den. Ud over tortillas spiser de helt vildt meget boennemos (frijoles fritos), som har den saerlige egenskab, at det kan passere igennem den menneskelige organisme uden at aendre hverken konsistens eller farve. Og ja, det spiser de ogsaa morgen, middag og aften. Vi var ogsaa i den luksioeroese (det kunne vaere, at man skulle skrive blog mens man var vaagen og kunne stave) situation, at vores bad havde vaegge, forhaeng og en bruser. Sara (igen) badede med en balje, som hun kunne oese vand over sig med. Vandet kom fra et kar, som der svoemmede en fisk rundt i (for at fjerne alger). Fordi de er saa lave, den hoejeste, som jeg har vaeret i naerheden af, gik mig til skulderen, er deres vaegge omkring bade-omraadet ikke saa hoeje, og jeg skulle desuden virkelig se mig for efter pigtraad, som haenger overalt. Jeg ved ikke helt om de ogsaa bruger det som toerresnore eller hvad, (man sparer da klemmerne) men man kommer nok kun fuld hjem fra byen en gang. I begyndelsen var de svaere at snakke med, og svarede kun med enstavelses ord. Da vi to afsted om soendagen havde vi faktisk faaet gang i udveksling af saetninger. Kira var lidt trykket ved hele situationen, saa jeg stod til at begynde med for det meste interaktion. Af en eller anden mystisk aarsag var det ogsaa mig, der endte med at forklare vores spansklaerere reglerne til en leg. I familien fungerede det paa den maade, at jeg sagde noget paa (maaske) spansk. Ingrid kiggede interesseret paa mig imens, og kiggede saa i desperation paa Kira, der saa kiggede paa mig, mens hun proevede paa at gaette, hvad jeg havde spurgt om. Andre gange misbrugte jeg hende bare som tolk. Loerdag aften tog vi alle til festival i Guazapa, hvor de mindedes de faldne guerilla`er fra det communidad ved at opfoere skuespil, holde taler, ryste roev, og koebe den lokale variant af fast-food i smaa boder. De lokale drenge/unge fik ogsaa lov til at lege med scenen, og pludselig var der undergrunds-rap. Lyden var daarlig, der var ind i mellem gennemhyl og rimene var, med forbehold for mit spanske, ikke vanvittigt godt skruet sammen. Publikum derimod var 50-50 andre unge og sa moedre med smaa boern paa armen. Ung og mor er i oevrigt ikke en modsaetning her. Gennemsnitsalderen ved foedsel af foerste barn er 17 aar, og 80 % har faaet barn nr. 1 inden de fylder 20. Efter alt det og ud paa natten (kl. 22) fyrede de op for diskoteket, 8x4 meter sub og horn, samt mere lysgejl end jeg har set nogensinde foer paa et sted. Og ja, det kunne spille hoejt. Naar man skal med bil hjem fra fest i Salvador skal man i oevrigt sikre sig, at ikke alene designated-driver er aedru, men ogsaa mekanikeren - det tog 30 min. at kommer derfra.

Det var vist egentlig weekendens highligts.

Blackout

¡Hola! I gaar aftes fandt jeg endelig tid til at faa sat ord paa weekenden, hvilket var godt, for det hjalp mig til bedre at forstaa og reflektere over, hvad jeg havde oplevet. Jeg var naesten faerdig med at redegoere for soendag og min sindstilstand - ej, nu lyder det som om noget vildt, dramatisk og farligt er sket; bare rolig, det er der ikke - da stroemmen gik (derfor titlen: Blackout). Det var aergeligt, men saadan er det bare. Jeg tror egentlig, at vi kun har haft omkring 4-6 stroemafbrydelser, saa det er til at leve med.

Okay saa: Fredag morgen stod vi alt for tidligt op og koerte ind til raadhuset i San Salvador, hvor vi samlede en embedsdame op, der tog os med ud i et slumkvarter. Vi fik selskab af deres "praesident", saa vi havde lov til at vaere der, tale med dem og se inden for i nogle af ... ja; husene skal man vel kalde det. De var maaske 2x4 meter og indeholdt mellem 3 senge og 3 senge samt et enkelt bord og / eller skuffemoebel. De var lavet af blik, teltdug fra de kaempestore billboards, der staar taettere her end i New Jersey, eller sort plast. Lige nu er den kolde aarstid - dvs. at der er 30 grader udenfor og 1.000.000.000 grader inde i deres hjem. Der bor 25.000 mennesker, og kvarteret er skudt op paa 2 aar paa en privatejet losseplads, som ingen har gjort krav paa. De har en aftale med kommunen om bortskaffelse af skrald, men fordi det er privat omraade er der ingen form for sanitet, infrastruktur eller noget som helst. Vejene var en blanding af byggerester og jord med aaben kloak i - jeg kan ikke engang forstille mig hvor usundt / ubehageligt det maa vaere i regntiden; omraadet var ret kuperet. Smaa boern kom loebende og raabte: "¡Foto, foto!" og det lykkedes de fleste af de voksne at naevne, hvad de manglede eller mente de havde brug for. Det blev faktisk ubehageligt, da en begyndte at spoerge en lille gruppe af os, hvad vi helt specifikt ville goere for ham nu her - hvad forventer han, at tre danske teenagere kan goere? Heldigvis besvimede en af pigerne pga. varmen (blackout), saa vi fik en glimrende undskyldning for at gaa - goer det her mig til en kujon? Et daarligt mennesker?

Vores minibus koerte vores embedsdame tilbage til raadhuset, og for at faa bedre plads og luft til de, der havde det daarligt blev vi to tilbage med Mario, vores tolk og til dels laerer. Mens vi ventede koebte vi 2,5L Coca Cola for 6,50kr.

Noget positivt overraskende var, hvor god plads der egentlig var. De fleste af husene havde plads omkring sig, og nogen havde bitte smaa urtehaver. Desuden havde de alle rent toej paa, og lugtede betydeligt bedre end jeg gjorde...

Derfra koerte vi i 15 minutter til et kaempe storcenter, bygget og ejet af nogle af de 14 rigeste familier, for den voksende middelklasse. Kontrasten gjorde naesten fysisk ondt - ... Det er lidt taarefremkaldende at sidde og skrive og taenke paa det nu... Jeg mener - taenk at man kan have et liv paa de praemisser, naar folk med saa uendeligt meget overskud (relativt, selvfoelgelig) er saa taet paa.

- i centret gik vi 7 mennesker sammen og koebte lokale telefoner med taletidskort, for at lette indbyrdes kommunikation, naar vi rykker ud i landsbyerne. Vi faar mere info i morgen = :-)

Fra centeret koerte vi til et Gated Community, hvor oevre middelklasse bor bag 4 meter hoeje mure, pigtraad, natotraad, elektriske hegn, infraroede foelere, private vagtvaern med ret store guns og legal saerstatus. Det lyder selvfoelgelig slemt (forstaa betydningen af min mening med ordet, ikke ordet som saadan, ret) men i tilbageblik og efter reflektion giver det mening. Ca 95% af alle mord her i landet opklares ikke, det er haeren, der patruljerer i gaderne (med 2-5 meter mellem hver soldat, for at besvaerliggoere at slaa flere ihjel med en granat/salve) og der er omraaeder, der er no go. Saa paa sin vis kan de jo retfaerdiggoeres, men det er ubehageligt, at det skal vaere noedvendigt, og sigende om menneskelig natur.

Vi besoegte ogsaa et museum for folkekunst. Noget med noget 80 aar gammelt ler-legetoej/historie-fortaelle tradition. Paent osv., men det var kun 5 mennesker, der havde praktiseret det.

Oven paa al den noed og elendighed - der er da egentlig svamp/mug/raad i tagspaerrene?; naa ja; det regner ogsaa ind med sod og aske fra markafbraendinger - tog vi til stranden. El Salvador proever / er ved at blive et rejsemaal for surfere, fordi der altid er boelger, som dog ikke er lige saa store som paa Hawaii. Det er edderperkeme haardt, svaert og generelt udmattende ad helvede til. Det tog mig en krig at padle ud igen efter at have fanget en boelge ind, som til gengaeld var super fedt. Jeg fik to foedder og ingen haender paa braettet i ca 0,5 sekund i alt paa de to timer jeg brugte i vandet med braet - jeg vender tilbage (dog med t-shirt paa - har hudafskrabninger paa mave og brystkasse fra braettet og med mere solcreame paa naesen. Den er blevet paenere, men det er foerst i dag, at huden faldt af i store gulige stykker, efter den i gaar og til dels i forgaars var gul, haard og foeltes som om, der var vaeske under den doede hud. Inden du (Hej Ulla) bliver sur over at jeg ikke brugte nok solcreame, vil jeg gerne paapege, at jeg to gange i loebet af 6 timer paafoerte mig faktor 50 vandafvisende.

Soendag koerte vi til Itzalco (pardon, evt. stavefejl) og med udgangspunkt paa bjerget umiddelbart ved siden af gik vi ned ad 1.500 ret hoeje trappetrin (Hvem fanden i helvede finder paa at bygge en trappe ned ad et 1.900 meter hoejt bjerg?) hvorefter vi travede op ad en lidt lavere vulkan (Loese vulkan sten og loest grus og loest vulkan stoev). Men damn der var flot paa toppen. Der var to rovfugle, der susede rundt (de sagde ligesom en badminton ketscjher (det kan jeg ikke stave til kl. 12 om natten) da de floej forbi lige foran mig), der kom svovldampe op flere steder og den endte i en spids, hvor der var et rundt krater. Turen tog 4 timer og var med politieskorte - de tilbageholdt og kropsvisiterede 5 mennesker paa toppen af vulkanen.

Mandag var det hverdag. Jeg er blevet doven og vi gik sammen om at aflevere vores beskidte toej og faa det vasket for 5 dollars. Vi havde spansk og fik mega mange lektier, som jeg har lavet fra kl. 16 til jeg begyndte at skrive her, kun afbrudt af aftensmad og se filmen La Zona. Af en eller anden maerkelig grund faar Anna Ida og jeg de suveraent mest ambitioese lektier... Vi havde ogsaa besoeg af en dame, der havde rejst til og opholdt sig illegalt i USA i 1,5 aar, men den historie kommer (maaske) i en anden post.

Der er en, der er med her, som er god til at goere opmaerksom paa sine behov og kommenterer meget paa alting og hvis mening/overbevisning altid vejer tungest - ifoelge vedkommende. Ogsaa selvom jeg f.eks har ret. Vedkommende er et rart og soedt mennesker, hvis man filtrerer det fra, og det er lettest, naar man er oplagt og frisk. Derfor har der vaeret lidt gnidninger, men i stedet for at tage det frem i lyset er det blevet til lidt bagtalelse. Problemet er, at jeg ogsaa bruger tid med og har det godt med dem, der er irriteret paa vedkommende. Hvorfor skal der gaa saa meget toesefnidder i at vaere sammen?

- Paa den mere positive side: Tobias og jeg lykkedes med at koebe havregryn :-)

- Den negative side: Vi har faaet vores 1. diarre udbrud (1 person indtil videre)

- Vi rov spiser annanas, papaya og avokado

- Kakerlakker, edderkopper, leguaner mm. har faaet navne, for at virke mindre skraemmende

- Det var ikke vores minibus, men en anden, der fik kastet en haandgranat ind gennem vinduet

- Xzibit har tilsyneladende vaeret forbi samtlige koeretoejer i landet, selv busserne har haekspoiler

Det var alt for denne gang. Jeg haaber i har det lige saa fedt som mig. Ses :-)

Jeg har altsaa mere i skal hoere

Og mere end de aedvanlige cinco-diez minutter at skrive i. Vi var ude og kigge paa markerne, som indbyggerne har faaet tildelt af regeringen efter den lokale hacienda lukkede. Taenk paa en dansk mark: Rektangulaer, flad og med planter i lige raekker. En Salvadoriansk mark er mere saadan her: Mere kuperet end Klaus's spor i haareskoven, formet om en konkav polygon og med bananplanter, frijoles, noget lokalt noget hulter til bulter. Hoesten baeres paa ryggen ad den vej, der kostede anna-ida og en anden pige hudafskrabninger at forcere. Bananplanter er i oevrigt stauter og vokser mere end 1 cm om dagen. Der findes 14+ slags bananer og nogle af dem skal koges og minder mere om kartofler. Yuka er i oevrigt en ganske forfaerdelig rodfrugt. Til gengaeld klarer jeg boennerne ganske godt. De koges, moses og steges sammen med loeg og noget andet - og er fuldstaendig ens foer og efter retten har vaeret gennem den menneskelige organisme, men smager fornuftigt. De lokale (2) jeg hr snakket med angiver det som deres yndlingsret (loco); det var i oevrigt Anna-Idas og min lektie - vi er sat sammen 2 og 2 (og 3) med hver vores laerer - vi har Krissia, 18 aar - og vi to kunne intet spansk. Nogle af de andre (oevede) fik som lektie at finde 5 ord med bestemte begyndelsesbogtaver - vi to skulle stille 2 lokale alt for mange spoergsmaal - stort set uden at kunne sige (endsige forstaa) noget paa spansk udover vores proguntas. Det var ganske fornoejeligt...
Det var vidst alt for denne gang. Hvis i vil se nogle af de andre fra turens billeder kender i jo min kode til alt. Jeg har det godt her, men i en stille stund som denne savner jeg jer.

Carros y trafico

Hernede er forskellen paa en bus og en bil ikke koeretoejet, men hvor mange, der sidder i (på) det. De fleste biler her er pick-ups og de fleste er ogsaa 4X4 - ellers ville de ikke kunne komme op af bakkerne her i byen. Den foerste dag aergede jeg mig lidt over ikke at have en MTB. Den naeste taenkte jeg at en DH maske var mere passende og i dag er jeg glad for at jeg har mine 2 foedder at komme rundt paa. Der kom en begravelses kortege den anden vej, da vi gik hjem fra raadhuset i dag (serioest: kortege! - der var politi forrest og bagerst, rustvogn (pick-up) og 2 busser samt en lastbil fyldt med mennesker.
Naa; vi koerte ud til et NGO laegehus i gaar - Luis, vores chauffoer paa det ene forsaede og 2 toeser paa det andet. 3 mennesker paa de tre saeder bagved og 9 mennesker i /paa / udover ladet. Det er fuldt lovligt - det er ogsaa saadan politiet goer; baade naar der er udrykning og naar de tranporterer anholdte. Dog skal dem paa forsaederne have sele paa (?). Det goer vores amigo, Luis, ikke siden dengang han kastede sig ud gennem doeren efter bremserne gik i stykker paa vej ned ad en bakke i udkanten af byen.
Forleden aften gik vi nogle stykker mod en bar, El Nieco (der haenger vaaben paa vaeggene), da en saenket bil med krom faelge og flammer malet paa siden kommer koerende langomt op til os bagfra - vi har lige set la vida loca - og ud af vinduet kommer en baby og noget af en mor, der hilser hola.
Vi har ikke vaeret i hovedstaden endnu, men her i byen og paa lndet koerer de meget hensynsfuldt og vi gaar paa vejen det meste af tiden. Dog skal man have oejnene med sig efter hunde, koer og andre forhindringer.

¿Que hicieron ayer?

Nosotros practicamos las preguntas y respuestas con Nelson, William, Yolanda, Luis, Estephany y Nelson Jr.. Nosotros visitamos la clinica de C.R.C con Luis y fuimos la pelicula "La vida loca". Nosotros nos dorminos a la diez de la noche, estabamos consados.

Historien

Hej. Undskyld jeg ikke ha faaet svaret paa kommentarene og at de foerste to indlaeg var saa stakato - jeg havde kun lige 10 min til dem.

Alt her har en historie; huset vi bor i kaldes "et-eller-andet-paa-spansk" efter en enke, der lever i eksil i Tyskland, hvis mand, der var digter, blev myrdet for at skrive for agiterende. 20 meter fra huset ligger en tom mark, der tilhoerer en Salvadoriansk-fransk instruktoer, der ville have lavet et rehabiliteringscenter for tidligere bandemedlemmer, men som blev myrdet efter at have lavet filmen "La Vida Loca". Vores lokale CRC mand, Luis, var kommandant for en bataljon under borgerkrigen, Jerry, der ejer den lokale bar, har vaeret involveret i noget illegal radio under borgerkrigen osv.

Her bliver foerst rigtig varmt om et par maaneder, men hvor varmt her egentlig er ved ingen - de lokale har det saadant at: "her er varmt... hvad forskel goer det om det er 31 el. 32 grader?" Det har blaest en del de sidste to dage, men det har vaeret rart. Om aftenen har det vaeret en god ide med lange bukser og aermer - hvilket de lokale gaar i hele tiden!

I gaar spiste vi ude - popusas(?) og det maaltid inklusiv noget at drikke kostede 1,5 dollar.... Det sidste jeg koebte i USA var en Cola i Houston (hvor vi taxiede mere end i Amsterdam; Pilot med sydstatsaccent: "People, i promise you: We`re not going to drive all the way down there")

I gaar aftes gik stroemmen for 1. gang mens vi har vaeret her - her er helt vildt mange stjerner, og de skinner virkelig klart - hvornaar stroemmen kom igen ved jeg ikke; vi gik i seng der.

Suchitoto

Saa er vi paa platformen - og her er meget mellemamerikansk. Tremmer og skodder paa vinduerne, brosten i gaderne og soer og bjerge naar man kigger ud af byen. Vi var nede paa spanskskolen og moede vores laererer og blev bedt om at snakke med dem - de kan kun spansk :-0. Anna Ida og jeg var lige meget paa 0 rent sprogligt og fik den samme laerer. Hun var super soed og vi fik faktisk talt sammen; "yo tengo 19" osv. Vi har handlet ind til lidt hygge og film i gar aftes, men der var vist kun et par stykker, der ikke var faldet i soevn halvvejs inde i filmen - kl 8.

NY

Hey.

Flyet vi skulle have vaeret med fra Kastrup til Newark havde modvind og kom derfor for sent. Der flyves kun 1 gang dagligt til salvador, saa vi ble foerst booket videre fra Newark til Houston den 7.

Det betoed at vi fik en hel dag plus to halve i NY og vi fandt et ok hotel paa Manhatten lige over for Madison Square Garden :-) - Gouda har lovet at betale.

Den foerste dag gik vi egentlig bare i seng efter en kort aften gaatur pga jetlag.

Den 6. gik vi fra hottellet og 2 blocks ned til et morgenmadssted og spiste omelet, pandekager og kaffe med refill. Derfra gik vi til Times Square, ind i Toys`R`Us, hvor de havde et pariserhjul inde i butikken, M&M`s butikken, der var paa stoerrelse med en stor Foetex, videre til Central Park, ud paa isen og rundt om Strawberry Fields. Vi har set frihedsgudinden fra South Ferry, hvor vi drak varm kakao, vaeret pàa ground Zero, gennem wall street og da det blev aften var vi oppe i Empire State Building - der var lys til horisonten i alle retninger. Og paent koldt. Macys og China Town gik vi igennem paa vej fra Subway`en til Empire State Bldg. Og i seng kl halv to om natten. Nice held i uheld. - Der kommer billeder paa blog`en, naar jeg kan overskue det.

Afrejse

Blog eksisterer nu! :-)
- hvad skal jeg skrive?
Jeg glæder mig til afrejse i morgen tidlig. Følg med her på siden