Kærester, tillid og tilhørsforhold 22/3 - 10

På vej hjem fra fodbold i torsdags siger Edgar: "Tengo novia". En del elever på skolen har nok luret den, selvom lærerne skiller drenge og piger fra hinanden, hvis de snakker for længe sammen i skolen (og jeg tvinger dem sammen dreng-pige, når de skal arbejde sammen), men hans forældre har endnu ikke fået noget at vide (af Edgar i hvert fald), og han fortalte det først til sin bror og søster her i weekenden.
Det får mig til at føle mig ret accepteret og integreret lige nu. Det kan selvfølgelig også bare være, at jeg er så fremmed, at det ikke gør noget at fortælle mig ting (I.A. det har vist sig, at det 1. var gældende) Men det, hverdagen med dem, at de andre til fodbold gider at spørge efter mig, hvis ikke jeg kommer, at jeg bliver tilbudt lift med oksekære til Planes, selvom han er 200 meter foran mig og at de spørger til kærester, planer og liv får mig til at føle et vist tilhørsforhold til La Breña - som slog Planes ungdomshold i fodbold.
Jeg savner min kæreste. Har engang hørt, at den umulige kærlighed er den stærkeste. Og uden Maria her er det umuligt at blive irriteret over de små ting, der normalt kan genere.