lørdag den 20. marts 2010

At spise (paent)

Jeg faar en tallerken med ris, tortilla, sovs og et 20X30 centimeter stort stykke grillet og marineret koed. Der foelger en gaffel med, men ingen kniv. Efter at tjeneren har set de 4 gringos slaes forgaeves med koedet forbarmer han sig og gaar ud og koeber 4 knive, som vi selv faar lov til at pakke ud af aesken. De bruger altsaa virkeli ikke knive selv. (Det var til mad festival i Jiquiliso)

Vi sidder alle 8 danskere paa en gaardsplads og faar en skaal suppe. Dvs. 50-50 vand og olie (tror serioest, at det var over 100 grader), hvor man har kommet en halv hoene, en majskolbe og lidt hakket yuka i. Det spises ved at tage en ting i suppen med fingrene, spise den og smide knogler / midten af kolben fra sig, og naar der saa kun er olie tilbage (vandet er for laengst gaaet paa gasform), drikker man af skaalen. Under hele processen skal du holde hunde, hoens og katte fra at tage dine tortillaer og undgaa at faa en toerret klapperslange i oejet, fordi din sidemand har koebt en til 10$ (og det er ret mange penge her) og derfor ikke giver slip paa den. Der er intet bord, saa paa det ene laar staar suppe, paa det andet tortillaert og saa bruger Chico Peña i oevrigt kun1 arm, fordi slangen er klemt fast mellem brystkasse og den anden arm.

De smasker, stoejer, sviner og spilder helt vildt meget, og mad, der har vaeret paa (jord)gulvet, hvor grisen sover omnatten, kan godt spises. Til hverdag spiser man der, hvor man nu tilfaeldigvis befinder sig, naar maden bliver serveret, om det saa er stol, haengekoeje, trappetrin eller "sofa".

Her er ikke klapperslanger i Usulutan, men der er blevet rystet en skorpion ud af det rene toej. Det skulle svar til et hvepsestik.

Sprog - igen

Jeg kan 3 ord for hoene. Jeg kan ikke sige tog. Jeg ved, hvad jordskaelv hedder, men kan ikke sige regn. Jeg kan sige sent, men ikke tidligt. Jeg kan sige stoevet og beskidt, men hverken mudret eller rent. Til gengaeld kan jeg sige sne, for det goer jeg hver gang, jeg proever at sige ni el. ny - eller et ord jeg selv har opfundet, der lyder lidt derhen af, men ikke findes; nuervo
Ligesom fagsprog knytter sig til profession er hverdagssproget tilsyneladende ogsaa bestemt af sted, uddannelse og omgivelser. Det kunne man egentlig have sagt sig selv

onsdag den 10. marts 2010

San Salvador Part 1 - Taxi

¡Taxi! ¡Taxi! ¡Taxi aqui! ¡Taxi - ¿a donde?! Allerede foer man er vaeltet ud af doeren paa bussen har 3 taxichauffoerer haft fat i dit aerme og raabt, som kun saelgere kan raabe: ¡Taxi!. For at undgaa de vaerste gringo-hajer vraelter Sara, A.I. og jeg 150m hen langs Busterminal Syd, der ligger laengere mod oest end Busterminal Oest, og fandt en chauffoer, der saa tilpas uengageret ud, og gav ham navnet paa vores hotel, Estancia, der ligger naer Boulevard De Los Heroes og MetroCentro, et center, der er saa stort, at butikskaeder har 2-3 filialer i det (Mindst 4 "Mister Donut" - det var der, vi havde aftalt at moedes med de andre). Foer du koerer nogen vegne med en taxa, skal du blot tjekke, at nummerpladen begynder med "A", at der er certifikat i vinduet, at hjulene er ikke er ved at falde af og aftale en pris, inden man koerer. Man betaler pr. person i det her land og det hoejeste, jeg har betalt er 2 dollars (udover den 1,5 time lange tur til Tunco, som kostede 7$) - til gengaeld har jeg ogsaa praesteret, da vi alle 7 skulle til MARTE at forhandle min taxi til 5$ paa tre personers vejne, mens de fire andre gav 4$ - Do´h!. Er ogsaa gaaet bort fra en, der ville have 4$ - vi havde koert den modsatte vej for 2. Og saa vil de kun have 4 kunder i hver taxi, medmindre man ikke skal via Boulevard de los Heroes, som ogsaa er den eneste vej i byen, som folk har sele paa paa.
Chauffoerene kan ikke finde vej. Man koerer til at starte med (som oftest) i den generelle retning af maalet, hvorefter de spoerger sig frem. Det kan ogsaa haende, at de giver op, og saetter en af, siger undskyld, undlader at opkraeve penge, og koerer deres vej.
I teorien har alle byer i det her land ellers det mest smarte og logiske adressesystem ever, men ligesom tysk grammatik har man opgivet det. Skiltningen i det her land er saa heller ikke daarlig, den er bare ikke eksisterende. Loerdag eftermiddag gik A.I., Tobias og jeg hjem fra Parque Cuscatlán. Det burde have vaeret ret let, vi skulle bare nordpaa ad 33a Av. Nor., men da jeg var usikker paa om det var den, eller 31a Av. Nor., som vi var paa spurgte vi de tre militaer-politifolk i portnerskuret paa en aggressivt udseende bygning, og de sagde efter megen overvejelse at vi var paa 33., men da vi var naaet 30m hen ad gaden kom de loebende og sagde, at vi var paa 27. Av. Nor., nej 31, nej 29. Nej, undskyld: 31!
Vi var paa 33a Av. Nor. viste det sig senere...
Gadesystemet er ellers meget simpelt. I midten af byen er der en Parque/torv. Aller gader er lige og gaar enten nord-syd eller ost-vest. Den ene led hedder "Calle" og den anden "Avenue". Er de nord for parken har de ulige numre, syd for lige numre. Paa samme maade med oest og vest for parken. Og saa hedder de Norte mm. som yderligere specificering, jeg ikke lige kan gennemskue uden et kort ved haanden. Det eneste jeg saa mangler er et kompas...