Hvis du har to ens vokaler i traek, udtaler du det, som var der kun en. Ogsaa hvis det er to forskellige ord. F.eks. "Que el", som udtales "Quel". El. dvs. som "Qel", fordi "u" er ret ofte stumt naer andre vokaler.
Spurgte Edgar: "¿Has estado en el cine?" og han svarede nej. (De er blevet vant til at forstaa, hvad jeg ener, og ikke, hvad jeg siger) Man burde naesten slaebe ham med, men hvordan goeres det uden at traede nogen over taerene eller patronisere nogen?
Jeg fik tomales til frokost i dag. Eller, dvs. hundene fik. Jeg gav dem en chance og smagte, men nej; de smagte af tomales. Tomales smager som Esbjerg lugter paa en daarlig dag. Det er en finmast tortilla masse, som man faar til at smage af kylling eller fik vha. boullion, og konsistensen er som ubagt, meget lidt klaeg dej uden krumme, men mere bastant en krtoffelmos.
Fik kogt yuka til aftensmad. Det smager af melet, trevlet, overkogt vinterkartoffel og har en ubehagelig bismag, der er ret fad og kvalm. For at pifte 1,5kg kogt yuka op, serverer man det med kogt kaal - det maa sige noget om yukaén. Jeg tror godt, at jeg en gang som fattig student kunne finde paa bare at spise boenner - hver dag i en uge! Men yuka og tomales er, hvad de spiser i helvedet.
Raul kom i gaar og viste mig en helt hvid haandflade. Jeg spurgte ham, hvad det var, og han svarede baal. Det skal lige siges, at det var skraldedag - dvs. at alt affald laegges i bunker af toerre blade ude paa vejen (stien) og der saettes ild til det hele. Dag til dag renovation klares paa koekkenbaalet. Naa, jeg gik ud i koekkenet og spurgte Eliceth, om Raul havde stukket haanden i ilden. "Ja, ja." "Men han er jo ikke trist (triste)?" "Nej, han er "bastante"" WTF??
Paa den anden side, han har et vaeskende saar paa skinnebenet, som han faar renset et par gange om dagen med sprit. Jeg tror hverken hn har opdaget saaret eller alkoholen, han faar haeldt i det.
"Bastante" er baade tillaegsord, adverbium og nogle gange et verbum og kan bruges om alt. Som regel i retning af stor, staerk, solid, meget el. lignende. Det er ligesom "ya" og "entonces" - ord der i teorien har en (1) betydning, som du kan finde i ordbogen, men som i praksis betyder alt.
Hvis ikke mindst et af de tre ord er i en saetning, er det som om, der mangler noget.
Jeg havde engelsk klasse i dag fra 16.30 til 18.15, men der kom kun 5 elever. Det er ikke de samme boern/unge der kommer til timerne i de tre castilleros (det finder jeg ud af at stave til til naeste gang), men der er lidt overlap med timerne i skolen. Det betoed jo bare, at der var basis for at laere dem bastante. Og masser afr fokus paa udtale. Vi fortsatte til kvart over, med det resultat, at Edgar kom mig i moede. De opfoerer sig lidt ligesom polakken mht. hvor jeg er og hvornaar jeg kommer hvor/tilbage, men her er det faktisk meget rart. Det tager f.eks. 25 min at komme til hvor jeg underviste i dag, hvis man skyder genvej over fodboldbanen og ned ad en skraent. Saa er det meget rart, at have en til at sige til, naar man naar et af de 4 pigtraadshegn, som gar paa tvaers af stien, der er i daarligere stand end det roede spor, for her er altsaa ikke meget lys. Og naar man saa smadrer sit nattesyn paa at vaere mobilsmart (jeg havde signal) fortjener man naesten at komme til skade (jeg har det fint)
Har lige snakket om ae, oe og ñ med Leidi. Jeg tror at de forstaar, at et nyt sprog er svaert at blive kastet ud i. (De fatter stadig ikke "offside", selvom det hedder det - kan vaere, at man skal proeve at udtale det paa spansk)
Naar jeg komer hjem, vil nogen nok spoerge: "Hvad har du lavet i El Salvador?" JEg tror maaske, at det er meget godt at komme paa svaret nu, og saa komme i gang med at goere det. Det lyder banalt, men har faaet lagt en plan for at starte et softball hold for pigerne her paa benene. Det lyder vildt, men det er fordi du ikke har set, hvor bundne de er til husene, men forhaabenligt vil det bidrage til oeget ligestiling; pigerne kan andet end at lave mad. Pigerne ses i skolen, indtil de er 15, men det er mit indtryk, at man mest omgaas familie efter den alder. Der kan et hold bidrage til at skabe et sammenhold/netvaerk for dem. Og saa er sport sjovt og sundt. Nu maa vi se, om de gider.
Det er selvfoelgelig ikke kun det, jeg gerne ville kunne svare, men lad det vaere en start og en oevelse i "at lave noget".
Skal have snakket med en laege, tandlaege, COMUS og skoleinspektoeren om andre projekter, men dem faar i kun at hoere om, hvis det udvikler sig.
Der er nogle ting, der er mere hyggelige end andre. F.eks. lampeskaerm frem for noegne sparepaerer, taeppe- frem for flisegulv, rigtige moebler frem for plastikstole, badevaerelse frem for cementhul, maling paa vaeggene frem for raa beton og traedoer frem for metaldoer. I den forstand er her ikke saa hyggeligt. Min indre tysker kunne ogsaa godt taenke sig, at de byggede tingene faerdige, frem for bare brugbare. Ikke at alt det goer det urart at vaere her. Her er bare ikke saadan sidde-under-taeppe-paa-spfa-med-te-og-hoere-sting-mens-det-regner-udenfor-hyggeligt.
Nu har jeg igen spist. Ups; skrevet alt for meget. Man burde maaske gaa over til stikjord i stedet. Men igen, det er rart at sidde og skrive paa dansk her fredag aften, naar man ikke har talt det siden mandag. Man er ogsaa ret alene, naar mn sidder og skriver. Er det en sproglig flugt, en aandelig escapisme som jge i virkeligheden udoever lige nu?
Jeg begyndte at skrive "blok til blog", da jeg manglede en enkelt yuka og var ved at braekke mig, og jeg kan stadig ikke tage mig sammen til at spise den. Saa giv mig dog boenne for pokker.
Jeg haaber, at jeg kan fange nogen paa skype paa mandag - hvis der er internet i SFJ.
lørdag den 27. februar 2010
Boernenes Dag - tror jeg (24/2)
I mandags til moede paa COMUS, hvor ingen af os rigtigt fungerede oven i hovedet, fik jeg meldt mig til en "begivenhed" - capacitacion, som fandt sted paa C.E.CT. Breña, Central Escuela Canton La Breña, som, saa vidt jeg forstod, var med handicappede boern. Jeg fik besked paa at forberede baade lege og undervisningslege. Paa spansk! Til handicppede!
Det viste sig, at det "bare" var boern med indlaeringsvnskeligheder og eller syns-/hoerehaemet. Det lykkedes mig at spoerge Kenya, hvor de handikappede boern var - mens vi stod mere eller mindre omringet af dem. Konceptet var, at naar boernene legede sammen, ville de handicappede hverken blive stigmatiseret eller udelukket af samfundet. Jeg talte en dag ret meget til en mand, der sad i huset, som jeg bor i, indtil Eliceth kom og sagde: "No habla". Saa forstar jeg bedre, at han ikke svarede - jeg troede bare, at det var mit spanske, han ikke forstod.
Havde faaet at vide, at det var kl. 10, og eftersom det foregik paa skolen, var jeg der - eftersom pick-up, skoletimer og tv er det eneste, der gaar efter tiempo danese. Det var saa tiempo Salvador, saa i den halve time, hvor jeg var kommet til at saette mig pa en betonblok inde paa skolens omraade, sloges (ja, de gjorde) 20-40 raabende 8-12 aarigeboern om at komme hen til mig og spoerge, hvordan deres navne udtales paa engelsk, hvem jeg var (tiene novia, donde tu pai, cuanto año osv. - nej! jeg har ikke glemt "s"èrne; de siger dem bare ikke). Mit spansk kan lige akkurat magte en lamgsomt talende voksen, der tager hensyn til mit ordforraads stoerrelse.
Der dukkede en COMUS- og en SAIZOdame op og befriede mig. Vi fyldte 3 piñataér med slik, mens boernene hang i det traadgitter, der udgoer vinduet, med overarme rystende af anstrengelse og oejne saa store som Rundetaarn over den maengde slik og kage, der var paa kontoret. Jeg ved ikke hvorfor de tandloese, sukkerhoeje boern skulle have kage - maaske for at skabe en god association til handikappede?
COMUS delte kjladdehaefter ud (til foraeldremoedet i gaar var der brok over prisen paa en skolemadsordning til 3$/barn - per maaned) og de handikappede boern blev koert vaek. Forestil dig en muffinform med en muffin, der virkelig er vokset til en kaempe paddehat ud over toppen. Maaske er der et lille hul i siden af formen - her er der ogsaa komet muffin ud. Byt nu formen ud med en pick-up og muffinén med boern - saadan saa det ud (jeg vaelger aldrig muffin til eksempel igen - har mega meget lyst til en. Tror det kommer til at tage 7 timer, at komme til et sted, der har en, koebe den og komme tilbage hertil)
Med tanke paa, hvor megen begejstring mit ur vaekker (Gramsespektrum: Soevand - det er lidt det samme, der sker), forstaar jeg ikke, at jeg tog kameraet frem - de gik helt amok over det. Jeg slettede de fleste igen, men har más o menos en milliard billeder af smaa boern nu. Laante ogsaa kameraet ud til en lidt aeldre dreng (16), som jeg spiler fodbold med (Har lovet at tage med til SFJ paa soendag - alle er helt vildt oppe og koere over, at de har graes paa banen der). Edgar har ogsaa leget med det her i huset, men er mest interesseret i at se de billeder, der er blevet taget (Kira mobber mig hver gang, jeg siger "bedler"), men da jeg fik lov til at lave mine egne tortillaér her til aften, var han der hurtigere end en kat, der har faaet oeje paa mad (de faar ikke saa meget her). Kan ikke helt gennemskue, om det skyldes koensroller, at jeg er gaest eller begge dele.
Min saebe er blevet spist igen; jeg bliver noedt til at holde op med at glemme den i badet. Det kan vaere, at jeg kan koebe en loerdag. A.I.´s "familie" har spurgt, om der er nogen, der vil med paa universitetet i Jiqui.. paa loerdag (der er ikke noget; de har 3 her i landet). Og Juquilisco har butikker - de laver de underligste kombier a lá Sikorsky og Nokia: For eksempel 50-50 apotek og papirvarer, el. 50-50 haarde hvidevarer og motorcykler el. 50-50 moebler og cykler. Eller den maerkeligste: Frisoer og telefoner...
Vi hoerte/sang/oversatte "Ghost Story" af Sting i min engelsktime i dag, (udover artikler, flertal og "to have"). Det gik faktisk okay. Jeg var gaaet til Esperanzas i gaar og havde faaet lov til at printe 1 eksemplar paa hhv. spansk (google translate; og saa rette det mest maerkelige med ordbog) og engelsk. Skal have kopieret lektier og opgaver til timerne, naar jeg er paa COMUS paa mandag. Det tager en krig at goere som de lokale laererer og lade eleverne skrive af efter tavlen. Har faaet at vide, at min undervisning er meget dynamisk og alternativ. Jeg tror det var ment positivt.
Paa vej hjem i pick-up mandag var der en pisse irriterende mand, der fortalte en tilfaeldig medpassager, at jeg havde en hvid familie, at unge europaerer kun spiste hamburgere osv. Jeg valgte at goere det til en samtale mellem tre mennesker og jkeg tror, at han gik klogere derfra, jeg var mindre sur over hans bedrevidenhed og havde tilmed hoert ham hviske: "El habla bastante español" til damen. (Jeg reducerede baade maengden af tale ord lydstyrken)
Da jeg kom hjem i dag, var der "Culto" - jeg lover at optage det naeste gang. Det var virkelig absurd og kult/sekt -agtigt...
Jeg er ikke saerlig tolerant - er jeg?
Det viste sig, at det "bare" var boern med indlaeringsvnskeligheder og eller syns-/hoerehaemet. Det lykkedes mig at spoerge Kenya, hvor de handikappede boern var - mens vi stod mere eller mindre omringet af dem. Konceptet var, at naar boernene legede sammen, ville de handicappede hverken blive stigmatiseret eller udelukket af samfundet. Jeg talte en dag ret meget til en mand, der sad i huset, som jeg bor i, indtil Eliceth kom og sagde: "No habla". Saa forstar jeg bedre, at han ikke svarede - jeg troede bare, at det var mit spanske, han ikke forstod.
Havde faaet at vide, at det var kl. 10, og eftersom det foregik paa skolen, var jeg der - eftersom pick-up, skoletimer og tv er det eneste, der gaar efter tiempo danese. Det var saa tiempo Salvador, saa i den halve time, hvor jeg var kommet til at saette mig pa en betonblok inde paa skolens omraade, sloges (ja, de gjorde) 20-40 raabende 8-12 aarigeboern om at komme hen til mig og spoerge, hvordan deres navne udtales paa engelsk, hvem jeg var (tiene novia, donde tu pai, cuanto año osv. - nej! jeg har ikke glemt "s"èrne; de siger dem bare ikke). Mit spansk kan lige akkurat magte en lamgsomt talende voksen, der tager hensyn til mit ordforraads stoerrelse.
Der dukkede en COMUS- og en SAIZOdame op og befriede mig. Vi fyldte 3 piñataér med slik, mens boernene hang i det traadgitter, der udgoer vinduet, med overarme rystende af anstrengelse og oejne saa store som Rundetaarn over den maengde slik og kage, der var paa kontoret. Jeg ved ikke hvorfor de tandloese, sukkerhoeje boern skulle have kage - maaske for at skabe en god association til handikappede?
COMUS delte kjladdehaefter ud (til foraeldremoedet i gaar var der brok over prisen paa en skolemadsordning til 3$/barn - per maaned) og de handikappede boern blev koert vaek. Forestil dig en muffinform med en muffin, der virkelig er vokset til en kaempe paddehat ud over toppen. Maaske er der et lille hul i siden af formen - her er der ogsaa komet muffin ud. Byt nu formen ud med en pick-up og muffinén med boern - saadan saa det ud (jeg vaelger aldrig muffin til eksempel igen - har mega meget lyst til en. Tror det kommer til at tage 7 timer, at komme til et sted, der har en, koebe den og komme tilbage hertil)
Med tanke paa, hvor megen begejstring mit ur vaekker (Gramsespektrum: Soevand - det er lidt det samme, der sker), forstaar jeg ikke, at jeg tog kameraet frem - de gik helt amok over det. Jeg slettede de fleste igen, men har más o menos en milliard billeder af smaa boern nu. Laante ogsaa kameraet ud til en lidt aeldre dreng (16), som jeg spiler fodbold med (Har lovet at tage med til SFJ paa soendag - alle er helt vildt oppe og koere over, at de har graes paa banen der). Edgar har ogsaa leget med det her i huset, men er mest interesseret i at se de billeder, der er blevet taget (Kira mobber mig hver gang, jeg siger "bedler"), men da jeg fik lov til at lave mine egne tortillaér her til aften, var han der hurtigere end en kat, der har faaet oeje paa mad (de faar ikke saa meget her). Kan ikke helt gennemskue, om det skyldes koensroller, at jeg er gaest eller begge dele.
Min saebe er blevet spist igen; jeg bliver noedt til at holde op med at glemme den i badet. Det kan vaere, at jeg kan koebe en loerdag. A.I.´s "familie" har spurgt, om der er nogen, der vil med paa universitetet i Jiqui.. paa loerdag (der er ikke noget; de har 3 her i landet). Og Juquilisco har butikker - de laver de underligste kombier a lá Sikorsky og Nokia: For eksempel 50-50 apotek og papirvarer, el. 50-50 haarde hvidevarer og motorcykler el. 50-50 moebler og cykler. Eller den maerkeligste: Frisoer og telefoner...
Vi hoerte/sang/oversatte "Ghost Story" af Sting i min engelsktime i dag, (udover artikler, flertal og "to have"). Det gik faktisk okay. Jeg var gaaet til Esperanzas i gaar og havde faaet lov til at printe 1 eksemplar paa hhv. spansk (google translate; og saa rette det mest maerkelige med ordbog) og engelsk. Skal have kopieret lektier og opgaver til timerne, naar jeg er paa COMUS paa mandag. Det tager en krig at goere som de lokale laererer og lade eleverne skrive af efter tavlen. Har faaet at vide, at min undervisning er meget dynamisk og alternativ. Jeg tror det var ment positivt.
Paa vej hjem i pick-up mandag var der en pisse irriterende mand, der fortalte en tilfaeldig medpassager, at jeg havde en hvid familie, at unge europaerer kun spiste hamburgere osv. Jeg valgte at goere det til en samtale mellem tre mennesker og jkeg tror, at han gik klogere derfra, jeg var mindre sur over hans bedrevidenhed og havde tilmed hoert ham hviske: "El habla bastante español" til damen. (Jeg reducerede baade maengden af tale ord lydstyrken)
Da jeg kom hjem i dag, var der "Culto" - jeg lover at optage det naeste gang. Det var virkelig absurd og kult/sekt -agtigt...
Jeg er ikke saerlig tolerant - er jeg?
tirsdag den 23. februar 2010
Det, man ikke skriver
er jo lige saa meget en del af oplevelsen - maaske mere, end alt det, der er noget, der "er sket".
At vaere 1. mand paa pick-upèn og rumle afsted med musik, at vaere sidste mand paa pick-upèn en travl eftermiddag og staa paa et ben - for andet er der ikke plads til. At blive overfuset af en tigger, fordi man ikke giver penge. At snakke med tilfaeldige mennesker i bussen. At se orange striber efter flyene, fordi den nedgaaet sol stadig kan lyse dem op. At sidde paa sit surfbraet og kigge paa havet. At opleve en elev endelig fange hvad der foregaar. At sidde og vente paa et moede. At spise pupusaer fra en gadebod. At laese Kafka i haengekoejen. At opleve Edgar lege med mit kamera. Alt det, man ikke kan huske, naar man skal fortaelle, hvad der er sket...
At vaere 1. mand paa pick-upèn og rumle afsted med musik, at vaere sidste mand paa pick-upèn en travl eftermiddag og staa paa et ben - for andet er der ikke plads til. At blive overfuset af en tigger, fordi man ikke giver penge. At snakke med tilfaeldige mennesker i bussen. At se orange striber efter flyene, fordi den nedgaaet sol stadig kan lyse dem op. At sidde paa sit surfbraet og kigge paa havet. At opleve en elev endelig fange hvad der foregaar. At sidde og vente paa et moede. At spise pupusaer fra en gadebod. At laese Kafka i haengekoejen. At opleve Edgar lege med mit kamera. Alt det, man ikke kan huske, naar man skal fortaelle, hvad der er sket...
Weekend paa stranden (igen)
Fredag eftermiddag: Gaa til Planes (30 min), Pick-up til Jiquilisco (30 min), bus til San Salvador (2 timer) og saa fordi kl. var efter 5 og vi var bange og nervoese, taxa til La Libertad (1 time).
"Surfede" baade loerdag og soendag, men der var langt mellem boelgerne. Havde ingen uheld og kun 3 smaa hudafskrabninger paa maven/brystet. Er til gengaeld paent solbraendt paa laegge, i ansigtet og triceps samt nakke (havde t-shirt paa) - er ikke skoldet - fordi jeg har ligget 5 timer paa stillehavet og kigget paa javskildpadder, pelikaner og rokker, mens jeg ventede paa boelger. 10-15 mennesker, der bare sidder og venter paa boelger ser ret sjovt ud paa afstand - og det kan ogsaa vaere ganske hyggeligt bare at ligge der og snakke - men det er nu ikke derfor man er der.
Oel om aftenen og pandekager til morgenmad - til at overskue.
Mandag morgen: Pick-up hele vejen hjem (2,5 time) - fik god skraber paa ladet med musik i oerene.
"Surfede" baade loerdag og soendag, men der var langt mellem boelgerne. Havde ingen uheld og kun 3 smaa hudafskrabninger paa maven/brystet. Er til gengaeld paent solbraendt paa laegge, i ansigtet og triceps samt nakke (havde t-shirt paa) - er ikke skoldet - fordi jeg har ligget 5 timer paa stillehavet og kigget paa javskildpadder, pelikaner og rokker, mens jeg ventede paa boelger. 10-15 mennesker, der bare sidder og venter paa boelger ser ret sjovt ud paa afstand - og det kan ogsaa vaere ganske hyggeligt bare at ligge der og snakke - men det er nu ikke derfor man er der.
Oel om aftenen og pandekager til morgenmad - til at overskue.
Mandag morgen: Pick-up hele vejen hjem (2,5 time) - fik god skraber paa ladet med musik i oerene.
"Jeg foeler mig som en doedspatrulje lige nu"
Onsdag, v. 2,0
Jeg kan lide at vaere her, og jeg kan kommunikere mere end tre saetninger til folk i traek - nemlig 4. I dag skulle jeg undervise i Sylvias hus fra 16-18, saa jeg regnede med at have god tid til at tage til Jiquilisco (udtales: hikkilisk-o) og besoege et posthus og en netcafe. Oppe i god tid og med pick-upèn kl. 8 fra Planes - omend jeg humpede noget paa vej derhen. Havde smsèt med min microregion og Sara Stoedte til omkring kl. 10 i inde i puebloèn, hvor jeg sad paa en netcafe, der mistede internetforbindelsen, naer parken. Lars dukkede op taet paa tolv, og vi gik i Supermarkedet, hvor en bevaebnet mand tager din taske (foerste gang det skete glemte jeg mine penge i den), koebte Frosties, maelk og plastikservice. De har givet op her og kalder frosties (med nesquick kakaopulver paa ogsaa) for "Zuckaries" - til gengaeld maa man vitamintilsaette her, saa 100g Frosties daekker det daglige behov for jern. Der var ogsaa en pulverblanding til pandekager, hvorpaa der stod: "Nu med kunstig smag af banan" - til at starte med, var jeg ikke helt sikker paa, at jeg havde forstaaet det rigtigt.
Vi spiste i kiosken i parken og doede af hedeslag (Kiosker og bodegaer her er hhv. et sted, som er centralt placeret og har et halvtag og et pulterkammer). Derfra til en anden internetcafe, hvor man kunne komme paa nettet, hvor jeg begyndte at skrive blog.
Jeg skulle med pick-upèn kl. 3 hjem - lidt sent, men de koerer ikke foer. Paa netcafeèn kl. lidt i tre ringer en graedende Anne Sophie, og spoerger hvor jeg er. Hendes "mor" har stjaalet alle hendes penge - og de havde det i forvejen ikke for godt med hinanden. I loerdags holdt moderen fast i A.S.`s arm og ville laane penge, mens Sara og jeg kom forbi i den sidste morgen pick-up - som hun ogsaa skulle med. A.S. kunne hverken faa fat i Mads Beyer, Emilio, Kenya eller MS, saa hendes frustration er til at forstaa.
Sara og jeg lovede at tage naeste Pick-up til hende, og ringede begge til nogle i COMUS. Jeg fik fat i Armida, der kom forbi i en 30 aar gammel jeep med tre andre COMUS folk. (Jeg skal have en Toyota - El Salvador og Top Gear har bevist, at de ikke kan gaa i stykker). Vi faar forklaret paa gebrokkent spansk, hvad der foregaar og koerer afsted mod Joya. Paa vej ud af byen laegger en militaer lastvogn sig bag os, og vores bil ligner serioest dem, militaeret brugte under borgerkrigen. Kombineret med stemningen faar det Sara til at sige: "Jeg foeler mig som en doedspatrulje lige nu". Vi sad virkelig ogsaa og vaeltede rundt i bilen, der koerte saa hurtigt, som det kan lade sig goere paa de her veje (ikke saerlig hurtigt - isaer ikke i situationen) mens vi tre mennesker snakkede i telefon med MS, andre fra Comus og Anne Sophie, der fik besked paa at have alt pakket om 5 min. Huset hun bor i rummer baade machete og andre farlige redskaber og vi kommer med beskyldninger om tyveri og familien mister en indtaegt paa 700$, fordi hun ikke bliver boende. (Det er ret mange penge her).
De gik stille og roligt, selvom kaellingen baade opfoerte sig patroniserende over for A.S. og forsoegte at goere sig selv til offer. Under en samtale tidligere paa dagen havde faderen, som hun havde det bedst med tilstaaet at han ikke elskede sin kone, at han ville arbejde i USA (illegalt) for at betale et forbrugslaan af, som havde bragt dem paa randen af inkasso, og hun matte ikke sige noget til boernene.
Jeg fik et lift til Breña og Anne Sophie blev koert til Palmos, hvor hun bor hos en gammel, troende, hyggelig lille dame, der arbejder for COMUS paa deres sundhedklinik, og som vi snakkede med de foerste par dage.
Pludselig bliver min hjemve og luksusproblemer uendeligt smaa i sammenligning. Det var mere eller mindre en halv kidnapning, som COMUS lavede i dag.
I Breña underviste jeg en 8-12 stykker i engelsk - jeg tror jeg faar en tavle til naeste gang. De var en del bedre end dem paa skolen, selvom de var lidt yngre, saa jeg endte med at improvisere 1,5 times undervisning. Det gik okay. Jeg tror vi fik laert "To be" i nutid og min jeg-siger-som-et-dyr-du-siger-dyrets-navn-paa-engelsk-leg vakte baade latter og forhaabentlig letter det huskningen for dem, fordi ordet er asocieret (det kunne jeg saa ikke stave til) til noget. Jeg skrev Vladimir i et af mine eksempler - det staves hernede saaledes: Bladimir, aabenbart. Det lykkedes mig ogsaa en dag at fejle paa at sige El Salvador, fordi jeg lagde saa meget "b" lyd pa "vèt", at jeg smadrede ordet fuldstaendig, braekkede kaeben og forstrakte tungen.
Men der er noget at arbejde med, naar man i sin evaluering af eleverne efter timen skriver: "Ordforraad: Nej"
Jeg spillede fodbold med holdet i gaar. Gik til at starte med ok som venstre wing / back, men havde footies og nye, billige sko paa = ingen hud paa isaer venstre hael. Jeg blev sat paa maal, da jeg ikke laengere kunne loebe, men kunne stadigvaek ikke komme fra stolpe til stolpe hurtigere end en oksekaerre paa en 12% stigning. Der gik 2 maal ind paa 5-8 skud/indlaeg/friloebere.
jeg er blevet kaldt Gringo et par gange i dag (onsdag, red). Det goer ikke saa meget, de bruger det egentlig bare som stedord for amerikaner. Kommer af "Green, go!" fra en mexikansk konflikt med USA. Amerikanske soldater havde groenne uniformer.
"Kun gud ved, om jeg kommer tilbage" (I forruden paa lastbil)
"Tak gud for denne bus" (Inden i chicken bus)
"Tak gud for byggematerialer" (Paa siden af pick-up truck)
"Kun 1 ven, Gud" (I forruden paa personbil - med Puma logo paa begge sider af teksten)
"Jeg koerer, hvor gud foerer mig hen" (Paa taxa - vi tog en anden)
Paa Pollo Campero, lokal KFC, kan man faa boennemos til samtlige menuer.
Vi har snakket om at lave bod paa roskilde, for at skaffe penge. Tidligst muligt 2011.
Jeg kan lide at vaere her, og jeg kan kommunikere mere end tre saetninger til folk i traek - nemlig 4. I dag skulle jeg undervise i Sylvias hus fra 16-18, saa jeg regnede med at have god tid til at tage til Jiquilisco (udtales: hikkilisk-o) og besoege et posthus og en netcafe. Oppe i god tid og med pick-upèn kl. 8 fra Planes - omend jeg humpede noget paa vej derhen. Havde smsèt med min microregion og Sara Stoedte til omkring kl. 10 i inde i puebloèn, hvor jeg sad paa en netcafe, der mistede internetforbindelsen, naer parken. Lars dukkede op taet paa tolv, og vi gik i Supermarkedet, hvor en bevaebnet mand tager din taske (foerste gang det skete glemte jeg mine penge i den), koebte Frosties, maelk og plastikservice. De har givet op her og kalder frosties (med nesquick kakaopulver paa ogsaa) for "Zuckaries" - til gengaeld maa man vitamintilsaette her, saa 100g Frosties daekker det daglige behov for jern. Der var ogsaa en pulverblanding til pandekager, hvorpaa der stod: "Nu med kunstig smag af banan" - til at starte med, var jeg ikke helt sikker paa, at jeg havde forstaaet det rigtigt.
Vi spiste i kiosken i parken og doede af hedeslag (Kiosker og bodegaer her er hhv. et sted, som er centralt placeret og har et halvtag og et pulterkammer). Derfra til en anden internetcafe, hvor man kunne komme paa nettet, hvor jeg begyndte at skrive blog.
Jeg skulle med pick-upèn kl. 3 hjem - lidt sent, men de koerer ikke foer. Paa netcafeèn kl. lidt i tre ringer en graedende Anne Sophie, og spoerger hvor jeg er. Hendes "mor" har stjaalet alle hendes penge - og de havde det i forvejen ikke for godt med hinanden. I loerdags holdt moderen fast i A.S.`s arm og ville laane penge, mens Sara og jeg kom forbi i den sidste morgen pick-up - som hun ogsaa skulle med. A.S. kunne hverken faa fat i Mads Beyer, Emilio, Kenya eller MS, saa hendes frustration er til at forstaa.
Sara og jeg lovede at tage naeste Pick-up til hende, og ringede begge til nogle i COMUS. Jeg fik fat i Armida, der kom forbi i en 30 aar gammel jeep med tre andre COMUS folk. (Jeg skal have en Toyota - El Salvador og Top Gear har bevist, at de ikke kan gaa i stykker). Vi faar forklaret paa gebrokkent spansk, hvad der foregaar og koerer afsted mod Joya. Paa vej ud af byen laegger en militaer lastvogn sig bag os, og vores bil ligner serioest dem, militaeret brugte under borgerkrigen. Kombineret med stemningen faar det Sara til at sige: "Jeg foeler mig som en doedspatrulje lige nu". Vi sad virkelig ogsaa og vaeltede rundt i bilen, der koerte saa hurtigt, som det kan lade sig goere paa de her veje (ikke saerlig hurtigt - isaer ikke i situationen) mens vi tre mennesker snakkede i telefon med MS, andre fra Comus og Anne Sophie, der fik besked paa at have alt pakket om 5 min. Huset hun bor i rummer baade machete og andre farlige redskaber og vi kommer med beskyldninger om tyveri og familien mister en indtaegt paa 700$, fordi hun ikke bliver boende. (Det er ret mange penge her).
De gik stille og roligt, selvom kaellingen baade opfoerte sig patroniserende over for A.S. og forsoegte at goere sig selv til offer. Under en samtale tidligere paa dagen havde faderen, som hun havde det bedst med tilstaaet at han ikke elskede sin kone, at han ville arbejde i USA (illegalt) for at betale et forbrugslaan af, som havde bragt dem paa randen af inkasso, og hun matte ikke sige noget til boernene.
Jeg fik et lift til Breña og Anne Sophie blev koert til Palmos, hvor hun bor hos en gammel, troende, hyggelig lille dame, der arbejder for COMUS paa deres sundhedklinik, og som vi snakkede med de foerste par dage.
Pludselig bliver min hjemve og luksusproblemer uendeligt smaa i sammenligning. Det var mere eller mindre en halv kidnapning, som COMUS lavede i dag.
I Breña underviste jeg en 8-12 stykker i engelsk - jeg tror jeg faar en tavle til naeste gang. De var en del bedre end dem paa skolen, selvom de var lidt yngre, saa jeg endte med at improvisere 1,5 times undervisning. Det gik okay. Jeg tror vi fik laert "To be" i nutid og min jeg-siger-som-et-dyr-du-siger-dyrets-navn-paa-engelsk-leg vakte baade latter og forhaabentlig letter det huskningen for dem, fordi ordet er asocieret (det kunne jeg saa ikke stave til) til noget. Jeg skrev Vladimir i et af mine eksempler - det staves hernede saaledes: Bladimir, aabenbart. Det lykkedes mig ogsaa en dag at fejle paa at sige El Salvador, fordi jeg lagde saa meget "b" lyd pa "vèt", at jeg smadrede ordet fuldstaendig, braekkede kaeben og forstrakte tungen.
Men der er noget at arbejde med, naar man i sin evaluering af eleverne efter timen skriver: "Ordforraad: Nej"
Jeg spillede fodbold med holdet i gaar. Gik til at starte med ok som venstre wing / back, men havde footies og nye, billige sko paa = ingen hud paa isaer venstre hael. Jeg blev sat paa maal, da jeg ikke laengere kunne loebe, men kunne stadigvaek ikke komme fra stolpe til stolpe hurtigere end en oksekaerre paa en 12% stigning. Der gik 2 maal ind paa 5-8 skud/indlaeg/friloebere.
jeg er blevet kaldt Gringo et par gange i dag (onsdag, red). Det goer ikke saa meget, de bruger det egentlig bare som stedord for amerikaner. Kommer af "Green, go!" fra en mexikansk konflikt med USA. Amerikanske soldater havde groenne uniformer.
"Kun gud ved, om jeg kommer tilbage" (I forruden paa lastbil)
"Tak gud for denne bus" (Inden i chicken bus)
"Tak gud for byggematerialer" (Paa siden af pick-up truck)
"Kun 1 ven, Gud" (I forruden paa personbil - med Puma logo paa begge sider af teksten)
"Jeg koerer, hvor gud foerer mig hen" (Paa taxa - vi tog en anden)
Paa Pollo Campero, lokal KFC, kan man faa boennemos til samtlige menuer.
Vi har snakket om at lave bod paa roskilde, for at skaffe penge. Tidligst muligt 2011.
onsdag den 17. februar 2010
1. engelsktime
Hej
I dag onsdag skal jeg hjem og undervise i et privat hus fra 16-18. Jeg tror at jeg skal tilsvarende, men fra 9-11 om fredagen. Tirsdag og torsdag underviser jeg hhv. en 9. og en 8. klasse en time hver paa skolen. De har haft engelsk siden 6. klasse og kan intet.
Deres laerer fik sagt til mig, inden jeg begyndte (om sig selv) "no speak ingles" og det kunne man godt hoere paa boernene. Hverken de eller skolen havde ordboeger (det maa man faa skaffet dem), saa vi tog tallene og legede Slagteren fra Bagsvaerd (Bom) med 2, 5 og 3 tabellen og svarede paa hvilken farve, de ting, som jeg pegede paa havde.
Et er at skulle vaere frisk, progressiv og paedagogisk, men vi bliver nok noedt til at anvende benhaard terpning, hvis vi skal naa at laere noget. De vil ogsaa have, at jeg skal undervise i tysk - men det venter vi altsaa lige med. De kunne nogle faa saetninger, men havde laert dem uden ad, saa de vidste ikke, hvad de betoed.
Spaendende...
Det gaar op for mig, at her er ingen til at hverken rette eller supplere mig. Hvad jeg laerer dem er sandheden.
Skraemmende...
I dag onsdag skal jeg hjem og undervise i et privat hus fra 16-18. Jeg tror at jeg skal tilsvarende, men fra 9-11 om fredagen. Tirsdag og torsdag underviser jeg hhv. en 9. og en 8. klasse en time hver paa skolen. De har haft engelsk siden 6. klasse og kan intet.
Deres laerer fik sagt til mig, inden jeg begyndte (om sig selv) "no speak ingles" og det kunne man godt hoere paa boernene. Hverken de eller skolen havde ordboeger (det maa man faa skaffet dem), saa vi tog tallene og legede Slagteren fra Bagsvaerd (Bom) med 2, 5 og 3 tabellen og svarede paa hvilken farve, de ting, som jeg pegede paa havde.
Et er at skulle vaere frisk, progressiv og paedagogisk, men vi bliver nok noedt til at anvende benhaard terpning, hvis vi skal naa at laere noget. De vil ogsaa have, at jeg skal undervise i tysk - men det venter vi altsaa lige med. De kunne nogle faa saetninger, men havde laert dem uden ad, saa de vidste ikke, hvad de betoed.
Spaendende...
Det gaar op for mig, at her er ingen til at hverken rette eller supplere mig. Hvad jeg laerer dem er sandheden.
Skraemmende...
12/2 - 2010 Breña - MACHETE!
"Du boer koebe en machete" Nej, jeg vil ej! Nu har baade Anne Sophie´s "far" og Kira´s "bedstefar" sagt det til mig. Vel at maerke ikke for at bruge den som redskab, men saa jeg ikke behoever eskorte for at faerdes paa straekningen Planes-Breña efter kl. 2 om formiddagen. Paa det stykke vej ligge en spritbutik, og alle over 10 aar af hankoen i den her region har en machete. Drukkenboltene indbefattet. Og disse er tilboejelige til at opkraeve bompenge og/eller vifte med deres macheter.
Jeg sidder lige nu i koekkenet i huset, men fordi jeg sidder saa lavt, er roegen ikke saa slem. Til gengaeld tror jeg, at jeg er den tungeste i huset, for stolebenene er paa vej ned gennem gulvet - pt. haelder jeg 30 grader mod hoejre. Min familie synes, ligesom jeg, at eskorte er en bedre ide end machete, men jeg vil helst ikke "nasse" paa Kira´s familie, hver gang jeg skal hjem - og jeg kan ikke ring til min "familie".
Moedet jeg skulle have vaeret til i dag var aflyst, saa der var dansker kvaedder i fem timer i stedet.
Crocs er yndlingsskoen her. De er jo baade bloede og af gummi. Og saa kan man lave sjove lyde, hvis man sutter paa dem. I oevrigt udtales det ikke crocs, men "sross".
Min "familie" har lige alle sammen faaet et skud vaccine mod influenza (gripo) - med den samme naal.
Jeg sidder lige nu i koekkenet i huset, men fordi jeg sidder saa lavt, er roegen ikke saa slem. Til gengaeld tror jeg, at jeg er den tungeste i huset, for stolebenene er paa vej ned gennem gulvet - pt. haelder jeg 30 grader mod hoejre. Min familie synes, ligesom jeg, at eskorte er en bedre ide end machete, men jeg vil helst ikke "nasse" paa Kira´s familie, hver gang jeg skal hjem - og jeg kan ikke ring til min "familie".
Moedet jeg skulle have vaeret til i dag var aflyst, saa der var dansker kvaedder i fem timer i stedet.
Crocs er yndlingsskoen her. De er jo baade bloede og af gummi. Og saa kan man lave sjove lyde, hvis man sutter paa dem. I oevrigt udtales det ikke crocs, men "sross".
Min "familie" har lige alle sammen faaet et skud vaccine mod influenza (gripo) - med den samme naal.
11/2 -2010 Breña
"Tag dine ting, vi koerer nu!" Hvad? Hvad sker der, hvorfor?
Amida, der staar for volontoer programmet for COMUS kom her lidt i 10, sammen med Kenya. Vi er lige blevet faerdige med et mini-moede med Eliceth, min "mor" og formand for ADESCOén i Breña. COMUS tilgang var, at jeg skulle selvfoelgelig have fri i weekenderne, for det er aftalen/planen; ergo der er ikke noget arbejde til mig her, og derfor skal jeg til et andet communidad.
Aftalen fra mandag var, at jeg skulle snakke med COMUS paa mandag, og jeg foeler mig lidt gaaet bag om ryggen paa - desuden har min ADESCO moede i dag, hvor de vil planlaegge mit arbejde sammen med mig. Men da jeg spurgte Eliceth om dagsordenen, vidste hun ikke hvad den var, men kun at Kenya ville komme med et oplaeg paa moedet. Til Sara´s ADESCO moede i gaar snakkede de ikke om hende.
Samtidig synes jeg ogsaa, at jeg er gaaet bag om ryggen paa Eliceth, ved at ringe til Emilio i forgaars, uden at tage det op med hende. Opholdet her er lige saa meget mit ansvar og arbejde, som deres; maaske endda mere. Jeg har lige faaet en skaal vandmelon - 1. gang jeg har faaet noget at spise udover et af de tre hovedmaaltider - af Eliceth, efter Kenya og Amida koerte igen (jep, de var i bil), saa jeg kan ikke helt gennemskue min standing med hende.
Nu har jeg vaennet mig til huset og familien og kan egentlig godt lide det her. Jeg kan ikke undgaa at taenke om mig selv, at jeg er en forkaelet teenager.
Samtidig hr COMUS gjort meget ud af at sige, at vi er deres "ansatte" og de giver os arbejde. Det er saautroligt let at -Nej! Edgar! For fanden da, du skal ikke laegge gaflen (tenedor) tilbage i skaalen, naar du hartabt den i svinestien! (den er ved siden af haengekoejen, jeg sidder paa) - forulempe eller gaa bag om ryggen paa folk, naar man hverken kan sproget eller gennemskue hvem, der bestemmer eller hvem, der snakker med hvem.
Jeg var i bad i morges, og hvor det normalt kraever 4 ting at barbere; skraber, skum, spejl og vand er det iklaret med kun vand og skraber. Nok meget godt, at her ikke er nogen spejle, saa jeg ikke bliver konfronteret med resultatet. Vaskede ogsaa andsigtet med saeben med korn i fra hotellet i Frankrig; det olierige kost er vist ved at saette sine spor i mit ansigt. Min mave er ñlidt dodgy, men jeg er hverken syg eller daarlig. Det vaerste ved toiletterne her er ikke kakkerlakkerne, de kan boerstes vaek, men bananfluerne, der er overalt.
Kl. er 11, jeg sidder i skyggen og laver ikke andet end at skrive - og jeg kampsveder.
Jeg tror jeg har haft min spansk aabenbaring; jeg forstod i hvert fald, hvad alle tre sagde i morges.
ADESCO moedet er godt. JEg foeler her er vilje, jeg forstaar dem og jeg tror paa det nu. Saa mangler vi bare en konkret plan. Ikke lige det her moede, men som en vejledning i Salvadoransk tid, kan man sige, at et moede varer kortere tid, end tiden fra det skulle vaere begyndt, til det rent faktisk goer det.
Grunden til min tidligere frustration var nok, at det jeg troede var i orden og aftalt ikke var det. Jeg har over for mig selv brugt det semi psykologiske kneb at goere det til mit foerste projekt at faa noget at lave her. Nu er jeg i gang med det, og det er div. juntaér ogsaa, saa psykisk er jeg godt paa vej ovenpaa igen. Lige nu kan jeg godt klare at vaere her,
Pis! nu gaar manden, jeg skl have et billede af. Han haren fodboldtroeje paa, der har sponsor paa maven, nummer paa ryggen, klublogo paa det ene bryst og saa Che Guevara i relief paa det andet :-)
En ny dag her foeles til tider som en ny uge.
Jeg sender aldrig en sms igen efter moerkets frembrud. Her er jo ikke bare moerkt - her er minus lys. Og vaesentligt farligere dyr end i Danmark (klapperslange f.eks.). Og farlige mennesker.
Skal her til aften have snakket med Eliceth om "mig, her". ADESCO moede igen tirsdag kl. 8.00
Tror i oevrigt, at jeg maaske kan faa lov til at deltage i husligt arbejde.
Fordi jeg har saa let ved engelsk er de overbeviste om, at vi taler det med hinanden i Danmark.
Du ved, at du er i Salvador, naar:
- stroboskoplyset til festen blot skyldes de mange flagermus
- der kommer en hoene og spiser natsvaermen paa dit ben
- baade bolden OG holdet i hvide troejer er svaere at se pga. sne paa skaermen
- du synes at 23 mennekser paa ladet af en pick-up er daarlig pladsudnytelse - der kan vaere flere
Ting oftere sagt i Salavdor end i Danmark:
"Jeg ville virkelig gerne have skidt her, men jeg kunne ikke"
"Tror du butikken kan give tilbage paa en 5-dolar?"
"Vil du have noget toiletpapir? JEg har masser"
"Jeg sov laenge soendag, jeg stod foerst op kl. 7.30"
"Du har ikke jordgulv? Ej, hvor luksus"
"Langtidsholdbar kylling er at koebe dem smaa og selv opdraette"
"Bliv lige staaende, jeg har signal her"
"Vi har majs til 18 maaneders forbrug i vores koekken"
Amida, der staar for volontoer programmet for COMUS kom her lidt i 10, sammen med Kenya. Vi er lige blevet faerdige med et mini-moede med Eliceth, min "mor" og formand for ADESCOén i Breña. COMUS tilgang var, at jeg skulle selvfoelgelig have fri i weekenderne, for det er aftalen/planen; ergo der er ikke noget arbejde til mig her, og derfor skal jeg til et andet communidad.
Aftalen fra mandag var, at jeg skulle snakke med COMUS paa mandag, og jeg foeler mig lidt gaaet bag om ryggen paa - desuden har min ADESCO moede i dag, hvor de vil planlaegge mit arbejde sammen med mig. Men da jeg spurgte Eliceth om dagsordenen, vidste hun ikke hvad den var, men kun at Kenya ville komme med et oplaeg paa moedet. Til Sara´s ADESCO moede i gaar snakkede de ikke om hende.
Samtidig synes jeg ogsaa, at jeg er gaaet bag om ryggen paa Eliceth, ved at ringe til Emilio i forgaars, uden at tage det op med hende. Opholdet her er lige saa meget mit ansvar og arbejde, som deres; maaske endda mere. Jeg har lige faaet en skaal vandmelon - 1. gang jeg har faaet noget at spise udover et af de tre hovedmaaltider - af Eliceth, efter Kenya og Amida koerte igen (jep, de var i bil), saa jeg kan ikke helt gennemskue min standing med hende.
Nu har jeg vaennet mig til huset og familien og kan egentlig godt lide det her. Jeg kan ikke undgaa at taenke om mig selv, at jeg er en forkaelet teenager.
Samtidig hr COMUS gjort meget ud af at sige, at vi er deres "ansatte" og de giver os arbejde. Det er saautroligt let at -Nej! Edgar! For fanden da, du skal ikke laegge gaflen (tenedor) tilbage i skaalen, naar du hartabt den i svinestien! (den er ved siden af haengekoejen, jeg sidder paa) - forulempe eller gaa bag om ryggen paa folk, naar man hverken kan sproget eller gennemskue hvem, der bestemmer eller hvem, der snakker med hvem.
Jeg var i bad i morges, og hvor det normalt kraever 4 ting at barbere; skraber, skum, spejl og vand er det iklaret med kun vand og skraber. Nok meget godt, at her ikke er nogen spejle, saa jeg ikke bliver konfronteret med resultatet. Vaskede ogsaa andsigtet med saeben med korn i fra hotellet i Frankrig; det olierige kost er vist ved at saette sine spor i mit ansigt. Min mave er ñlidt dodgy, men jeg er hverken syg eller daarlig. Det vaerste ved toiletterne her er ikke kakkerlakkerne, de kan boerstes vaek, men bananfluerne, der er overalt.
Kl. er 11, jeg sidder i skyggen og laver ikke andet end at skrive - og jeg kampsveder.
Jeg tror jeg har haft min spansk aabenbaring; jeg forstod i hvert fald, hvad alle tre sagde i morges.
ADESCO moedet er godt. JEg foeler her er vilje, jeg forstaar dem og jeg tror paa det nu. Saa mangler vi bare en konkret plan. Ikke lige det her moede, men som en vejledning i Salvadoransk tid, kan man sige, at et moede varer kortere tid, end tiden fra det skulle vaere begyndt, til det rent faktisk goer det.
Grunden til min tidligere frustration var nok, at det jeg troede var i orden og aftalt ikke var det. Jeg har over for mig selv brugt det semi psykologiske kneb at goere det til mit foerste projekt at faa noget at lave her. Nu er jeg i gang med det, og det er div. juntaér ogsaa, saa psykisk er jeg godt paa vej ovenpaa igen. Lige nu kan jeg godt klare at vaere her,
Pis! nu gaar manden, jeg skl have et billede af. Han haren fodboldtroeje paa, der har sponsor paa maven, nummer paa ryggen, klublogo paa det ene bryst og saa Che Guevara i relief paa det andet :-)
En ny dag her foeles til tider som en ny uge.
Jeg sender aldrig en sms igen efter moerkets frembrud. Her er jo ikke bare moerkt - her er minus lys. Og vaesentligt farligere dyr end i Danmark (klapperslange f.eks.). Og farlige mennesker.
Skal her til aften have snakket med Eliceth om "mig, her". ADESCO moede igen tirsdag kl. 8.00
Tror i oevrigt, at jeg maaske kan faa lov til at deltage i husligt arbejde.
Fordi jeg har saa let ved engelsk er de overbeviste om, at vi taler det med hinanden i Danmark.
Du ved, at du er i Salvador, naar:
- stroboskoplyset til festen blot skyldes de mange flagermus
- der kommer en hoene og spiser natsvaermen paa dit ben
- baade bolden OG holdet i hvide troejer er svaere at se pga. sne paa skaermen
- du synes at 23 mennekser paa ladet af en pick-up er daarlig pladsudnytelse - der kan vaere flere
Ting oftere sagt i Salavdor end i Danmark:
"Jeg ville virkelig gerne have skidt her, men jeg kunne ikke"
"Tror du butikken kan give tilbage paa en 5-dolar?"
"Vil du have noget toiletpapir? JEg har masser"
"Jeg sov laenge soendag, jeg stod foerst op kl. 7.30"
"Du har ikke jordgulv? Ej, hvor luksus"
"Langtidsholdbar kylling er at koebe dem smaa og selv opdraette"
"Bliv lige staaende, jeg har signal her"
"Vi har majs til 18 maaneders forbrug i vores koekken"
10/2 -2010 La Breña
I dag var dagen, hvor jeg opdagede og rettede kalenderen i min salvadoranske telefon fra 2009 til 2010. Ups. Jeg valgte teleselskab, ikke efter prisen, men efter hvor god daekning, de havde. Det eneste sted, som Claro ikke daekker er en cirkel med en radius paa 400m omkring mit hus. I det rette perspektiv er det faktisk en ganske kort afstand. Jeg var til moede, "reunion" - med en trykstreg et eller andet sted, i Las Esperanzas i dag. Det tog 35 min. at gaa til Kira, der er naermeste dansker, og derfra 30 min. mere. Til moedet blev der snakket om klima forandringer, hustru vold og sikkert en masse mere. Naar jeg virkelig koncentrerer mig, kan jeg forstaa dem snakke, men jeg har ikke mental energi til et moede fra 14.30 til 17.00 (starttidspunkt opgivet til 13.00). Stort set alle til moederne er midaldrende - gamle kvinder.
Paa vej hjem snakkede jeg med Kenya, der vist ikke er i planlaegningsafdelingen i COMUS, som lod til at mene, at mit arbejde de naeste 4 maaneder bestaar i at tage til et moede om ugen og vaere vestlig og fornuftig og veluddannet. Jeg hjalp A.I.´s "soester", der gaar paa Universitetet, med at diffe ligningerne, som er uden hjaelpemiddel niveau i Danmark. (Til moedet, efter jeg var staaet af) Kenya fulgte A.I. hjem, og Kira og jeg fulgte til hendes hus, hvor hendes "bedstefar" insisterede paa at foelge mig hjem. Men da jeg manglede 15 min. gang opdagede han, at solen gik ned, og gik hjem. Her er mindre gadelys end paa en norkoreansk militaervej. Edgar stod og ventede paa mig laengere henne, og vi snakkede paa vej hjem, efter jeg var faerdig med at tale i telefon med Sara. Fik taletidskort af hende.
I gaar aftes fik jeg hul paa bylden mht. til at socialisere med min "familie" - tror jeg. Jeg fandt ud af, at de rent faktisk har en bog ud over Jaime´s to bibler - et naturleksikon, de bruger til at opbevare billeder i. Jeg saa billeder af boernene ved deres bestaaelser af klassetrin, de faar kappe og diplom og alt muligt gejl, som var de amerikanske universitetsstudenter, og billeder fra Wendy´s bryllup. Der fandt jeg saa ud af, at jeg har rodet rundt i navnene. Wendy hedder rigtigt Leidi (der er ogsaa en, i Joya, der hedder Delfina) og jeg har aldrig moedt Wendy, der blev giftet bort som 19-aarig. Vi snakkede om jul og nytaar her og i DK. Eftersom deres julemad er en kyllingesandwich (ja, det er saa) begraensede jeg vores aedegilde til, at vi spiste gris (tunco) og risengroed. Jeg viste ogsaa de postkort fra Danmark, som Ulla, min mor, havde givet mig med hjemmefra, Mine manglende evner inden for spansk opgraderede Frederik til konge.
I morges trak det tre tilskuere at bygge korthus, og det holdt dem beskaeftiget i en time at proeve selv. Derefter "laerte" jeg dem at stille domino brikker op paa raekke og skubbe til den foerste - jeg ville oenske jeg kunne vise dem EDC reklamen. Nu vi er ved det sociale; Edgar og jeg spillede fodbold (str. 3 bold af plast, der manglede luft), jeg lavede knaeoevelser og tog et bad. Altsammen inden kl. 10.30 (stod op lidt i seks).
U.S. Customs & Border (..bla..) har en tv reklame hernede mod migration (jep, jeg ser hasta que el... Det og saa boerne tv og bibelradio er god underholdning - jeg kan forstaa dem. Den 1. paa grund af det overdrevne skuespil, den anden pga. maalgruppen - jeg tror Raul og jeg har samme stoerrelse ordforraad, og den sidste pga. tempoet og gentagelserne).
Jeg kan ikke gennemskue, om min "familie" bare er lidt fattige, som alle de andre, eller meget fattig. Vi har farve-tv (14 tommer), fliser paa gulvet i halvdelen af huset og 4 vaegge af mursten + de har en benzindrevet kaedesav med 70 cm langt svaerd. Hvad man skal med den, naar man har 2 ganske udmaerkede macheter ved jeg ikke - maaske hvis man mangler braende meget akut. Min seng, deres seng og saa "sofaen" er af trae og flet, saa alt dette taeller for, at de har penge. (Der er en USAD og en "Frelsens haer" flise uden paa huset). A.S´s familie og Sara´s er nogle sladdertanter, og de siger, at det er synd, at jeg bor hos saa fattige mennesker (Og tilsyneladende er 1,86, semi-blond og splejset ikke helt grimt herovre). Familien og jeg faar meget simpel kost, og de spiser hverken frugt eller slik. De skifter kun toej, hvis de forlader huset - de har 1 paent saet hver, og modsat de andre familier "goer" de ikke noget i weekendenerne - tror i oevrigt at jeg har faet lov til at komme med til bryllup den 21., pero no se. Deres haengekoejer er i mega daarlig stand, og det er ellers kongemoeblet hernede, og de bruges 24-7. Jeg faar heller ikke frokost med, naar jeg forlader huset, for de har ikke boetter til det.
Der er 4 dage til mandag, og jeg bliver noedt til at skrive mindre, ellers faar jeg aldrig skrevet det ind (o.a. JO TAK)
Dagens doed og oedelaeggelse: De 7, der blev myrdet af selvtaegtsgruppe i Suchitoto dagen vi tog derfra er stadig national news. Kenya´s vendinde blev skudt af manden pga. jalousi i gaar, og Kenya´s mand taever hende, fordi hun arbejder for COMUS.
I nat var Florentin, faderen, og Jaime ude med macheter og lys, fordi hundene goede af fremmede, der luskede rundt om huset.
Laeste i Lonely Planet i gaar om det sted, naermest hvor vi bor, som er naevnt. Der staar: Det bedste ved stedet er, at du kan forlade det igen.
I Silvan fik vi paa et tidspunkt en semi psykologisk viden om menneskelig reaktion paa udfordringer. Lige nu opfoerer jeg mig saa meget som offer; ser problemer og umuligheder og er opgivende. Uvant rolle for mig. Nok meget godt, at Sara ogsaa er lidt i den, og at Kira overhgovedet ikke er det, saa hun kan faa mig talt ud af den.
Paa vej hjem snakkede jeg med Kenya, der vist ikke er i planlaegningsafdelingen i COMUS, som lod til at mene, at mit arbejde de naeste 4 maaneder bestaar i at tage til et moede om ugen og vaere vestlig og fornuftig og veluddannet. Jeg hjalp A.I.´s "soester", der gaar paa Universitetet, med at diffe ligningerne, som er uden hjaelpemiddel niveau i Danmark. (Til moedet, efter jeg var staaet af) Kenya fulgte A.I. hjem, og Kira og jeg fulgte til hendes hus, hvor hendes "bedstefar" insisterede paa at foelge mig hjem. Men da jeg manglede 15 min. gang opdagede han, at solen gik ned, og gik hjem. Her er mindre gadelys end paa en norkoreansk militaervej. Edgar stod og ventede paa mig laengere henne, og vi snakkede paa vej hjem, efter jeg var faerdig med at tale i telefon med Sara. Fik taletidskort af hende.
I gaar aftes fik jeg hul paa bylden mht. til at socialisere med min "familie" - tror jeg. Jeg fandt ud af, at de rent faktisk har en bog ud over Jaime´s to bibler - et naturleksikon, de bruger til at opbevare billeder i. Jeg saa billeder af boernene ved deres bestaaelser af klassetrin, de faar kappe og diplom og alt muligt gejl, som var de amerikanske universitetsstudenter, og billeder fra Wendy´s bryllup. Der fandt jeg saa ud af, at jeg har rodet rundt i navnene. Wendy hedder rigtigt Leidi (der er ogsaa en, i Joya, der hedder Delfina) og jeg har aldrig moedt Wendy, der blev giftet bort som 19-aarig. Vi snakkede om jul og nytaar her og i DK. Eftersom deres julemad er en kyllingesandwich (ja, det er saa) begraensede jeg vores aedegilde til, at vi spiste gris (tunco) og risengroed. Jeg viste ogsaa de postkort fra Danmark, som Ulla, min mor, havde givet mig med hjemmefra, Mine manglende evner inden for spansk opgraderede Frederik til konge.
I morges trak det tre tilskuere at bygge korthus, og det holdt dem beskaeftiget i en time at proeve selv. Derefter "laerte" jeg dem at stille domino brikker op paa raekke og skubbe til den foerste - jeg ville oenske jeg kunne vise dem EDC reklamen. Nu vi er ved det sociale; Edgar og jeg spillede fodbold (str. 3 bold af plast, der manglede luft), jeg lavede knaeoevelser og tog et bad. Altsammen inden kl. 10.30 (stod op lidt i seks).
U.S. Customs & Border (..bla..) har en tv reklame hernede mod migration (jep, jeg ser hasta que el... Det og saa boerne tv og bibelradio er god underholdning - jeg kan forstaa dem. Den 1. paa grund af det overdrevne skuespil, den anden pga. maalgruppen - jeg tror Raul og jeg har samme stoerrelse ordforraad, og den sidste pga. tempoet og gentagelserne).
Jeg kan ikke gennemskue, om min "familie" bare er lidt fattige, som alle de andre, eller meget fattig. Vi har farve-tv (14 tommer), fliser paa gulvet i halvdelen af huset og 4 vaegge af mursten + de har en benzindrevet kaedesav med 70 cm langt svaerd. Hvad man skal med den, naar man har 2 ganske udmaerkede macheter ved jeg ikke - maaske hvis man mangler braende meget akut. Min seng, deres seng og saa "sofaen" er af trae og flet, saa alt dette taeller for, at de har penge. (Der er en USAD og en "Frelsens haer" flise uden paa huset). A.S´s familie og Sara´s er nogle sladdertanter, og de siger, at det er synd, at jeg bor hos saa fattige mennesker (Og tilsyneladende er 1,86, semi-blond og splejset ikke helt grimt herovre). Familien og jeg faar meget simpel kost, og de spiser hverken frugt eller slik. De skifter kun toej, hvis de forlader huset - de har 1 paent saet hver, og modsat de andre familier "goer" de ikke noget i weekendenerne - tror i oevrigt at jeg har faet lov til at komme med til bryllup den 21., pero no se. Deres haengekoejer er i mega daarlig stand, og det er ellers kongemoeblet hernede, og de bruges 24-7. Jeg faar heller ikke frokost med, naar jeg forlader huset, for de har ikke boetter til det.
Der er 4 dage til mandag, og jeg bliver noedt til at skrive mindre, ellers faar jeg aldrig skrevet det ind (o.a. JO TAK)
Dagens doed og oedelaeggelse: De 7, der blev myrdet af selvtaegtsgruppe i Suchitoto dagen vi tog derfra er stadig national news. Kenya´s vendinde blev skudt af manden pga. jalousi i gaar, og Kenya´s mand taever hende, fordi hun arbejder for COMUS.
I nat var Florentin, faderen, og Jaime ude med macheter og lys, fordi hundene goede af fremmede, der luskede rundt om huset.
Laeste i Lonely Planet i gaar om det sted, naermest hvor vi bor, som er naevnt. Der staar: Det bedste ved stedet er, at du kan forlade det igen.
I Silvan fik vi paa et tidspunkt en semi psykologisk viden om menneskelig reaktion paa udfordringer. Lige nu opfoerer jeg mig saa meget som offer; ser problemer og umuligheder og er opgivende. Uvant rolle for mig. Nok meget godt, at Sara ogsaa er lidt i den, og at Kira overhgovedet ikke er det, saa hun kan faa mig talt ud af den.
9/2-2010, La Breña
Foelgende er skrevet mens jeg er skuffet, forvirret og trist til mode. Det er nu tirsdag aften, 18.30, og jeg har lige vaeret i bad, ordnet negle og taget sokker paa for kun 2. gang siden 9. januar. Jeg orker ikke at have stoevede og beskidte foedder lige nu. Jeg sidder i en plasticstol og skriver i en blok, der har et Real-MAdrid logo udenpaa. Bordet har en voksdug, prydet af Mickey Mouse, paa og nogle peberfrugter i en plasticpose, en gammel aeske til en Nokia 1112, et laset spil kort, jeg fik, da jeg koebte en flaske rom (til fest paa platformen, faelles) og et stoevet glas vitaminpiller er stort set, hvad der er paa det. Der koerer en messende bibelradio med knas paa i rummet ved siden af, kyllingerne pipper i koekkenet, Eliceth, moderen, giver hurtige odrer paa et mumlende spansk mens hun klapper tortillaér. Udenfor stoejer chikanerne og den ene af killingerne mijaver sporadisk i et forsoeg paa at faa lov til at dige. Her lugter lidt af baal, det er kun min mad, der er faerdig, selvom jeg efter hvert maaltid har bedt om at faa det samme som dem, samtidig med dem. Jeg tror at her lige nu kun er en 20-25 grader, saa her er faktisk ret udholdeligt at vaere. Jeg har sat mit kamera til opladning i husets eneste stikkontakt - det loeb toer for stroem i morges, da jeg ville tage et billede af den saebeskaal, jeg har lavet med kun en machete - jeg troede jeg var god til GDS. Jeg kunne egentlig godt bruge en 7.30-19.15 vagt i Silvan lige nu.
Hvorfor har jeg det saa daarligt lige nu? Min hjemve, fortabelse og ensomhed fortog sig henover weekenden og mandag, hvor jeg snakkede med min familie, skrev med Maria og saa de andre volontoerer. Hvis i dag havde vaeret loerdag sad jeg i et fly paa vej hjem nu. Men nu bliver jeg glad og fortroestningsfuld, naar jeg taenker pa jer. Tak.
Jeg elsker livet - og jeg elsker mit liv i Danmark.
Jeg tror, at jeg begynder at forstaa daarligt integrerede mennesker. Jeg sammenligner ting, vaner og begivenheder her med tilsvarende i Danmark - men jeg er her jo ogsaa for at kulturudveksle, ikke bo her. Men man haenger nu engang fast i det hjemlige.
I dag var jeg med de andre i min micro-region, Sara, Kira, Anne-Sophie til ADESCO moede i Breña. Moderen i mit hus - det kan godt vaere, at jeg aldrig har kaldt min foraeldre mor og far, men den titel skal en fremmed i hvert fald ikke have - er formand for ADESCOén, men fortaeller mig ingenting. Vi skulle vaere begyndt kl. 1, men kl. 11 kom en lokal dreng og pigerne (danske) og hentede mig, fordi jeg ikke var dukket op til moedet kl. 10 - det havde jeg saa ikke hoert om, da jeg ikke kan faa smsér, hvor jeg bor. Heldigvis foregaar alt i det her land med 1-2 timers forsinkelse, saa det var ikke noget problem. Midt i det foerste moede, som handlede om skoleuniformer og statstilskud til disse, spoerger hende, der snakker, hvem, der kunne taenke sig engelskundervisning. 5-10 stykker raekker haanden op, hvorefter hun spoerger mig, hvor mange timer om dagen, jeg har taenkt mig at undervise. Det ved jeg da ikke! Jeg ved ikke hvem, hvornaar, hvor eller hvad jeg skal i det her land. Paa ADESCO moedet bagefter bruger de 2 timer paa at fastsaette datoer for deres aktiviteter i dette aar. Til slut, naermest som en bi-bemaerkning, faar jeg at vide, at jeg skal undervise fra 8-12 hver loerdag. Hvem og hvor maa jeg selv traekke ud af dem. 12-aarige paa den lokale skole. Tidligere naevnt undervisning: Aflyst. Ikke og alene er det i konflikt med min arbejdsplan, ifoelge hvilken jeg skal undervise voksne og COMUS folk hver 4. loerdag, det fraroever mig ogsaa muligheden for at lave noget sammen med de andre volontoerer i weekenderne. Naa, hvad skal jeg saa lave i hverdagene? Jeg skal gaa med min "mor" til hendes moeder. Hvor mange har hun om ugen? 1. Hvad saa med de andre temaer/projekter i min arbejdsbeskrivelse? Nogle af moedernes dagsorden skal nok vaere sammenfaldende med det, saa kan du jo sige din mening der. Nej, jeg kan ikke! JEg taler jo ikke spansk. Det kommer jeg til ved at sidde og lytte til moederne. Hvad saa med kulturudveksling? Du kommer jo til at laere en masse om vores maade at loese problemer paa. Jo tak, snakke i 3 timer uden et resultat!
Min "kontakt" til COMUS, Kenya, stak af efter moedet, saa jeg ringede til Emilio, som taler engelsk og arbejder for COMUS (vi er venner paa facebook -stalk ham. Han er lidt vestlig i det; i mandags, da han skulle betale for noget trak han et kondom op af lommen i stedet for penge)
, og som goer meget for at hjaelpe mig - baade mht. bolig og arbejde. Desvaerre loeb jeg toer for taletid og gik ind i telefonisk doedeomraade, foer vi blev fardige med at tale, men han lovede at snakke med Kenya.
Jeg skal gaa til Esperanza i morgen, ca. 60 min., og moede Sara og Anna Ida der. Vil hoere om en af dem har et taletidskort liggende, for ellers skal jeg til Jiquilisco for at koebe et (besvaerligt)
Anne Sophie havde foedselsdag i fredags, og det fejrede vi og COMUS med piñata, kage og cola. Lars havde foedselsdag mandag, og det var samme oevelse. Piñata er sjovt; alle raaber af fuld hals, og personen i midten faegter vildt med en koelle, mens piñataén flyttes rundt.
Men ellers er jeg rask, maet og ren (lige nu, i hvert fald) og det hjalp at skrive det ned og faa det lidt paa afstand. Jeg slutter her med at citere A.S. fra tidligere i dag: "Aah, jeg savner dejlige, ornede Danmark."
P.S.
Og det er virkelig p.s., jeg lagde blok og pen fra mig for wn halv time siden. Grislinger er nok det mest stoejende dyr paa jorden. Forudsat jeg sover 9 timer hver nat (og det goer jeg; varme + proeve at forstaa spansk traetter), har jeg tid til at lave mit knaeprogram 15 gange i doegnet. Jeg er ikke skabt til den her lediggang. Det er ikke derfor jeg er her. Hvorfor er jeg her? Jeg er ikke sikker paa at jeg ved det laengere. Selvom engelsk kun var en lille del af det, var det dog noget konkret, jeg kunne forholde mig til og sige, naar folk spurgte, hvad jeg skulle. Da vi var paa COMUS i gaar, gjorde de meget ud af at sige, at vi var "ansatte" for dem, og kun maatte/skulle (ordet betyder begge dele) lave vores egne projekter i vores fritid. Saa maa de sku ogsaa tage sig sammen og give mig noget at lave. Jeg gaar fortroestningsfuld i seng, der er ikke saa meget andet at goere. Indtil fredag grinede jeg af dem, der talte dage. I gaar morges tog jeg mig selv i at krydse dage over paa kalenderen og saette ring om en dag i maj. Jeg har laant Kira min musik og hoeretelefoner. Selvsamme aften valgte foraeldrene i mit hus at vaere kaerlige. Vaeggene gaar ikke op til loftet, og da her aldrig er koldere end 20 grader isolerer de heller ikke husene. Men jeg er lidt imponeret over boernene. De sover 4 personer i det lokale i alt. Kun Jaime (udtales: Heime) sover et andet sted. Jeg snakkede religion og tro med ham i 20-30 min. i morges og indimellem konkurrerede vi om, hvem der kunne sidde laengst tid 90 grader op ad vaeggen osv. Det var faktisk hyggeligt. Jeg spurgte ham, hvorfor han ikke spillede fodbold, naar alle andre gjorde? Han svarede at "fodbold er djaevlens spil" / det tog tid fra ham, som han kunne bruge paa gud. (Ja, jeg spurgte igen efter det foerste svar)
Jeg har i naennet/ turde (han har en amchete) sige, at jeg er ikke-troende, graensende til det ateistiske. Ej, serioest; han er ikke farlig og jeg stoler paa ham. Har endnu ikke faaet sendt postkort. Haaber der er et postkontor i Jiquilisco.
Niels, hvis du nogensinde fortvivler over serierne paa dansk tv om natten, saa find og se "Haste que el dinero no separe". Det kommer her i primetime.
2 facts, du ikke vil tro:
1) Her sker 12-15 mord om dagen
2) Gns. alderen for foerste foedsel er 17 aar - 85% har boern inden de er 20
Hvorfor har jeg det saa daarligt lige nu? Min hjemve, fortabelse og ensomhed fortog sig henover weekenden og mandag, hvor jeg snakkede med min familie, skrev med Maria og saa de andre volontoerer. Hvis i dag havde vaeret loerdag sad jeg i et fly paa vej hjem nu. Men nu bliver jeg glad og fortroestningsfuld, naar jeg taenker pa jer. Tak.
Jeg elsker livet - og jeg elsker mit liv i Danmark.
Jeg tror, at jeg begynder at forstaa daarligt integrerede mennesker. Jeg sammenligner ting, vaner og begivenheder her med tilsvarende i Danmark - men jeg er her jo ogsaa for at kulturudveksle, ikke bo her. Men man haenger nu engang fast i det hjemlige.
I dag var jeg med de andre i min micro-region, Sara, Kira, Anne-Sophie til ADESCO moede i Breña. Moderen i mit hus - det kan godt vaere, at jeg aldrig har kaldt min foraeldre mor og far, men den titel skal en fremmed i hvert fald ikke have - er formand for ADESCOén, men fortaeller mig ingenting. Vi skulle vaere begyndt kl. 1, men kl. 11 kom en lokal dreng og pigerne (danske) og hentede mig, fordi jeg ikke var dukket op til moedet kl. 10 - det havde jeg saa ikke hoert om, da jeg ikke kan faa smsér, hvor jeg bor. Heldigvis foregaar alt i det her land med 1-2 timers forsinkelse, saa det var ikke noget problem. Midt i det foerste moede, som handlede om skoleuniformer og statstilskud til disse, spoerger hende, der snakker, hvem, der kunne taenke sig engelskundervisning. 5-10 stykker raekker haanden op, hvorefter hun spoerger mig, hvor mange timer om dagen, jeg har taenkt mig at undervise. Det ved jeg da ikke! Jeg ved ikke hvem, hvornaar, hvor eller hvad jeg skal i det her land. Paa ADESCO moedet bagefter bruger de 2 timer paa at fastsaette datoer for deres aktiviteter i dette aar. Til slut, naermest som en bi-bemaerkning, faar jeg at vide, at jeg skal undervise fra 8-12 hver loerdag. Hvem og hvor maa jeg selv traekke ud af dem. 12-aarige paa den lokale skole. Tidligere naevnt undervisning: Aflyst. Ikke og alene er det i konflikt med min arbejdsplan, ifoelge hvilken jeg skal undervise voksne og COMUS folk hver 4. loerdag, det fraroever mig ogsaa muligheden for at lave noget sammen med de andre volontoerer i weekenderne. Naa, hvad skal jeg saa lave i hverdagene? Jeg skal gaa med min "mor" til hendes moeder. Hvor mange har hun om ugen? 1. Hvad saa med de andre temaer/projekter i min arbejdsbeskrivelse? Nogle af moedernes dagsorden skal nok vaere sammenfaldende med det, saa kan du jo sige din mening der. Nej, jeg kan ikke! JEg taler jo ikke spansk. Det kommer jeg til ved at sidde og lytte til moederne. Hvad saa med kulturudveksling? Du kommer jo til at laere en masse om vores maade at loese problemer paa. Jo tak, snakke i 3 timer uden et resultat!
Min "kontakt" til COMUS, Kenya, stak af efter moedet, saa jeg ringede til Emilio, som taler engelsk og arbejder for COMUS (vi er venner paa facebook -stalk ham. Han er lidt vestlig i det; i mandags, da han skulle betale for noget trak han et kondom op af lommen i stedet for penge)
, og som goer meget for at hjaelpe mig - baade mht. bolig og arbejde. Desvaerre loeb jeg toer for taletid og gik ind i telefonisk doedeomraade, foer vi blev fardige med at tale, men han lovede at snakke med Kenya.
Jeg skal gaa til Esperanza i morgen, ca. 60 min., og moede Sara og Anna Ida der. Vil hoere om en af dem har et taletidskort liggende, for ellers skal jeg til Jiquilisco for at koebe et (besvaerligt)
Anne Sophie havde foedselsdag i fredags, og det fejrede vi og COMUS med piñata, kage og cola. Lars havde foedselsdag mandag, og det var samme oevelse. Piñata er sjovt; alle raaber af fuld hals, og personen i midten faegter vildt med en koelle, mens piñataén flyttes rundt.
Men ellers er jeg rask, maet og ren (lige nu, i hvert fald) og det hjalp at skrive det ned og faa det lidt paa afstand. Jeg slutter her med at citere A.S. fra tidligere i dag: "Aah, jeg savner dejlige, ornede Danmark."
P.S.
Og det er virkelig p.s., jeg lagde blok og pen fra mig for wn halv time siden. Grislinger er nok det mest stoejende dyr paa jorden. Forudsat jeg sover 9 timer hver nat (og det goer jeg; varme + proeve at forstaa spansk traetter), har jeg tid til at lave mit knaeprogram 15 gange i doegnet. Jeg er ikke skabt til den her lediggang. Det er ikke derfor jeg er her. Hvorfor er jeg her? Jeg er ikke sikker paa at jeg ved det laengere. Selvom engelsk kun var en lille del af det, var det dog noget konkret, jeg kunne forholde mig til og sige, naar folk spurgte, hvad jeg skulle. Da vi var paa COMUS i gaar, gjorde de meget ud af at sige, at vi var "ansatte" for dem, og kun maatte/skulle (ordet betyder begge dele) lave vores egne projekter i vores fritid. Saa maa de sku ogsaa tage sig sammen og give mig noget at lave. Jeg gaar fortroestningsfuld i seng, der er ikke saa meget andet at goere. Indtil fredag grinede jeg af dem, der talte dage. I gaar morges tog jeg mig selv i at krydse dage over paa kalenderen og saette ring om en dag i maj. Jeg har laant Kira min musik og hoeretelefoner. Selvsamme aften valgte foraeldrene i mit hus at vaere kaerlige. Vaeggene gaar ikke op til loftet, og da her aldrig er koldere end 20 grader isolerer de heller ikke husene. Men jeg er lidt imponeret over boernene. De sover 4 personer i det lokale i alt. Kun Jaime (udtales: Heime) sover et andet sted. Jeg snakkede religion og tro med ham i 20-30 min. i morges og indimellem konkurrerede vi om, hvem der kunne sidde laengst tid 90 grader op ad vaeggen osv. Det var faktisk hyggeligt. Jeg spurgte ham, hvorfor han ikke spillede fodbold, naar alle andre gjorde? Han svarede at "fodbold er djaevlens spil" / det tog tid fra ham, som han kunne bruge paa gud. (Ja, jeg spurgte igen efter det foerste svar)
Jeg har i naennet/ turde (han har en amchete) sige, at jeg er ikke-troende, graensende til det ateistiske. Ej, serioest; han er ikke farlig og jeg stoler paa ham. Har endnu ikke faaet sendt postkort. Haaber der er et postkontor i Jiquilisco.
Niels, hvis du nogensinde fortvivler over serierne paa dansk tv om natten, saa find og se "Haste que el dinero no separe". Det kommer her i primetime.
2 facts, du ikke vil tro:
1) Her sker 12-15 mord om dagen
2) Gns. alderen for foerste foedsel er 17 aar - 85% har boern inden de er 20
mandag den 15. februar 2010
Hvad, der ellers skete i weekenden
Perdon det mystiske indlaeg. Der kom en loebende og raabte at sidste bus koerte nu. Og det gjorde den. Men hvad der ellers skete i weekenden var:
Soendag morgen saa jeg salvadoransk fodbold i tv. Det er for nizzle. Den stod 2-0 efter 8 min, og begge hold havde haft flere skud paa maal end Danmark i loebet af en hel slutrunde. Men igen, de bruger ogsaa kun 2 afleveringer paa at flytte bolden en banelaengde. Soendag var der ogsaa bryllup, og jeg var inviteret med, saa jeg tog med Eliceth, Edgar og Raul, dampbarnet, der maaske ikke har damp alligevel, til det. Til at starte med bliver bruden hentet i sit hus, der er pyntet med en port af palmeblade, hvide balloner med turtelduer og hvidt baand med hjerter klippet i. Og saa noget, der lignede toiletpapir. Her i landet kaster vi ikke med ris, det spiser man, men med konfetti - det bliver saa ogsaa gjort hele gaaturen til gommens hus, hvor bryllupet fandt sted. Vi var vel en 30 mennesker i optoget.
Min familie havde pudset deres sko som gale hele morgenen, og jeg fandt ud af, hvor utroligt meget vaadservietter kan goere for hvide sneakers. Men hvorfor de gad goere det, og hvordan brudekjolen, der er den stoerste, som jeg har set, overlevede den 20 min lange gaatur, er mig et mysterium. (Serioest; den var grande. Barok fransk stil, mindst). Hvorfor jeg proevede at vaere lokal ved at tage lange bukser og skjorte paa er mig ogsaa et mysterium. Det hele foregik fra 10.30 til 13.00, saa det var en anelse varmt i vejret. Da jeg smed skjorten paa gulvet, da jeg kom hjem sagde det som naar du taber en vaad karklud - jeg havde saa ogsaa spillet lidt bold med Edgar paa vejen hjem.
Det var et evangelistisk bryllup, saa praester og band var helt oppe og koere, og har man ikke andet at raabe i PA-anlaegget kan man altid skrige "leve gud, leve jesus" et par gange.
Hvis det hele bliver lidt rodet, er det fordi jeg simultan underviser Edgar i engelsk, er ved at braekke mig over lugten af kosuppe, som jeg gudskelov kun skulle have til frokost, og ser finalen af Robinson ekspeditionen - nice at den gamle mand vinder.
Bare fordi man er evangelist kan man ikke noedvendigvis synge, og de fire mennekser omkring mig klappede med til musik - men fire forskellige takter og aldrig i takt. Gommen var 21, og saa meget nervoes/beklemt ud, men bruden, 19 aar, saa meget glad ud og var det paeneste menneske jeg har set i det her land. Som Sara bemaerkede i gaar i Usulutan; mannequinerne har lidt mere balde og hofte her, end derhjemme. Efter vielsen fik vi en toer krydderbolle med noget snask i, der smagte af kylling, og en flaske Salva Cola, der smager ligesom Coca-Cola og koster minus. Hvis det er det de faar til jul ogsaa....
Nogle lokale proeve at spoerge mig, om jeg ville drikke-drikke med dem. Allerede inden jeg havde forstaaet dem havde Eliceth fat i min arm og placeret mig paa en stol under palmebladene, lagt paa et bambusskelet, mellem to midaldrende maend. Efter dette var der fotosession (der var i oevrigt hyret 4 x kameramand til at optage det hele), hvor det, der lignede par to be blev fotograferet sammen med de nygifte. Usikker paa merbetydninger/ladninger var jeg kedelig, kold i roeven og muggen og sagde nej til at blive fotograferet sammen med den pige, der kom over og spurgte. Det goer vi anderledes en anden gang.
Balloner, der pustes op om morgenen i Salvador springer mellem 12 og 1 paa grund af det stoerre tryk pga. hoejere temperatur.
Soendag morgen saa jeg salvadoransk fodbold i tv. Det er for nizzle. Den stod 2-0 efter 8 min, og begge hold havde haft flere skud paa maal end Danmark i loebet af en hel slutrunde. Men igen, de bruger ogsaa kun 2 afleveringer paa at flytte bolden en banelaengde. Soendag var der ogsaa bryllup, og jeg var inviteret med, saa jeg tog med Eliceth, Edgar og Raul, dampbarnet, der maaske ikke har damp alligevel, til det. Til at starte med bliver bruden hentet i sit hus, der er pyntet med en port af palmeblade, hvide balloner med turtelduer og hvidt baand med hjerter klippet i. Og saa noget, der lignede toiletpapir. Her i landet kaster vi ikke med ris, det spiser man, men med konfetti - det bliver saa ogsaa gjort hele gaaturen til gommens hus, hvor bryllupet fandt sted. Vi var vel en 30 mennesker i optoget.
Min familie havde pudset deres sko som gale hele morgenen, og jeg fandt ud af, hvor utroligt meget vaadservietter kan goere for hvide sneakers. Men hvorfor de gad goere det, og hvordan brudekjolen, der er den stoerste, som jeg har set, overlevede den 20 min lange gaatur, er mig et mysterium. (Serioest; den var grande. Barok fransk stil, mindst). Hvorfor jeg proevede at vaere lokal ved at tage lange bukser og skjorte paa er mig ogsaa et mysterium. Det hele foregik fra 10.30 til 13.00, saa det var en anelse varmt i vejret. Da jeg smed skjorten paa gulvet, da jeg kom hjem sagde det som naar du taber en vaad karklud - jeg havde saa ogsaa spillet lidt bold med Edgar paa vejen hjem.
Det var et evangelistisk bryllup, saa praester og band var helt oppe og koere, og har man ikke andet at raabe i PA-anlaegget kan man altid skrige "leve gud, leve jesus" et par gange.
Hvis det hele bliver lidt rodet, er det fordi jeg simultan underviser Edgar i engelsk, er ved at braekke mig over lugten af kosuppe, som jeg gudskelov kun skulle have til frokost, og ser finalen af Robinson ekspeditionen - nice at den gamle mand vinder.
Bare fordi man er evangelist kan man ikke noedvendigvis synge, og de fire mennekser omkring mig klappede med til musik - men fire forskellige takter og aldrig i takt. Gommen var 21, og saa meget nervoes/beklemt ud, men bruden, 19 aar, saa meget glad ud og var det paeneste menneske jeg har set i det her land. Som Sara bemaerkede i gaar i Usulutan; mannequinerne har lidt mere balde og hofte her, end derhjemme. Efter vielsen fik vi en toer krydderbolle med noget snask i, der smagte af kylling, og en flaske Salva Cola, der smager ligesom Coca-Cola og koster minus. Hvis det er det de faar til jul ogsaa....
Nogle lokale proeve at spoerge mig, om jeg ville drikke-drikke med dem. Allerede inden jeg havde forstaaet dem havde Eliceth fat i min arm og placeret mig paa en stol under palmebladene, lagt paa et bambusskelet, mellem to midaldrende maend. Efter dette var der fotosession (der var i oevrigt hyret 4 x kameramand til at optage det hele), hvor det, der lignede par to be blev fotograferet sammen med de nygifte. Usikker paa merbetydninger/ladninger var jeg kedelig, kold i roeven og muggen og sagde nej til at blive fotograferet sammen med den pige, der kom over og spurgte. Det goer vi anderledes en anden gang.
Balloner, der pustes op om morgenen i Salvador springer mellem 12 og 1 paa grund af det stoerre tryk pga. hoejere temperatur.
mandag den 8. februar 2010
La Breña
Jep. Så er jeg i mit communidad. Skiftet fra at være "samfunds-turist" sammen med 12 andre unge danskere, med program fra 8 morgen til 8 aften hver dag, et forholdsvis civiliseret sted som Suchitoto, til at bo et sted uden vand, telefondækning og mennesker jeg kan forstå og med fritid fra jeg vågner til jeg går i seng har været ret stort. Og svært.
I øvrigt er jeg ikke sikker på, at det er et Communidad, jeg bor i - har kun set 1 hus; mit eget. Når de andres familier taler om La Breña ser de lidt fortabte ud og siger at der er langt hen - det er der også.
Min familie hedder Cuba til efternavn og består af 6 mennesker. Raul, et 3-årigt dampbarn, som jeg endnu ikke har set ikke bevæge sig, som har blod på begge knæ og albuer, elsker at sige som en motor, har savl i hele ansigtet og leger samme sted som grisene bor. Han har 2 stk. legetøj; kapslen til en vandflaske og den ene af husets to kattekillinger - sådan nogen er utroligt robuste (de har et lidt andet syn på dyr herovre). Så er der Jaime (udtales Heime), som er 19 år og absolut intet har til fælles med mig. Han forlader huset om morgenen i pænt tøj og med en megafon og sin bibel. Så dukker han op igen om aftenen, spiser og sidder ellers og læser i sin bibel - husets eneste bog. Der er Wendy, som er 15 år gammel, hæmmet mht. at tale til mig fordi det der med køn og kontakt; salvadoranere er sgu 13 år gamle når det kommer til det. Hun fejer hus og gårdsplads, vasker, og mader de små papegøjer.
Der er faderen, som bruger 2 timer om dagen på at flytte majs fra en pose til en anden og ellers laver ingenting, og moderen, der laver mad og vasker fra morgen til aften.
Så er der min bedste kontakt, Edgar, der er 13-år, spiller fodbold på skoleholdet og ellers laver ingenting. Han og Wendy stod op i dag, mandag og forlod huset 05.30, for at nå i skole til tiden (de går).
De har 9 års grundskole, efterfulgt af bachirrato (?), som er ligesom vores gymnasium - NOT. Deres matematik opgaver er lidt i retning af: der går "et eller antal X på en Y", hvor mange X er 4 Y? Såe... Faderen spurgte mig i går, hvad jeg skulle efter salvador og jeg svarede læse medicin. Nu tror han, at jeg har sindssygt mange penge (det har jeg sådan set også i forhold til ham alligevel), fordi deres universiteter er private. Jeg fortalte ham, at UNI. i DK er gratis; tror ikke det fik ham til at føle sig mindre på røven...
Jeg lægger en video på bloggen af mit hjem. Den er lavet lige da jeg kom der, så den er måske lidt negativ i tonen. Det ville den også være, hvis jeg skulle lave den nu. Det skal lige siges, at de har bygget et bruse-sted til mig, hvor jeg kan bade.
Jeg har snakket med min kontakt på COMUS i dag om at flytte familie. På eget initiativ giver jeg dem en uge til og kommer i gang med arbejdet, men det ligger virkelig lang pokker i vold. Jeg kan ikke komme i kontakt med andre lokale, familien lever også selv som eremitter, og jeg kan ikke ringe til andre danskere, medmindre jeg går 400m op ad bjerget/vulkanen. Hvis du finder et google map og Berlin og Jiquilisco og trækker en linie i mellem, så bor jeg cirka halvvejs på den. Jeg spurgte Edgar om vi kunne tage på stranden. Han svarede at der er langt, og at han måske har været der engang. Det skal altså lige siges, at de andre laver ting med deres familier, og deres familier laver ting. Jeg kan ikke helt finde ud af, om jeg er dårlig til at være åben og nysgerrig eller om jeg virkelig prøver. I andre sammenhænge den sidste måned har jeg ofte været drivkraften bag interkultural kommunikation.
Vi har brugt hele dagen på COMUS, men egentlig ikke fået meget mere at vide. På torsdag har jeg møde med ADESCO'en i Breña og med skolen, hvorpå jeg skal undervise i engelsk. Tirsdag, onsdag følges jeg med Kenya, promotor for COMUS i 5 com. inklv. mit, og Sara, A.I., A.S. og Kira, som kun bor en halv times tid fra mig. For at komme til S.F.J., som faktisk kunne minde lidt om S.F. fordi vejene går op og ned ad bakker på samme måde, skal jeg gå til Plena, hvor Kira bor, og fange en Pick-Up truck, som jeg skal tage til Jiquilisco, hvorfra jeg tager en chickenbus, 30 år gammel amrk. skolebus, til S.F.J.
Der skal også være lidt positivt. Søndag lykkedes det mig at få Edgar ud af huset, og vi "plukkede" mangoer ved at kyle kæppe op i et træ. De modner først til april, så de er ret syrlige, mens spises med salt eller syltes i sukkerlage. Jeg tvang ham til at vise mig fodboldbanen, der er i dårlige stand end Parken efter speedway, og der var faktisk kamp. Igen måtte jeg nærmest tvinge ham til at blive, ved ikke at følge med hjem, og således fik jeg set andre mennesker. Søndag morgen lavede jeg også mit eget aktiveringsprojekt og byggede, sammen med Edgar - men uden kommunikation, et stativ/højt "bord", hvorpå jeg kan lægge mit rene tøj. Det blev ikke særlig pænt (eller stabilt) men fungerer - og så har jeg selv lavet det med kun machete og snor.
Du ved du er i El Salvador (på landet) når du:
- vågner fordi du i søvne er rullet hen oven på familie-papegøjen
- sover diagonalt i sengen for at kunne være der
- fjerner ænder fra din seng, før du lægger dig til at sove
- træder på hønselort - i dagligstuen
- hører dig selv sige: "jeg tager lige et bad, hvis der er vand"
- skal jage en gris ud af dit bad
- fodrer kattene med tortilla mens du spiser
- synes at 25 grader er behageligt køligt
- sover fra 21.00 til 06.00
- konstant har beskidte fødder
- ikke kan finde sko større end str. 42
- synes at det er da meget normalt at sidde 15 mennesker på ladet - på motor-trafikvejen
- jager hanen væk, fordi dens galen forstyrrer mødet
Jeg har mega meget hjemve og vil egentlig helst hjem. Jeg ved ikke hvorfor jeg er her, eller hvad det skal gøre godt for. Mit bevidste jeg ved godt, at det går over, men lige nu er det ret svært. Jeg savner jer og holder af jer. Vi ses snart
P.S. Jeg kan uploade video'er på op ttilo 100mb. Min hus video er 103mb. Do'h! Jeg laver en ny og uploader den.
Abonner på:
Opslag (Atom)
