onsdag den 12. maj 2010

Leon 6/4 - 10

Det er 3 dage siden jeg vendte tilbage fra Leon, og allerede nu virker det som om, at jeg aldrig har været afsted. Vi lavede ganske vist ikke så meget; vi gik op ad vulkanen Cerro Negro og kælkede ned ad den igen. Der var et stykke op til de 80km/t varslet som makshastighed, men helt sikkert både lettere og sjovere end at gå ned igen. Cerro Negro er små 800 meter høj og Nicaraguas yngste vulkan, med seneste udbrud i 1997 og med en snit cyclus på 8 år = spændende ophold på den. Vi var med selskabet Quatzeltrekkers, der har frivillige guider og sender al indtægt til projekter der hjælper gadebørn - et projekt hvis retfærdighed det er svært at overse, når man møder lim-sniffende, tiggende, 6 - 15-årige børn uanset tidspunkt og sted i Leon.
Vi besøgte deres kunstmuseum, der er større, rarere, bedre indrettet og med mere og større kunst end det nationale museum i El Salvador, MARTE. Der var end el fra krigen, ligesom i SLV, men også vestlige billeder (Picasso), religiøs kunst og nogle få installationer. Vi så en kirkeruin og et lukket museum, som Sara og jeg havde forsikret alle var åbent. Vi tog to taxier til Leon Viejo, som kørte ligesom åbningsscenen til "Taxi" (Luc Besson). Selve Leon Viejo var lidt fesent. De havde hældt cement ud over alt, for at de ikke skulle forgå - og der var i forvejen ikke særlig meget at bevare.
Leon er en rigere by - der er tre universiteter og der er møbler og rigtig sanitet i husene. Så mangler de bare at få styr på stabiliteten i vandforsyningen - et problem de har haft siden de kom i 1600-tallet. Kombinationen af at der intet vand var og at alt havde påskelukket førte til, at Sara og jeg mødte en desperat dansker - iført meget lidt tøj - og en lokal, som bar på to poser tøj, som desværre var på vej hjem - fordi vaskeriet havde lukket. I stedet for fandt vores hoteldame en vaskedame, der vaskede 6 menneskers tøj til en uge for 150 cordobas = nærmest gratis; til gengæld var noget af tøjet nærmest ikke vasket.
Midt på ugen var vi på stranden og ledte

der kommer mere... jeg er 30 "afleveringer" bagud

Intelligens 26/3 - 10

Intelligens er evnen til at lære. Hastigheden; dvs. en med høj musisk intelligens lærer hurtigere at spille musik, end en med lav musisk intelligens. Er jeg helt ved siden af, eller holder det vand?
Hvor meget små børn stimuleres musikalsk, logisk osv. må have indflydelse på deres intelligens; hvorfor går vi ellers op i at spille Mozart for dem, køber plader firkanter, trekanter og runde huller til dem? Og hvis intelligens var rent genetisk betinget ville to mennesker, der er lang tid om at lære ikke kunne få et intelligent barn. Jeg er begyndt at argumentere som Melville - dvs. uden at vide noget om noget som helst; send mig hjem, når jeg begynder at argumenterer ud fra bibelen.
Det kan heller ikke være uden betydning, hvor meget opmærksonhed et barn får, om det omgås andre børn og endelig; den mængde undervisning barnet senere får i form af skolegang.

De små børn (indtil 5 år) færdes hele dagen i huset og omgås kun familien, og kun i det omfang, at det ikke afbryder deres arbejde. Mængden af legetøj ville gøre selv Rudolph Steiner varm om hjertet. De har en pind, hundehvalp eller machete - alt efter hvad de lige kan finde.
Skole i det her land er kun 4 timer om dagen, og der er en halv times forsinkelse på dagens 1. time, og madordningen tager også en halv time af undervisningen. Timerne er ofte aflyst pga. begravelse, lærere på kursus, uddeling af skoleuniformer, helligdag, idrætsdag eller aktivitet med handicappede børn.
Uden at sige, at de alle sammen er uintelligente, vil jeg forsigtigt påpege, at El Salvador ikke ligefrem er kendt for hverken sine kunstnere eller videnskabsfolk.
I løbet af de 5 afsnit af "Hvem vil være millionær" har den bedste svaret rigtigt på 7 spørgsmål.
Vand desinficeres ved at lægge det i solen, man må ikke spise æg, når man har sår og kamillethe er godt mo alle lungerelaterede sygdomme. Ligesom oregano kan kurere alle hud problemer, og hvis man smører rensealkohol på maven går diare væk.
Selv med tanke på Mazlov kan man undre sig over, at et land med 20 % flere indbyggere end Danmark bidrager så lidt til den globale vidensbank. Ca. 37 % bor på landet.

Kærester, tillid og tilhørsforhold 22/3 - 10

På vej hjem fra fodbold i torsdags siger Edgar: "Tengo novia". En del elever på skolen har nok luret den, selvom lærerne skiller drenge og piger fra hinanden, hvis de snakker for længe sammen i skolen (og jeg tvinger dem sammen dreng-pige, når de skal arbejde sammen), men hans forældre har endnu ikke fået noget at vide (af Edgar i hvert fald), og han fortalte det først til sin bror og søster her i weekenden.
Det får mig til at føle mig ret accepteret og integreret lige nu. Det kan selvfølgelig også bare være, at jeg er så fremmed, at det ikke gør noget at fortælle mig ting (I.A. det har vist sig, at det 1. var gældende) Men det, hverdagen med dem, at de andre til fodbold gider at spørge efter mig, hvis ikke jeg kommer, at jeg bliver tilbudt lift med oksekære til Planes, selvom han er 200 meter foran mig og at de spørger til kærester, planer og liv får mig til at føle et vist tilhørsforhold til La Breña - som slog Planes ungdomshold i fodbold.
Jeg savner min kæreste. Har engang hørt, at den umulige kærlighed er den stærkeste. Og uden Maria her er det umuligt at blive irriteret over de små ting, der normalt kan genere.