onsdag den 12. maj 2010

Leon 6/4 - 10

Det er 3 dage siden jeg vendte tilbage fra Leon, og allerede nu virker det som om, at jeg aldrig har været afsted. Vi lavede ganske vist ikke så meget; vi gik op ad vulkanen Cerro Negro og kælkede ned ad den igen. Der var et stykke op til de 80km/t varslet som makshastighed, men helt sikkert både lettere og sjovere end at gå ned igen. Cerro Negro er små 800 meter høj og Nicaraguas yngste vulkan, med seneste udbrud i 1997 og med en snit cyclus på 8 år = spændende ophold på den. Vi var med selskabet Quatzeltrekkers, der har frivillige guider og sender al indtægt til projekter der hjælper gadebørn - et projekt hvis retfærdighed det er svært at overse, når man møder lim-sniffende, tiggende, 6 - 15-årige børn uanset tidspunkt og sted i Leon.
Vi besøgte deres kunstmuseum, der er større, rarere, bedre indrettet og med mere og større kunst end det nationale museum i El Salvador, MARTE. Der var end el fra krigen, ligesom i SLV, men også vestlige billeder (Picasso), religiøs kunst og nogle få installationer. Vi så en kirkeruin og et lukket museum, som Sara og jeg havde forsikret alle var åbent. Vi tog to taxier til Leon Viejo, som kørte ligesom åbningsscenen til "Taxi" (Luc Besson). Selve Leon Viejo var lidt fesent. De havde hældt cement ud over alt, for at de ikke skulle forgå - og der var i forvejen ikke særlig meget at bevare.
Leon er en rigere by - der er tre universiteter og der er møbler og rigtig sanitet i husene. Så mangler de bare at få styr på stabiliteten i vandforsyningen - et problem de har haft siden de kom i 1600-tallet. Kombinationen af at der intet vand var og at alt havde påskelukket førte til, at Sara og jeg mødte en desperat dansker - iført meget lidt tøj - og en lokal, som bar på to poser tøj, som desværre var på vej hjem - fordi vaskeriet havde lukket. I stedet for fandt vores hoteldame en vaskedame, der vaskede 6 menneskers tøj til en uge for 150 cordobas = nærmest gratis; til gengæld var noget af tøjet nærmest ikke vasket.
Midt på ugen var vi på stranden og ledte

der kommer mere... jeg er 30 "afleveringer" bagud

Intelligens 26/3 - 10

Intelligens er evnen til at lære. Hastigheden; dvs. en med høj musisk intelligens lærer hurtigere at spille musik, end en med lav musisk intelligens. Er jeg helt ved siden af, eller holder det vand?
Hvor meget små børn stimuleres musikalsk, logisk osv. må have indflydelse på deres intelligens; hvorfor går vi ellers op i at spille Mozart for dem, køber plader firkanter, trekanter og runde huller til dem? Og hvis intelligens var rent genetisk betinget ville to mennesker, der er lang tid om at lære ikke kunne få et intelligent barn. Jeg er begyndt at argumentere som Melville - dvs. uden at vide noget om noget som helst; send mig hjem, når jeg begynder at argumenterer ud fra bibelen.
Det kan heller ikke være uden betydning, hvor meget opmærksonhed et barn får, om det omgås andre børn og endelig; den mængde undervisning barnet senere får i form af skolegang.

De små børn (indtil 5 år) færdes hele dagen i huset og omgås kun familien, og kun i det omfang, at det ikke afbryder deres arbejde. Mængden af legetøj ville gøre selv Rudolph Steiner varm om hjertet. De har en pind, hundehvalp eller machete - alt efter hvad de lige kan finde.
Skole i det her land er kun 4 timer om dagen, og der er en halv times forsinkelse på dagens 1. time, og madordningen tager også en halv time af undervisningen. Timerne er ofte aflyst pga. begravelse, lærere på kursus, uddeling af skoleuniformer, helligdag, idrætsdag eller aktivitet med handicappede børn.
Uden at sige, at de alle sammen er uintelligente, vil jeg forsigtigt påpege, at El Salvador ikke ligefrem er kendt for hverken sine kunstnere eller videnskabsfolk.
I løbet af de 5 afsnit af "Hvem vil være millionær" har den bedste svaret rigtigt på 7 spørgsmål.
Vand desinficeres ved at lægge det i solen, man må ikke spise æg, når man har sår og kamillethe er godt mo alle lungerelaterede sygdomme. Ligesom oregano kan kurere alle hud problemer, og hvis man smører rensealkohol på maven går diare væk.
Selv med tanke på Mazlov kan man undre sig over, at et land med 20 % flere indbyggere end Danmark bidrager så lidt til den globale vidensbank. Ca. 37 % bor på landet.

Kærester, tillid og tilhørsforhold 22/3 - 10

På vej hjem fra fodbold i torsdags siger Edgar: "Tengo novia". En del elever på skolen har nok luret den, selvom lærerne skiller drenge og piger fra hinanden, hvis de snakker for længe sammen i skolen (og jeg tvinger dem sammen dreng-pige, når de skal arbejde sammen), men hans forældre har endnu ikke fået noget at vide (af Edgar i hvert fald), og han fortalte det først til sin bror og søster her i weekenden.
Det får mig til at føle mig ret accepteret og integreret lige nu. Det kan selvfølgelig også bare være, at jeg er så fremmed, at det ikke gør noget at fortælle mig ting (I.A. det har vist sig, at det 1. var gældende) Men det, hverdagen med dem, at de andre til fodbold gider at spørge efter mig, hvis ikke jeg kommer, at jeg bliver tilbudt lift med oksekære til Planes, selvom han er 200 meter foran mig og at de spørger til kærester, planer og liv får mig til at føle et vist tilhørsforhold til La Breña - som slog Planes ungdomshold i fodbold.
Jeg savner min kæreste. Har engang hørt, at den umulige kærlighed er den stærkeste. Og uden Maria her er det umuligt at blive irriteret over de små ting, der normalt kan genere.

onsdag den 7. april 2010

Jeg maa blive 90 dage mere (22/3)

Bygningen, hvori "Direccion General de Migracion y Estranjeria" har til huse, ville, saafremt de havde set den for más o menos 20 aar siden i et land, der havde valgt at indgaa i en pagt underskrevet i en by i Polen frem for Italien, have foranlediget dig til at taenke, at den nok husede det hemmelige politi og el. landets atomvaaben. Stor, beton, pigtraad, vagter, messing og marmor ved hovedindgangen og lange korridorer, hvor doerene skulle aabnes af bevaebnede maend. Har da ogsaa foerst forladt bygningen igen efter et interview, afgivet fingeraftryk, underskrevet 2 formularer og loebet frem og tilbage mellem 3 skranker og en kopimaskine. Det tog ca. 2,5 time i alt, og fordi Tobias, der fik 60 dages visum i lufthavnen havde faaet rodet sig ud i at skulle skaffe underskrifter fra, "vaerger" og nogen til at sige god for sig+ maatte aflevere kopi af pas, anden ID og baade til kontoret i SS og i Usulutan en gang og have en COMUS medarbejder til at tilbyde en emigrationsmedarbejder penge under bordet var vi spaendte, men udover papir arbejdet gik det fint. A.I. fik besoeg af migrationspoltitet i forrige uge. Og en tidligere volontoer har maattet af med 400$ i dagboeder for udloebet visum.

Skal til laegen (22/3)

og Nicaragua. Og Guns n Roses koncert. Og Joya de Pilar.
Men nu er udslettet i venstre lyske paa stoerrelse med en haandflade, og det er begyndt i hoejre side ogsaa. Jeg fik noget creame for en uges tid siden, som ikke har hjulpet. Jeg tror det var noget binyrebark-et-eller-andet. Det hjalp ikke, men igen, laegen i San Chico udskrev ogsaa astmamedicin mod amoeber, da Rebekka havde det. Vi slaas lidt om at laegge de vildeste planer for videre rejse, fordi den mest syge var Amalie, der kun var med paa platform, og den naestsygeste er Rebekka, der tager hjem en maaned foer alle andre. For snart lang tid siden erklaerede sundhedsministeret "gul alarm" pga. dengue. De fik kritik af oppositionen, fordi kun 4 var doede, men nu er vi oppe paa 2000+ tilfaelde og der er reklamer mod stillestaaende vand, og der gaar regeringsfolk rundt med gift i de mest udsatte egne. 1. gang med dengue skulle ikke vaere saa slem. 2. gang ... knapt saa rart. Jeg gaar i panik, hvis jeg faar 2 myggestik i hvert fald. Den lokale version af pest el. kolera hedder dengue el. malaria. Jeg tror jeg ville vaelge malaria.
Og saa en note mht. mad. De kan lide det asuave (soedt) og jeg har endnu ikke faaet noget bittert, staerkt eller surt udover jocote og mango indio, begge dele spises med salr og verdens staerkeste baer mast ud over. Jeg gav et baer til Sara med ordene: pas paa, det er staerkt. Smag forsigtigt og spyt ud. - hun hader mig endnu.
26/3: P.S. Jeg har svamp. Hvor nedtur er det ikke lige, at have det - af alle de seje, eksotiske sygdomme man kan faa her. Je har faaet noegt andet creame og nogle piller, jeg skal tage hver onsdag. COMUS laegen var der ikke, saa jeg gik 50 meter hen ad gaden til et stort regeringslaegehus, der havde alt medicinsk goejl, som hjertet kunne begaere. Hvorfor COMUS har en klinik er mig et myasterium. Regeringens alternativ var gratis for mig og de lokale. Medicinen ogsaa og umiddelbart virkede de ogsaa mere kompetente der.
Laegerne i det ehr land er sindssygt hurtige til at stille diagnoser. En anden laege kiggede paa Sara udslaet paa benene i 0,3 sekunder, sagde "allergi" og "spis disse antibiotika-, penicillin-, antihistamin-, panodil- og ciprofloxysinpiller, saa forvinder det." Ikke noegt med at finde ud af allergi for hvad eller hvorfor.

Div. (17/3)

"Og tak gud for det." Ja, for pokker! Naar naermeste specialskole ligger 1,5 time vaek og modsat normal skole ikke er gratis, har selv jeg respekt for, at du, der synes at 50 cents til en pick-up er dyrt, takker gud for, at din datter, Leidy, kuner doev paa det ene oere. Jeg er ikke ved at blive troende, men jeg begynder at forstaa hvorfor religion spiller saa stor en rolle i de her menneksers liv. Jeg tror ogsaa, at jeg forstaar Jaime - her er jo ikke andet at lave. Og selvom han ikke vil spille fodbold og ikke tog med ud og fange krabber, fordi han skulle i kirke, er han stadig et rart menneske.
Et er at leve et liv her. Men at goere det som stum analfabet i 50 aar er alligevel noget, der kraever vilje. De siger, at han har Downs-syndrom, men han er ret gammel. Og saa vender hans taer forkert. Ligesom paa den dame, jeg ahr et billede af. Han har en bror i USA og lever enten i et hul el. i et hus laengere nede af bjerget (mit spanske lader det staa aabent til fortolkning) og gaar fra hus til hus i La Breña og faar mad, men ingen taler til ham.
Jeg underviste min 9. klasse i engelsk i dag. Verber i nutid. Nogle var ved at kede sig ihjel, mens andre stirrede hjaelpeloest paa et blankt ark papir. Men jeg fik talt med de to skarpe, og de forstod, at deres klassekammerater ikke forstod. Og jeg fik nogle af drengene til selv at skrive smaa saetninger, efter at have hjulpet dem med hvert eneste ord i en to - tre stykker foerst. De lyttede paent og vi holdt planen for timen. Succesoplevelse :-)

Alegria (16/3)

Alegria er dejligt. Der er koeligt. Det ligegr i 1400 meters hoejde, og er forholdsvist rigt, fordi middelklasses folk fra San Salvador tager dertil i stride stroemme hver weekend, fordi byen er botanisk centrum for prydsplanter i hele landet, for det valgte de at satse paa, da en dalende kaffeproduktion ikke laengere gjorde det rentabelt at vaere midtpunkt for kaffeindustrien i El Salvador. Der er ikke meget at se ud over velholdte og rene bygninger og gader. En lagune i vulkankrateret, hvor der er paent og lugter af svovl. Vi boede 4 mennesker i en lille hytte lige uden for byen, og havde der ikke vaeret saa skyet havde vi nok haft en suveren udsigt.
Fordi vi ikke havde drukket alkohol i meget lang tid fandt vi en butik, der solgte vodka - og kun vodka - og lod A.S. raabe "Buena!" i 10 min., indtil der kom en og solgtre os en flaske. Paa det tidspunkt havde alle naboerne vaeret ude af deres huse og hilse paa os.