Det er 3 dage siden jeg vendte tilbage fra Leon, og allerede nu virker det som om, at jeg aldrig har været afsted. Vi lavede ganske vist ikke så meget; vi gik op ad vulkanen Cerro Negro og kælkede ned ad den igen. Der var et stykke op til de 80km/t varslet som makshastighed, men helt sikkert både lettere og sjovere end at gå ned igen. Cerro Negro er små 800 meter høj og Nicaraguas yngste vulkan, med seneste udbrud i 1997 og med en snit cyclus på 8 år = spændende ophold på den. Vi var med selskabet Quatzeltrekkers, der har frivillige guider og sender al indtægt til projekter der hjælper gadebørn - et projekt hvis retfærdighed det er svært at overse, når man møder lim-sniffende, tiggende, 6 - 15-årige børn uanset tidspunkt og sted i Leon.
Vi besøgte deres kunstmuseum, der er større, rarere, bedre indrettet og med mere og større kunst end det nationale museum i El Salvador, MARTE. Der var end el fra krigen, ligesom i SLV, men også vestlige billeder (Picasso), religiøs kunst og nogle få installationer. Vi så en kirkeruin og et lukket museum, som Sara og jeg havde forsikret alle var åbent. Vi tog to taxier til Leon Viejo, som kørte ligesom åbningsscenen til "Taxi" (Luc Besson). Selve Leon Viejo var lidt fesent. De havde hældt cement ud over alt, for at de ikke skulle forgå - og der var i forvejen ikke særlig meget at bevare.
Leon er en rigere by - der er tre universiteter og der er møbler og rigtig sanitet i husene. Så mangler de bare at få styr på stabiliteten i vandforsyningen - et problem de har haft siden de kom i 1600-tallet. Kombinationen af at der intet vand var og at alt havde påskelukket førte til, at Sara og jeg mødte en desperat dansker - iført meget lidt tøj - og en lokal, som bar på to poser tøj, som desværre var på vej hjem - fordi vaskeriet havde lukket. I stedet for fandt vores hoteldame en vaskedame, der vaskede 6 menneskers tøj til en uge for 150 cordobas = nærmest gratis; til gengæld var noget af tøjet nærmest ikke vasket.
Midt på ugen var vi på stranden og ledte
der kommer mere... jeg er 30 "afleveringer" bagud
onsdag den 12. maj 2010
Intelligens 26/3 - 10
Intelligens er evnen til at lære. Hastigheden; dvs. en med høj musisk intelligens lærer hurtigere at spille musik, end en med lav musisk intelligens. Er jeg helt ved siden af, eller holder det vand?
Hvor meget små børn stimuleres musikalsk, logisk osv. må have indflydelse på deres intelligens; hvorfor går vi ellers op i at spille Mozart for dem, køber plader firkanter, trekanter og runde huller til dem? Og hvis intelligens var rent genetisk betinget ville to mennesker, der er lang tid om at lære ikke kunne få et intelligent barn. Jeg er begyndt at argumentere som Melville - dvs. uden at vide noget om noget som helst; send mig hjem, når jeg begynder at argumenterer ud fra bibelen.
Det kan heller ikke være uden betydning, hvor meget opmærksonhed et barn får, om det omgås andre børn og endelig; den mængde undervisning barnet senere får i form af skolegang.
De små børn (indtil 5 år) færdes hele dagen i huset og omgås kun familien, og kun i det omfang, at det ikke afbryder deres arbejde. Mængden af legetøj ville gøre selv Rudolph Steiner varm om hjertet. De har en pind, hundehvalp eller machete - alt efter hvad de lige kan finde.
Skole i det her land er kun 4 timer om dagen, og der er en halv times forsinkelse på dagens 1. time, og madordningen tager også en halv time af undervisningen. Timerne er ofte aflyst pga. begravelse, lærere på kursus, uddeling af skoleuniformer, helligdag, idrætsdag eller aktivitet med handicappede børn.
Uden at sige, at de alle sammen er uintelligente, vil jeg forsigtigt påpege, at El Salvador ikke ligefrem er kendt for hverken sine kunstnere eller videnskabsfolk.
I løbet af de 5 afsnit af "Hvem vil være millionær" har den bedste svaret rigtigt på 7 spørgsmål.
Vand desinficeres ved at lægge det i solen, man må ikke spise æg, når man har sår og kamillethe er godt mo alle lungerelaterede sygdomme. Ligesom oregano kan kurere alle hud problemer, og hvis man smører rensealkohol på maven går diare væk.
Selv med tanke på Mazlov kan man undre sig over, at et land med 20 % flere indbyggere end Danmark bidrager så lidt til den globale vidensbank. Ca. 37 % bor på landet.
Hvor meget små børn stimuleres musikalsk, logisk osv. må have indflydelse på deres intelligens; hvorfor går vi ellers op i at spille Mozart for dem, køber plader firkanter, trekanter og runde huller til dem? Og hvis intelligens var rent genetisk betinget ville to mennesker, der er lang tid om at lære ikke kunne få et intelligent barn. Jeg er begyndt at argumentere som Melville - dvs. uden at vide noget om noget som helst; send mig hjem, når jeg begynder at argumenterer ud fra bibelen.
Det kan heller ikke være uden betydning, hvor meget opmærksonhed et barn får, om det omgås andre børn og endelig; den mængde undervisning barnet senere får i form af skolegang.
De små børn (indtil 5 år) færdes hele dagen i huset og omgås kun familien, og kun i det omfang, at det ikke afbryder deres arbejde. Mængden af legetøj ville gøre selv Rudolph Steiner varm om hjertet. De har en pind, hundehvalp eller machete - alt efter hvad de lige kan finde.
Skole i det her land er kun 4 timer om dagen, og der er en halv times forsinkelse på dagens 1. time, og madordningen tager også en halv time af undervisningen. Timerne er ofte aflyst pga. begravelse, lærere på kursus, uddeling af skoleuniformer, helligdag, idrætsdag eller aktivitet med handicappede børn.
Uden at sige, at de alle sammen er uintelligente, vil jeg forsigtigt påpege, at El Salvador ikke ligefrem er kendt for hverken sine kunstnere eller videnskabsfolk.
I løbet af de 5 afsnit af "Hvem vil være millionær" har den bedste svaret rigtigt på 7 spørgsmål.
Vand desinficeres ved at lægge det i solen, man må ikke spise æg, når man har sår og kamillethe er godt mo alle lungerelaterede sygdomme. Ligesom oregano kan kurere alle hud problemer, og hvis man smører rensealkohol på maven går diare væk.
Selv med tanke på Mazlov kan man undre sig over, at et land med 20 % flere indbyggere end Danmark bidrager så lidt til den globale vidensbank. Ca. 37 % bor på landet.
Kærester, tillid og tilhørsforhold 22/3 - 10
På vej hjem fra fodbold i torsdags siger Edgar: "Tengo novia". En del elever på skolen har nok luret den, selvom lærerne skiller drenge og piger fra hinanden, hvis de snakker for længe sammen i skolen (og jeg tvinger dem sammen dreng-pige, når de skal arbejde sammen), men hans forældre har endnu ikke fået noget at vide (af Edgar i hvert fald), og han fortalte det først til sin bror og søster her i weekenden.
Det får mig til at føle mig ret accepteret og integreret lige nu. Det kan selvfølgelig også bare være, at jeg er så fremmed, at det ikke gør noget at fortælle mig ting (I.A. det har vist sig, at det 1. var gældende) Men det, hverdagen med dem, at de andre til fodbold gider at spørge efter mig, hvis ikke jeg kommer, at jeg bliver tilbudt lift med oksekære til Planes, selvom han er 200 meter foran mig og at de spørger til kærester, planer og liv får mig til at føle et vist tilhørsforhold til La Breña - som slog Planes ungdomshold i fodbold.
Jeg savner min kæreste. Har engang hørt, at den umulige kærlighed er den stærkeste. Og uden Maria her er det umuligt at blive irriteret over de små ting, der normalt kan genere.
Det får mig til at føle mig ret accepteret og integreret lige nu. Det kan selvfølgelig også bare være, at jeg er så fremmed, at det ikke gør noget at fortælle mig ting (I.A. det har vist sig, at det 1. var gældende) Men det, hverdagen med dem, at de andre til fodbold gider at spørge efter mig, hvis ikke jeg kommer, at jeg bliver tilbudt lift med oksekære til Planes, selvom han er 200 meter foran mig og at de spørger til kærester, planer og liv får mig til at føle et vist tilhørsforhold til La Breña - som slog Planes ungdomshold i fodbold.
Jeg savner min kæreste. Har engang hørt, at den umulige kærlighed er den stærkeste. Og uden Maria her er det umuligt at blive irriteret over de små ting, der normalt kan genere.
onsdag den 7. april 2010
Jeg maa blive 90 dage mere (22/3)
Bygningen, hvori "Direccion General de Migracion y Estranjeria" har til huse, ville, saafremt de havde set den for más o menos 20 aar siden i et land, der havde valgt at indgaa i en pagt underskrevet i en by i Polen frem for Italien, have foranlediget dig til at taenke, at den nok husede det hemmelige politi og el. landets atomvaaben. Stor, beton, pigtraad, vagter, messing og marmor ved hovedindgangen og lange korridorer, hvor doerene skulle aabnes af bevaebnede maend. Har da ogsaa foerst forladt bygningen igen efter et interview, afgivet fingeraftryk, underskrevet 2 formularer og loebet frem og tilbage mellem 3 skranker og en kopimaskine. Det tog ca. 2,5 time i alt, og fordi Tobias, der fik 60 dages visum i lufthavnen havde faaet rodet sig ud i at skulle skaffe underskrifter fra, "vaerger" og nogen til at sige god for sig+ maatte aflevere kopi af pas, anden ID og baade til kontoret i SS og i Usulutan en gang og have en COMUS medarbejder til at tilbyde en emigrationsmedarbejder penge under bordet var vi spaendte, men udover papir arbejdet gik det fint. A.I. fik besoeg af migrationspoltitet i forrige uge. Og en tidligere volontoer har maattet af med 400$ i dagboeder for udloebet visum.
Skal til laegen (22/3)
og Nicaragua. Og Guns n Roses koncert. Og Joya de Pilar.
Men nu er udslettet i venstre lyske paa stoerrelse med en haandflade, og det er begyndt i hoejre side ogsaa. Jeg fik noget creame for en uges tid siden, som ikke har hjulpet. Jeg tror det var noget binyrebark-et-eller-andet. Det hjalp ikke, men igen, laegen i San Chico udskrev ogsaa astmamedicin mod amoeber, da Rebekka havde det. Vi slaas lidt om at laegge de vildeste planer for videre rejse, fordi den mest syge var Amalie, der kun var med paa platform, og den naestsygeste er Rebekka, der tager hjem en maaned foer alle andre. For snart lang tid siden erklaerede sundhedsministeret "gul alarm" pga. dengue. De fik kritik af oppositionen, fordi kun 4 var doede, men nu er vi oppe paa 2000+ tilfaelde og der er reklamer mod stillestaaende vand, og der gaar regeringsfolk rundt med gift i de mest udsatte egne. 1. gang med dengue skulle ikke vaere saa slem. 2. gang ... knapt saa rart. Jeg gaar i panik, hvis jeg faar 2 myggestik i hvert fald. Den lokale version af pest el. kolera hedder dengue el. malaria. Jeg tror jeg ville vaelge malaria.
Og saa en note mht. mad. De kan lide det asuave (soedt) og jeg har endnu ikke faaet noget bittert, staerkt eller surt udover jocote og mango indio, begge dele spises med salr og verdens staerkeste baer mast ud over. Jeg gav et baer til Sara med ordene: pas paa, det er staerkt. Smag forsigtigt og spyt ud. - hun hader mig endnu.
26/3: P.S. Jeg har svamp. Hvor nedtur er det ikke lige, at have det - af alle de seje, eksotiske sygdomme man kan faa her. Je har faaet noegt andet creame og nogle piller, jeg skal tage hver onsdag. COMUS laegen var der ikke, saa jeg gik 50 meter hen ad gaden til et stort regeringslaegehus, der havde alt medicinsk goejl, som hjertet kunne begaere. Hvorfor COMUS har en klinik er mig et myasterium. Regeringens alternativ var gratis for mig og de lokale. Medicinen ogsaa og umiddelbart virkede de ogsaa mere kompetente der.
Laegerne i det ehr land er sindssygt hurtige til at stille diagnoser. En anden laege kiggede paa Sara udslaet paa benene i 0,3 sekunder, sagde "allergi" og "spis disse antibiotika-, penicillin-, antihistamin-, panodil- og ciprofloxysinpiller, saa forvinder det." Ikke noegt med at finde ud af allergi for hvad eller hvorfor.
Men nu er udslettet i venstre lyske paa stoerrelse med en haandflade, og det er begyndt i hoejre side ogsaa. Jeg fik noget creame for en uges tid siden, som ikke har hjulpet. Jeg tror det var noget binyrebark-et-eller-andet. Det hjalp ikke, men igen, laegen i San Chico udskrev ogsaa astmamedicin mod amoeber, da Rebekka havde det. Vi slaas lidt om at laegge de vildeste planer for videre rejse, fordi den mest syge var Amalie, der kun var med paa platform, og den naestsygeste er Rebekka, der tager hjem en maaned foer alle andre. For snart lang tid siden erklaerede sundhedsministeret "gul alarm" pga. dengue. De fik kritik af oppositionen, fordi kun 4 var doede, men nu er vi oppe paa 2000+ tilfaelde og der er reklamer mod stillestaaende vand, og der gaar regeringsfolk rundt med gift i de mest udsatte egne. 1. gang med dengue skulle ikke vaere saa slem. 2. gang ... knapt saa rart. Jeg gaar i panik, hvis jeg faar 2 myggestik i hvert fald. Den lokale version af pest el. kolera hedder dengue el. malaria. Jeg tror jeg ville vaelge malaria.
Og saa en note mht. mad. De kan lide det asuave (soedt) og jeg har endnu ikke faaet noget bittert, staerkt eller surt udover jocote og mango indio, begge dele spises med salr og verdens staerkeste baer mast ud over. Jeg gav et baer til Sara med ordene: pas paa, det er staerkt. Smag forsigtigt og spyt ud. - hun hader mig endnu.
26/3: P.S. Jeg har svamp. Hvor nedtur er det ikke lige, at have det - af alle de seje, eksotiske sygdomme man kan faa her. Je har faaet noegt andet creame og nogle piller, jeg skal tage hver onsdag. COMUS laegen var der ikke, saa jeg gik 50 meter hen ad gaden til et stort regeringslaegehus, der havde alt medicinsk goejl, som hjertet kunne begaere. Hvorfor COMUS har en klinik er mig et myasterium. Regeringens alternativ var gratis for mig og de lokale. Medicinen ogsaa og umiddelbart virkede de ogsaa mere kompetente der.
Laegerne i det ehr land er sindssygt hurtige til at stille diagnoser. En anden laege kiggede paa Sara udslaet paa benene i 0,3 sekunder, sagde "allergi" og "spis disse antibiotika-, penicillin-, antihistamin-, panodil- og ciprofloxysinpiller, saa forvinder det." Ikke noegt med at finde ud af allergi for hvad eller hvorfor.
Div. (17/3)
"Og tak gud for det." Ja, for pokker! Naar naermeste specialskole ligger 1,5 time vaek og modsat normal skole ikke er gratis, har selv jeg respekt for, at du, der synes at 50 cents til en pick-up er dyrt, takker gud for, at din datter, Leidy, kuner doev paa det ene oere. Jeg er ikke ved at blive troende, men jeg begynder at forstaa hvorfor religion spiller saa stor en rolle i de her menneksers liv. Jeg tror ogsaa, at jeg forstaar Jaime - her er jo ikke andet at lave. Og selvom han ikke vil spille fodbold og ikke tog med ud og fange krabber, fordi han skulle i kirke, er han stadig et rart menneske.
Et er at leve et liv her. Men at goere det som stum analfabet i 50 aar er alligevel noget, der kraever vilje. De siger, at han har Downs-syndrom, men han er ret gammel. Og saa vender hans taer forkert. Ligesom paa den dame, jeg ahr et billede af. Han har en bror i USA og lever enten i et hul el. i et hus laengere nede af bjerget (mit spanske lader det staa aabent til fortolkning) og gaar fra hus til hus i La Breña og faar mad, men ingen taler til ham.
Jeg underviste min 9. klasse i engelsk i dag. Verber i nutid. Nogle var ved at kede sig ihjel, mens andre stirrede hjaelpeloest paa et blankt ark papir. Men jeg fik talt med de to skarpe, og de forstod, at deres klassekammerater ikke forstod. Og jeg fik nogle af drengene til selv at skrive smaa saetninger, efter at have hjulpet dem med hvert eneste ord i en to - tre stykker foerst. De lyttede paent og vi holdt planen for timen. Succesoplevelse :-)
Et er at leve et liv her. Men at goere det som stum analfabet i 50 aar er alligevel noget, der kraever vilje. De siger, at han har Downs-syndrom, men han er ret gammel. Og saa vender hans taer forkert. Ligesom paa den dame, jeg ahr et billede af. Han har en bror i USA og lever enten i et hul el. i et hus laengere nede af bjerget (mit spanske lader det staa aabent til fortolkning) og gaar fra hus til hus i La Breña og faar mad, men ingen taler til ham.
Jeg underviste min 9. klasse i engelsk i dag. Verber i nutid. Nogle var ved at kede sig ihjel, mens andre stirrede hjaelpeloest paa et blankt ark papir. Men jeg fik talt med de to skarpe, og de forstod, at deres klassekammerater ikke forstod. Og jeg fik nogle af drengene til selv at skrive smaa saetninger, efter at have hjulpet dem med hvert eneste ord i en to - tre stykker foerst. De lyttede paent og vi holdt planen for timen. Succesoplevelse :-)
Alegria (16/3)
Alegria er dejligt. Der er koeligt. Det ligegr i 1400 meters hoejde, og er forholdsvist rigt, fordi middelklasses folk fra San Salvador tager dertil i stride stroemme hver weekend, fordi byen er botanisk centrum for prydsplanter i hele landet, for det valgte de at satse paa, da en dalende kaffeproduktion ikke laengere gjorde det rentabelt at vaere midtpunkt for kaffeindustrien i El Salvador. Der er ikke meget at se ud over velholdte og rene bygninger og gader. En lagune i vulkankrateret, hvor der er paent og lugter af svovl. Vi boede 4 mennesker i en lille hytte lige uden for byen, og havde der ikke vaeret saa skyet havde vi nok haft en suveren udsigt.
Fordi vi ikke havde drukket alkohol i meget lang tid fandt vi en butik, der solgte vodka - og kun vodka - og lod A.S. raabe "Buena!" i 10 min., indtil der kom en og solgtre os en flaske. Paa det tidspunkt havde alle naboerne vaeret ude af deres huse og hilse paa os.
Fordi vi ikke havde drukket alkohol i meget lang tid fandt vi en butik, der solgte vodka - og kun vodka - og lod A.S. raabe "Buena!" i 10 min., indtil der kom en og solgtre os en flaske. Paa det tidspunkt havde alle naboerne vaeret ude af deres huse og hilse paa os.
Mord og Mango - og Manga (15/3)
Jeg havde koebt en avis paa vej til Alegria og kiggede i den i bussen. (Det tager mig 1,5 - 2 timer at laese og forstaa en side) Der var en artikel om et mord i gaar - kun nyhedsstof, fordi de havde billeder af ligene, der var 3 af dem og en maaned gammel baby var blevet kidnappet. Oppe i venste hjoerne var der en faktaboks, der sagde: 152 mord indtil videre. Sara og jeg naar lige at blive enige om, at det var trods alt ikke saa galt, foer Kira siger: Det er siden 1/3, tallet for i aar er der: 894. Saa tager de ikke mord saa tungt. En dag, paa vej ud af doeren fik jeg at vide, at jeg ikke skulle udnervise paa skolen, for alle eleverne var taget til Jiquilisco for at begrave en, der var blevet myrdet. For det sker jo...
Kiras "bedstemor" er blevet myrdet. Hun bor i huset paa den anden side af gaardspladsen. Nu bliver hun fulgt paa toilettet af to mennesker, der begge har en machete med sig. De har ikke engang gidet anmelde mordet...
Naar jkeg kommer hjem vil jeg en dag taenke: "jeg kunne godt taenke mig en mango." Saa vil jeg kigge paa mine haender, og forbloeffes over, at der ikke er mangoer i dem. Saa vil jeg kigge over paa det naermeste menneske, og forbloeffes over, at vedkommende ikke er ved at tilbyde mig en mango. Saa vil jeg kigge op, og skuffes over, at der ikke er mangoer i traerne.
Man faar dem bogstavelig talt smidt i nakken, og naar de falder af traer fra 10 meters hoejde er det snarere skadestuen end tyngdekrften, de leder tankerne i retning af.
Sidste weekend var vi nogle stykker paa det antropologiske museum i San Salvador. Der var fyldt med japanere, der skrev skrifttegn, sloges med bambuspinde, kaempede karate og udbredte kendskabet til japansk kultur. Paa museet var der en manga udstilling, en stil de ikke er helt ringe til her. Jeg tror naesten jeg laerte mere om japansk end salvadoransk kultur, men der var ogsaa kun skiltet paa spansk paa museet, saa det var svaert at fastholde interessen. Paa den anden side, de havde saa ogsaa udstillet oksekaerer, noget jeg ser oftere end biler, og de havde et morter lignende redskab, hvorom der stod: "Af sten og jern. Forhistorisk tid. Maaske til anvendelse ifbm. forarbejdning med foedevarer." De har saadan et i alle husene her, og bruger det tre gang om dagen til at male majsmel med. Men det kan jo godt vaere, at det blev brugt anderledes for lang tid siden. De gaetter i hvert fald ikke saerlig meget paa det museum.
Kiras "bedstemor" er blevet myrdet. Hun bor i huset paa den anden side af gaardspladsen. Nu bliver hun fulgt paa toilettet af to mennesker, der begge har en machete med sig. De har ikke engang gidet anmelde mordet...
Naar jkeg kommer hjem vil jeg en dag taenke: "jeg kunne godt taenke mig en mango." Saa vil jeg kigge paa mine haender, og forbloeffes over, at der ikke er mangoer i dem. Saa vil jeg kigge over paa det naermeste menneske, og forbloeffes over, at vedkommende ikke er ved at tilbyde mig en mango. Saa vil jeg kigge op, og skuffes over, at der ikke er mangoer i traerne.
Man faar dem bogstavelig talt smidt i nakken, og naar de falder af traer fra 10 meters hoejde er det snarere skadestuen end tyngdekrften, de leder tankerne i retning af.
Sidste weekend var vi nogle stykker paa det antropologiske museum i San Salvador. Der var fyldt med japanere, der skrev skrifttegn, sloges med bambuspinde, kaempede karate og udbredte kendskabet til japansk kultur. Paa museet var der en manga udstilling, en stil de ikke er helt ringe til her. Jeg tror naesten jeg laerte mere om japansk end salvadoransk kultur, men der var ogsaa kun skiltet paa spansk paa museet, saa det var svaert at fastholde interessen. Paa den anden side, de havde saa ogsaa udstillet oksekaerer, noget jeg ser oftere end biler, og de havde et morter lignende redskab, hvorom der stod: "Af sten og jern. Forhistorisk tid. Maaske til anvendelse ifbm. forarbejdning med foedevarer." De har saadan et i alle husene her, og bruger det tre gang om dagen til at male majsmel med. Men det kan jo godt vaere, at det blev brugt anderledes for lang tid siden. De gaetter i hvert fald ikke saerlig meget paa det museum.
At fange krabber (13/3)
"Ja, jeg vil da gerne med ud og fange krabber!"
I loebet af loerdag laerte Edgar en ny glose paa engelsk: Goddamnit!. Krabber i det her land lever ikke i havet, men i mudder i mangrove skov. Jeg kommer aldrig til at bruge den t-shirt igen...
En mand i La Breña - (De andre bor steder, der hedder Las Esperanzas, Joya de Pilar, Planes etc. som betyder "haabene, soejlelunden, marker, etc. La Breña betyder "hudafskrabningen / det blaa maerke) - , hvis families hus, jeg underviser i, hvis aeldste datter jeg koordinerer softball med, har en pick-up, der normalt ikke koerer. Vi moedtes der kl. 05.30 og koerte afsted. Der er to bakker mellem der og saa skolen, der ligger ved vejen (grussti i Dyrehaven er i bedre stand og stoerre). Den ene er som kaelkebakken i hareskoven. Der gik vi i staa paa vej op ad, og rullede baglaens ned igen. Saa tog pick-up en 400m tilloeb, og vi fyrede op ad bakken med et omdrejningstal selv en F1 racer ville vaere imponeret over, mens hornet var i bund - hvis nu nogen skulle vaere ved at drive koer over bakken fra den anden side, eller bare faerdes paa den. Vi koerte ned og kom til den anden bakke, der er virkelig stejl og har 2 naesten haarnaale sving (det tager 5 min at gaa op ad den). Der fejlede bilen ogsaa, og alle maendene gav sig til at skubbe. Det gaar ikke saa godt, og bilen rutscher ned igen, saa de to i hver side bag ved bilen springer til siderne, og den ene af de to i midten springer op paa ladet, mens den sidste bare er afsindig lettet over at bilen fik bremset 30 cm inden den 1,5X2m store sten, han stod med ryggen op af. Bilen kommer halvvejs op til 1. sving igen, og en mand laegger en brystkasse stor sten under/bagved baghjulet, for at bilen ikke skal trille ned igen. Da vi saa skubber igen bliver stenen skudt bagud (baghjulstrukket pick-up) og flyver mellem benene paa en mand, der dansker lykkeligt rundt og raaber af glaede over at vaere sluppet med en hudafskrabning paa indersiden af skinnebenet. Bilen kom op, men det tog 1,5 time at komme et stykke vej, som jeg gaar paa 15 min.
Derfra var det eller afsted til Puerto el Triunfo, et sted det er knapt saa skummelt, som Lonely Planet goer det til, naar man faerdes med de lokale for punchar - verbet for at fange krabber(punchos). Vi delte os i mindre grupper, og jeg gik med Edgar, hans ven og Miguel (24 aar). Miguel anvendte en lidt anden teknik end alle andre, men kort fortalt goer man saaledes:
1) Man finder et sted med vand og rigtig meget mudder, fordi krabberne graver sig ned - des stoerre diameter paa hullet, des stoerre krabbe.
2) Man smider sig ned paa maven og stikker armen i hullet.
3-A) Man tager fat om krabben og traekker den op (sker aldrig
3-B) Hullet er for traengt el. man kan ikke naa enden; man graver som en sindssyg med haender og machete.
4) Stikker armen i hullet igen og roder rundt med haanden for at finde krabben - en glimrende indikator for hvorvidt man har bid er, om der er en klo omkring ens finger.
5) Bliv ved i 6 timer, skyl krabberne for muder
6) Bad i det groenne, skummende, stillestaaende, salte vand
Det skete for Georgia, Edgars ven, at han blev kloet af en krabbe i det foerste hul, han gravede, og siden da raabte han: "Miguel, mano!" hver gang han havde gravet et hul, og saa laa jeg paa maven og roede rundt med armen 70cm nede i mudderet.
Det var umuligt at gaa i det meget klaebrige mudder, der lugtede af doedt hav med klipklappere, for de sad fast, saa jeg vadede paa roedder, babykrabber og saa meget andet i bare foedder. Mudderet gav nogle gange efter, og den ene af gange sank jeg i til hoften/lysken med hoejre ben.
Jeg har lige nu (laes: for en maaned siden) rifter paa samtlige fingre, armene, haenderne og knaeene fordi alle smaastenene, roedderne og hvad der ellers er af gode sager i mudderet ikke kan ses, naar man ligger med armen i spaend i jorden og roder rundt som en gris, der lige har fundet mudder, mens man inderst inde haaber, at der ikke er nogen krabbe, for saa goer det ikke saa ondt i fingrene (de har ret store kloer, og hvis (naar) de faar fat, skal kloen aabnes naensomt, saa krabben ikke doer/gaar i stykker.
Jeg fangede 2 krabber i alt, men den ene tog Miguel, kiggede paa, sagde "pequeño" og kastede vaek...
Jeg fik snakket en del med Miguel (han fangede 40-50 stk - vi 3 andre kombinerede for 12), og da jeg havde sagt, at jeg var 19 aar, ikke gift, men havde kaereste spurgte han: "Hvor mange boern har du?" - ikke om jeg havde.
Da vi var faerdige badede vi i det kun lidt groenne, skummende, maerkeligt lugtende havnevand, og da jeg svoemmede 15m drukne-crawl spurgte de, om jeg var dansk mester. Faelles volontoer erfaring siger, at kan de lokale her i landet ikke bunde, saa kommer de ikke op af vandet igen.
I loebet af loerdag laerte Edgar en ny glose paa engelsk: Goddamnit!. Krabber i det her land lever ikke i havet, men i mudder i mangrove skov. Jeg kommer aldrig til at bruge den t-shirt igen...
En mand i La Breña - (De andre bor steder, der hedder Las Esperanzas, Joya de Pilar, Planes etc. som betyder "haabene, soejlelunden, marker, etc. La Breña betyder "hudafskrabningen / det blaa maerke) - , hvis families hus, jeg underviser i, hvis aeldste datter jeg koordinerer softball med, har en pick-up, der normalt ikke koerer. Vi moedtes der kl. 05.30 og koerte afsted. Der er to bakker mellem der og saa skolen, der ligger ved vejen (grussti i Dyrehaven er i bedre stand og stoerre). Den ene er som kaelkebakken i hareskoven. Der gik vi i staa paa vej op ad, og rullede baglaens ned igen. Saa tog pick-up en 400m tilloeb, og vi fyrede op ad bakken med et omdrejningstal selv en F1 racer ville vaere imponeret over, mens hornet var i bund - hvis nu nogen skulle vaere ved at drive koer over bakken fra den anden side, eller bare faerdes paa den. Vi koerte ned og kom til den anden bakke, der er virkelig stejl og har 2 naesten haarnaale sving (det tager 5 min at gaa op ad den). Der fejlede bilen ogsaa, og alle maendene gav sig til at skubbe. Det gaar ikke saa godt, og bilen rutscher ned igen, saa de to i hver side bag ved bilen springer til siderne, og den ene af de to i midten springer op paa ladet, mens den sidste bare er afsindig lettet over at bilen fik bremset 30 cm inden den 1,5X2m store sten, han stod med ryggen op af. Bilen kommer halvvejs op til 1. sving igen, og en mand laegger en brystkasse stor sten under/bagved baghjulet, for at bilen ikke skal trille ned igen. Da vi saa skubber igen bliver stenen skudt bagud (baghjulstrukket pick-up) og flyver mellem benene paa en mand, der dansker lykkeligt rundt og raaber af glaede over at vaere sluppet med en hudafskrabning paa indersiden af skinnebenet. Bilen kom op, men det tog 1,5 time at komme et stykke vej, som jeg gaar paa 15 min.
Derfra var det eller afsted til Puerto el Triunfo, et sted det er knapt saa skummelt, som Lonely Planet goer det til, naar man faerdes med de lokale for punchar - verbet for at fange krabber(punchos). Vi delte os i mindre grupper, og jeg gik med Edgar, hans ven og Miguel (24 aar). Miguel anvendte en lidt anden teknik end alle andre, men kort fortalt goer man saaledes:
1) Man finder et sted med vand og rigtig meget mudder, fordi krabberne graver sig ned - des stoerre diameter paa hullet, des stoerre krabbe.
2) Man smider sig ned paa maven og stikker armen i hullet.
3-A) Man tager fat om krabben og traekker den op (sker aldrig
3-B) Hullet er for traengt el. man kan ikke naa enden; man graver som en sindssyg med haender og machete.
4) Stikker armen i hullet igen og roder rundt med haanden for at finde krabben - en glimrende indikator for hvorvidt man har bid er, om der er en klo omkring ens finger.
5) Bliv ved i 6 timer, skyl krabberne for muder
6) Bad i det groenne, skummende, stillestaaende, salte vand
Det skete for Georgia, Edgars ven, at han blev kloet af en krabbe i det foerste hul, han gravede, og siden da raabte han: "Miguel, mano!" hver gang han havde gravet et hul, og saa laa jeg paa maven og roede rundt med armen 70cm nede i mudderet.
Det var umuligt at gaa i det meget klaebrige mudder, der lugtede af doedt hav med klipklappere, for de sad fast, saa jeg vadede paa roedder, babykrabber og saa meget andet i bare foedder. Mudderet gav nogle gange efter, og den ene af gange sank jeg i til hoften/lysken med hoejre ben.
Jeg har lige nu (laes: for en maaned siden) rifter paa samtlige fingre, armene, haenderne og knaeene fordi alle smaastenene, roedderne og hvad der ellers er af gode sager i mudderet ikke kan ses, naar man ligger med armen i spaend i jorden og roder rundt som en gris, der lige har fundet mudder, mens man inderst inde haaber, at der ikke er nogen krabbe, for saa goer det ikke saa ondt i fingrene (de har ret store kloer, og hvis (naar) de faar fat, skal kloen aabnes naensomt, saa krabben ikke doer/gaar i stykker.
Jeg fangede 2 krabber i alt, men den ene tog Miguel, kiggede paa, sagde "pequeño" og kastede vaek...
Jeg fik snakket en del med Miguel (han fangede 40-50 stk - vi 3 andre kombinerede for 12), og da jeg havde sagt, at jeg var 19 aar, ikke gift, men havde kaereste spurgte han: "Hvor mange boern har du?" - ikke om jeg havde.
Da vi var faerdige badede vi i det kun lidt groenne, skummende, maerkeligt lugtende havnevand, og da jeg svoemmede 15m drukne-crawl spurgte de, om jeg var dansk mester. Faelles volontoer erfaring siger, at kan de lokale her i landet ikke bunde, saa kommer de ikke op af vandet igen.
torsdag den 1. april 2010
Bus
"Snow" staar der skrevet med 8 cm hoeje bogstaver paa daekket af den gamle skolebus, der er kommet til El Salvador efter fuldendt tjeneste i USA. I forruden staar der "Jesus Velsigner denne Bus", "San Miguel" og "San Salvador". Et stort stenslag har bredt sig paa tvaers af forruden, der har tonet glas, hvorigennem en Jesus figur kan skimtes. Der er baade hajfinner og spoiler paa bussen, hvis rustne sider staar i skarp kontrast til kromfaelgene.
Der maa vaere nogen, der engang har udtaenkt et system. Formentlig en gang foerst i 80 erne, efter guerilla en spraengte den smule jernbane landet en gang havde i luften. El Salvador har lige faaet 500.000.000$ af Brasilien. De tre hundrede milioner bliver brugt paa at koebe busser fra det donerende land. Og det er noget, de tranger til at bruge penge paa. De koerer til noget skal skiftes. At saette nyt luftfilter i eller nyt daek paa foer det gamle ikke laengere fungerer er spild. Det foerte til, at Lars pludselig sad meget alene paa saedet over hjulkassen, da vi skulle til SS sidste uge. Bussen stopper, chauffoer og konduktoer gaar ud, kigger og koerer videre. Men bankelyden fortsaetter. Naer bustermionalen holder lyden op. Det viste sig at vaere al gummiet paa det ene baghjul, der var faldet af, og havde slaaet mod bussen i processen. Saa forstaar man, at der er reservehjul med alle koeretoejer her i landet.
Busserne i det her land dytter meget. Hvis de bakker. Hvis de skal krydse en vej. Hvis de koere et sted med daarlig sigt. Hvis de skal saette i gang. Hvis de faar oeje paa potentielle passagerer. Hvis de holder i koe. Og naar chauffoeren ellers foeler for det. Dvs. de koerer med hornet i bund paa snoede bjergveje og gennem byer. For hvis man dytter behoever man ikke at kigge sig for. Det kan de saa heller ikke. Der er nogle gange saa mange mennesker med, at chauffoeren kun kan se lige ud. Saa er det saa, at man tager bagdoeren (noedudgang bagerst) i brug, for at faa alle ind/ud af bussen hvilket altid skal foregaar med utroligt meget stress paa. Bussen skal ogsaa helst vaere i fart, naar konduktoeren springer paa og af.
Oven i alt det er der saa handlende, avissaelgere, kvaksalvere, der holder foredrag, og folk, der praediker Biblens ord.
Man skal ikke have hovedpine, foer man tager med bussen. Men man skal nok have det bagefter. Og saa er min laarbensknogle lidt laengere, end hvad busserne er beregnet paa.
Der maa vaere nogen, der engang har udtaenkt et system. Formentlig en gang foerst i 80 erne, efter guerilla en spraengte den smule jernbane landet en gang havde i luften. El Salvador har lige faaet 500.000.000$ af Brasilien. De tre hundrede milioner bliver brugt paa at koebe busser fra det donerende land. Og det er noget, de tranger til at bruge penge paa. De koerer til noget skal skiftes. At saette nyt luftfilter i eller nyt daek paa foer det gamle ikke laengere fungerer er spild. Det foerte til, at Lars pludselig sad meget alene paa saedet over hjulkassen, da vi skulle til SS sidste uge. Bussen stopper, chauffoer og konduktoer gaar ud, kigger og koerer videre. Men bankelyden fortsaetter. Naer bustermionalen holder lyden op. Det viste sig at vaere al gummiet paa det ene baghjul, der var faldet af, og havde slaaet mod bussen i processen. Saa forstaar man, at der er reservehjul med alle koeretoejer her i landet.
Busserne i det her land dytter meget. Hvis de bakker. Hvis de skal krydse en vej. Hvis de koere et sted med daarlig sigt. Hvis de skal saette i gang. Hvis de faar oeje paa potentielle passagerer. Hvis de holder i koe. Og naar chauffoeren ellers foeler for det. Dvs. de koerer med hornet i bund paa snoede bjergveje og gennem byer. For hvis man dytter behoever man ikke at kigge sig for. Det kan de saa heller ikke. Der er nogle gange saa mange mennesker med, at chauffoeren kun kan se lige ud. Saa er det saa, at man tager bagdoeren (noedudgang bagerst) i brug, for at faa alle ind/ud af bussen hvilket altid skal foregaar med utroligt meget stress paa. Bussen skal ogsaa helst vaere i fart, naar konduktoeren springer paa og af.
Oven i alt det er der saa handlende, avissaelgere, kvaksalvere, der holder foredrag, og folk, der praediker Biblens ord.
Man skal ikke have hovedpine, foer man tager med bussen. Men man skal nok have det bagefter. Og saa er min laarbensknogle lidt laengere, end hvad busserne er beregnet paa.
lørdag den 20. marts 2010
At spise (paent)
Jeg faar en tallerken med ris, tortilla, sovs og et 20X30 centimeter stort stykke grillet og marineret koed. Der foelger en gaffel med, men ingen kniv. Efter at tjeneren har set de 4 gringos slaes forgaeves med koedet forbarmer han sig og gaar ud og koeber 4 knive, som vi selv faar lov til at pakke ud af aesken. De bruger altsaa virkeli ikke knive selv. (Det var til mad festival i Jiquiliso)
Vi sidder alle 8 danskere paa en gaardsplads og faar en skaal suppe. Dvs. 50-50 vand og olie (tror serioest, at det var over 100 grader), hvor man har kommet en halv hoene, en majskolbe og lidt hakket yuka i. Det spises ved at tage en ting i suppen med fingrene, spise den og smide knogler / midten af kolben fra sig, og naar der saa kun er olie tilbage (vandet er for laengst gaaet paa gasform), drikker man af skaalen. Under hele processen skal du holde hunde, hoens og katte fra at tage dine tortillaer og undgaa at faa en toerret klapperslange i oejet, fordi din sidemand har koebt en til 10$ (og det er ret mange penge her) og derfor ikke giver slip paa den. Der er intet bord, saa paa det ene laar staar suppe, paa det andet tortillaert og saa bruger Chico Peña i oevrigt kun1 arm, fordi slangen er klemt fast mellem brystkasse og den anden arm.
De smasker, stoejer, sviner og spilder helt vildt meget, og mad, der har vaeret paa (jord)gulvet, hvor grisen sover omnatten, kan godt spises. Til hverdag spiser man der, hvor man nu tilfaeldigvis befinder sig, naar maden bliver serveret, om det saa er stol, haengekoeje, trappetrin eller "sofa".
Her er ikke klapperslanger i Usulutan, men der er blevet rystet en skorpion ud af det rene toej. Det skulle svar til et hvepsestik.
Vi sidder alle 8 danskere paa en gaardsplads og faar en skaal suppe. Dvs. 50-50 vand og olie (tror serioest, at det var over 100 grader), hvor man har kommet en halv hoene, en majskolbe og lidt hakket yuka i. Det spises ved at tage en ting i suppen med fingrene, spise den og smide knogler / midten af kolben fra sig, og naar der saa kun er olie tilbage (vandet er for laengst gaaet paa gasform), drikker man af skaalen. Under hele processen skal du holde hunde, hoens og katte fra at tage dine tortillaer og undgaa at faa en toerret klapperslange i oejet, fordi din sidemand har koebt en til 10$ (og det er ret mange penge her) og derfor ikke giver slip paa den. Der er intet bord, saa paa det ene laar staar suppe, paa det andet tortillaert og saa bruger Chico Peña i oevrigt kun1 arm, fordi slangen er klemt fast mellem brystkasse og den anden arm.
De smasker, stoejer, sviner og spilder helt vildt meget, og mad, der har vaeret paa (jord)gulvet, hvor grisen sover omnatten, kan godt spises. Til hverdag spiser man der, hvor man nu tilfaeldigvis befinder sig, naar maden bliver serveret, om det saa er stol, haengekoeje, trappetrin eller "sofa".
Her er ikke klapperslanger i Usulutan, men der er blevet rystet en skorpion ud af det rene toej. Det skulle svar til et hvepsestik.
Sprog - igen
Jeg kan 3 ord for hoene. Jeg kan ikke sige tog. Jeg ved, hvad jordskaelv hedder, men kan ikke sige regn. Jeg kan sige sent, men ikke tidligt. Jeg kan sige stoevet og beskidt, men hverken mudret eller rent. Til gengaeld kan jeg sige sne, for det goer jeg hver gang, jeg proever at sige ni el. ny - eller et ord jeg selv har opfundet, der lyder lidt derhen af, men ikke findes; nuervo
Ligesom fagsprog knytter sig til profession er hverdagssproget tilsyneladende ogsaa bestemt af sted, uddannelse og omgivelser. Det kunne man egentlig have sagt sig selv
Ligesom fagsprog knytter sig til profession er hverdagssproget tilsyneladende ogsaa bestemt af sted, uddannelse og omgivelser. Det kunne man egentlig have sagt sig selv
onsdag den 10. marts 2010
San Salvador Part 1 - Taxi
¡Taxi! ¡Taxi! ¡Taxi aqui! ¡Taxi - ¿a donde?! Allerede foer man er vaeltet ud af doeren paa bussen har 3 taxichauffoerer haft fat i dit aerme og raabt, som kun saelgere kan raabe: ¡Taxi!. For at undgaa de vaerste gringo-hajer vraelter Sara, A.I. og jeg 150m hen langs Busterminal Syd, der ligger laengere mod oest end Busterminal Oest, og fandt en chauffoer, der saa tilpas uengageret ud, og gav ham navnet paa vores hotel, Estancia, der ligger naer Boulevard De Los Heroes og MetroCentro, et center, der er saa stort, at butikskaeder har 2-3 filialer i det (Mindst 4 "Mister Donut" - det var der, vi havde aftalt at moedes med de andre). Foer du koerer nogen vegne med en taxa, skal du blot tjekke, at nummerpladen begynder med "A", at der er certifikat i vinduet, at hjulene er ikke er ved at falde af og aftale en pris, inden man koerer. Man betaler pr. person i det her land og det hoejeste, jeg har betalt er 2 dollars (udover den 1,5 time lange tur til Tunco, som kostede 7$) - til gengaeld har jeg ogsaa praesteret, da vi alle 7 skulle til MARTE at forhandle min taxi til 5$ paa tre personers vejne, mens de fire andre gav 4$ - Do´h!. Er ogsaa gaaet bort fra en, der ville have 4$ - vi havde koert den modsatte vej for 2. Og saa vil de kun have 4 kunder i hver taxi, medmindre man ikke skal via Boulevard de los Heroes, som ogsaa er den eneste vej i byen, som folk har sele paa paa.
Chauffoerene kan ikke finde vej. Man koerer til at starte med (som oftest) i den generelle retning af maalet, hvorefter de spoerger sig frem. Det kan ogsaa haende, at de giver op, og saetter en af, siger undskyld, undlader at opkraeve penge, og koerer deres vej.
I teorien har alle byer i det her land ellers det mest smarte og logiske adressesystem ever, men ligesom tysk grammatik har man opgivet det. Skiltningen i det her land er saa heller ikke daarlig, den er bare ikke eksisterende. Loerdag eftermiddag gik A.I., Tobias og jeg hjem fra Parque Cuscatlán. Det burde have vaeret ret let, vi skulle bare nordpaa ad 33a Av. Nor., men da jeg var usikker paa om det var den, eller 31a Av. Nor., som vi var paa spurgte vi de tre militaer-politifolk i portnerskuret paa en aggressivt udseende bygning, og de sagde efter megen overvejelse at vi var paa 33., men da vi var naaet 30m hen ad gaden kom de loebende og sagde, at vi var paa 27. Av. Nor., nej 31, nej 29. Nej, undskyld: 31!
Vi var paa 33a Av. Nor. viste det sig senere...
Gadesystemet er ellers meget simpelt. I midten af byen er der en Parque/torv. Aller gader er lige og gaar enten nord-syd eller ost-vest. Den ene led hedder "Calle" og den anden "Avenue". Er de nord for parken har de ulige numre, syd for lige numre. Paa samme maade med oest og vest for parken. Og saa hedder de Norte mm. som yderligere specificering, jeg ikke lige kan gennemskue uden et kort ved haanden. Det eneste jeg saa mangler er et kompas...
Chauffoerene kan ikke finde vej. Man koerer til at starte med (som oftest) i den generelle retning af maalet, hvorefter de spoerger sig frem. Det kan ogsaa haende, at de giver op, og saetter en af, siger undskyld, undlader at opkraeve penge, og koerer deres vej.
I teorien har alle byer i det her land ellers det mest smarte og logiske adressesystem ever, men ligesom tysk grammatik har man opgivet det. Skiltningen i det her land er saa heller ikke daarlig, den er bare ikke eksisterende. Loerdag eftermiddag gik A.I., Tobias og jeg hjem fra Parque Cuscatlán. Det burde have vaeret ret let, vi skulle bare nordpaa ad 33a Av. Nor., men da jeg var usikker paa om det var den, eller 31a Av. Nor., som vi var paa spurgte vi de tre militaer-politifolk i portnerskuret paa en aggressivt udseende bygning, og de sagde efter megen overvejelse at vi var paa 33., men da vi var naaet 30m hen ad gaden kom de loebende og sagde, at vi var paa 27. Av. Nor., nej 31, nej 29. Nej, undskyld: 31!
Vi var paa 33a Av. Nor. viste det sig senere...
Gadesystemet er ellers meget simpelt. I midten af byen er der en Parque/torv. Aller gader er lige og gaar enten nord-syd eller ost-vest. Den ene led hedder "Calle" og den anden "Avenue". Er de nord for parken har de ulige numre, syd for lige numre. Paa samme maade med oest og vest for parken. Og saa hedder de Norte mm. som yderligere specificering, jeg ikke lige kan gennemskue uden et kort ved haanden. Det eneste jeg saa mangler er et kompas...
lørdag den 27. februar 2010
Blok til blog 26/2
Hvis du har to ens vokaler i traek, udtaler du det, som var der kun en. Ogsaa hvis det er to forskellige ord. F.eks. "Que el", som udtales "Quel". El. dvs. som "Qel", fordi "u" er ret ofte stumt naer andre vokaler.
Spurgte Edgar: "¿Has estado en el cine?" og han svarede nej. (De er blevet vant til at forstaa, hvad jeg ener, og ikke, hvad jeg siger) Man burde naesten slaebe ham med, men hvordan goeres det uden at traede nogen over taerene eller patronisere nogen?
Jeg fik tomales til frokost i dag. Eller, dvs. hundene fik. Jeg gav dem en chance og smagte, men nej; de smagte af tomales. Tomales smager som Esbjerg lugter paa en daarlig dag. Det er en finmast tortilla masse, som man faar til at smage af kylling eller fik vha. boullion, og konsistensen er som ubagt, meget lidt klaeg dej uden krumme, men mere bastant en krtoffelmos.
Fik kogt yuka til aftensmad. Det smager af melet, trevlet, overkogt vinterkartoffel og har en ubehagelig bismag, der er ret fad og kvalm. For at pifte 1,5kg kogt yuka op, serverer man det med kogt kaal - det maa sige noget om yukaén. Jeg tror godt, at jeg en gang som fattig student kunne finde paa bare at spise boenner - hver dag i en uge! Men yuka og tomales er, hvad de spiser i helvedet.
Raul kom i gaar og viste mig en helt hvid haandflade. Jeg spurgte ham, hvad det var, og han svarede baal. Det skal lige siges, at det var skraldedag - dvs. at alt affald laegges i bunker af toerre blade ude paa vejen (stien) og der saettes ild til det hele. Dag til dag renovation klares paa koekkenbaalet. Naa, jeg gik ud i koekkenet og spurgte Eliceth, om Raul havde stukket haanden i ilden. "Ja, ja." "Men han er jo ikke trist (triste)?" "Nej, han er "bastante"" WTF??
Paa den anden side, han har et vaeskende saar paa skinnebenet, som han faar renset et par gange om dagen med sprit. Jeg tror hverken hn har opdaget saaret eller alkoholen, han faar haeldt i det.
"Bastante" er baade tillaegsord, adverbium og nogle gange et verbum og kan bruges om alt. Som regel i retning af stor, staerk, solid, meget el. lignende. Det er ligesom "ya" og "entonces" - ord der i teorien har en (1) betydning, som du kan finde i ordbogen, men som i praksis betyder alt.
Hvis ikke mindst et af de tre ord er i en saetning, er det som om, der mangler noget.
Jeg havde engelsk klasse i dag fra 16.30 til 18.15, men der kom kun 5 elever. Det er ikke de samme boern/unge der kommer til timerne i de tre castilleros (det finder jeg ud af at stave til til naeste gang), men der er lidt overlap med timerne i skolen. Det betoed jo bare, at der var basis for at laere dem bastante. Og masser afr fokus paa udtale. Vi fortsatte til kvart over, med det resultat, at Edgar kom mig i moede. De opfoerer sig lidt ligesom polakken mht. hvor jeg er og hvornaar jeg kommer hvor/tilbage, men her er det faktisk meget rart. Det tager f.eks. 25 min at komme til hvor jeg underviste i dag, hvis man skyder genvej over fodboldbanen og ned ad en skraent. Saa er det meget rart, at have en til at sige til, naar man naar et af de 4 pigtraadshegn, som gar paa tvaers af stien, der er i daarligere stand end det roede spor, for her er altsaa ikke meget lys. Og naar man saa smadrer sit nattesyn paa at vaere mobilsmart (jeg havde signal) fortjener man naesten at komme til skade (jeg har det fint)
Har lige snakket om ae, oe og ñ med Leidi. Jeg tror at de forstaar, at et nyt sprog er svaert at blive kastet ud i. (De fatter stadig ikke "offside", selvom det hedder det - kan vaere, at man skal proeve at udtale det paa spansk)
Naar jeg komer hjem, vil nogen nok spoerge: "Hvad har du lavet i El Salvador?" JEg tror maaske, at det er meget godt at komme paa svaret nu, og saa komme i gang med at goere det. Det lyder banalt, men har faaet lagt en plan for at starte et softball hold for pigerne her paa benene. Det lyder vildt, men det er fordi du ikke har set, hvor bundne de er til husene, men forhaabenligt vil det bidrage til oeget ligestiling; pigerne kan andet end at lave mad. Pigerne ses i skolen, indtil de er 15, men det er mit indtryk, at man mest omgaas familie efter den alder. Der kan et hold bidrage til at skabe et sammenhold/netvaerk for dem. Og saa er sport sjovt og sundt. Nu maa vi se, om de gider.
Det er selvfoelgelig ikke kun det, jeg gerne ville kunne svare, men lad det vaere en start og en oevelse i "at lave noget".
Skal have snakket med en laege, tandlaege, COMUS og skoleinspektoeren om andre projekter, men dem faar i kun at hoere om, hvis det udvikler sig.
Der er nogle ting, der er mere hyggelige end andre. F.eks. lampeskaerm frem for noegne sparepaerer, taeppe- frem for flisegulv, rigtige moebler frem for plastikstole, badevaerelse frem for cementhul, maling paa vaeggene frem for raa beton og traedoer frem for metaldoer. I den forstand er her ikke saa hyggeligt. Min indre tysker kunne ogsaa godt taenke sig, at de byggede tingene faerdige, frem for bare brugbare. Ikke at alt det goer det urart at vaere her. Her er bare ikke saadan sidde-under-taeppe-paa-spfa-med-te-og-hoere-sting-mens-det-regner-udenfor-hyggeligt.
Nu har jeg igen spist. Ups; skrevet alt for meget. Man burde maaske gaa over til stikjord i stedet. Men igen, det er rart at sidde og skrive paa dansk her fredag aften, naar man ikke har talt det siden mandag. Man er ogsaa ret alene, naar mn sidder og skriver. Er det en sproglig flugt, en aandelig escapisme som jge i virkeligheden udoever lige nu?
Jeg begyndte at skrive "blok til blog", da jeg manglede en enkelt yuka og var ved at braekke mig, og jeg kan stadig ikke tage mig sammen til at spise den. Saa giv mig dog boenne for pokker.
Jeg haaber, at jeg kan fange nogen paa skype paa mandag - hvis der er internet i SFJ.
Spurgte Edgar: "¿Has estado en el cine?" og han svarede nej. (De er blevet vant til at forstaa, hvad jeg ener, og ikke, hvad jeg siger) Man burde naesten slaebe ham med, men hvordan goeres det uden at traede nogen over taerene eller patronisere nogen?
Jeg fik tomales til frokost i dag. Eller, dvs. hundene fik. Jeg gav dem en chance og smagte, men nej; de smagte af tomales. Tomales smager som Esbjerg lugter paa en daarlig dag. Det er en finmast tortilla masse, som man faar til at smage af kylling eller fik vha. boullion, og konsistensen er som ubagt, meget lidt klaeg dej uden krumme, men mere bastant en krtoffelmos.
Fik kogt yuka til aftensmad. Det smager af melet, trevlet, overkogt vinterkartoffel og har en ubehagelig bismag, der er ret fad og kvalm. For at pifte 1,5kg kogt yuka op, serverer man det med kogt kaal - det maa sige noget om yukaén. Jeg tror godt, at jeg en gang som fattig student kunne finde paa bare at spise boenner - hver dag i en uge! Men yuka og tomales er, hvad de spiser i helvedet.
Raul kom i gaar og viste mig en helt hvid haandflade. Jeg spurgte ham, hvad det var, og han svarede baal. Det skal lige siges, at det var skraldedag - dvs. at alt affald laegges i bunker af toerre blade ude paa vejen (stien) og der saettes ild til det hele. Dag til dag renovation klares paa koekkenbaalet. Naa, jeg gik ud i koekkenet og spurgte Eliceth, om Raul havde stukket haanden i ilden. "Ja, ja." "Men han er jo ikke trist (triste)?" "Nej, han er "bastante"" WTF??
Paa den anden side, han har et vaeskende saar paa skinnebenet, som han faar renset et par gange om dagen med sprit. Jeg tror hverken hn har opdaget saaret eller alkoholen, han faar haeldt i det.
"Bastante" er baade tillaegsord, adverbium og nogle gange et verbum og kan bruges om alt. Som regel i retning af stor, staerk, solid, meget el. lignende. Det er ligesom "ya" og "entonces" - ord der i teorien har en (1) betydning, som du kan finde i ordbogen, men som i praksis betyder alt.
Hvis ikke mindst et af de tre ord er i en saetning, er det som om, der mangler noget.
Jeg havde engelsk klasse i dag fra 16.30 til 18.15, men der kom kun 5 elever. Det er ikke de samme boern/unge der kommer til timerne i de tre castilleros (det finder jeg ud af at stave til til naeste gang), men der er lidt overlap med timerne i skolen. Det betoed jo bare, at der var basis for at laere dem bastante. Og masser afr fokus paa udtale. Vi fortsatte til kvart over, med det resultat, at Edgar kom mig i moede. De opfoerer sig lidt ligesom polakken mht. hvor jeg er og hvornaar jeg kommer hvor/tilbage, men her er det faktisk meget rart. Det tager f.eks. 25 min at komme til hvor jeg underviste i dag, hvis man skyder genvej over fodboldbanen og ned ad en skraent. Saa er det meget rart, at have en til at sige til, naar man naar et af de 4 pigtraadshegn, som gar paa tvaers af stien, der er i daarligere stand end det roede spor, for her er altsaa ikke meget lys. Og naar man saa smadrer sit nattesyn paa at vaere mobilsmart (jeg havde signal) fortjener man naesten at komme til skade (jeg har det fint)
Har lige snakket om ae, oe og ñ med Leidi. Jeg tror at de forstaar, at et nyt sprog er svaert at blive kastet ud i. (De fatter stadig ikke "offside", selvom det hedder det - kan vaere, at man skal proeve at udtale det paa spansk)
Naar jeg komer hjem, vil nogen nok spoerge: "Hvad har du lavet i El Salvador?" JEg tror maaske, at det er meget godt at komme paa svaret nu, og saa komme i gang med at goere det. Det lyder banalt, men har faaet lagt en plan for at starte et softball hold for pigerne her paa benene. Det lyder vildt, men det er fordi du ikke har set, hvor bundne de er til husene, men forhaabenligt vil det bidrage til oeget ligestiling; pigerne kan andet end at lave mad. Pigerne ses i skolen, indtil de er 15, men det er mit indtryk, at man mest omgaas familie efter den alder. Der kan et hold bidrage til at skabe et sammenhold/netvaerk for dem. Og saa er sport sjovt og sundt. Nu maa vi se, om de gider.
Det er selvfoelgelig ikke kun det, jeg gerne ville kunne svare, men lad det vaere en start og en oevelse i "at lave noget".
Skal have snakket med en laege, tandlaege, COMUS og skoleinspektoeren om andre projekter, men dem faar i kun at hoere om, hvis det udvikler sig.
Der er nogle ting, der er mere hyggelige end andre. F.eks. lampeskaerm frem for noegne sparepaerer, taeppe- frem for flisegulv, rigtige moebler frem for plastikstole, badevaerelse frem for cementhul, maling paa vaeggene frem for raa beton og traedoer frem for metaldoer. I den forstand er her ikke saa hyggeligt. Min indre tysker kunne ogsaa godt taenke sig, at de byggede tingene faerdige, frem for bare brugbare. Ikke at alt det goer det urart at vaere her. Her er bare ikke saadan sidde-under-taeppe-paa-spfa-med-te-og-hoere-sting-mens-det-regner-udenfor-hyggeligt.
Nu har jeg igen spist. Ups; skrevet alt for meget. Man burde maaske gaa over til stikjord i stedet. Men igen, det er rart at sidde og skrive paa dansk her fredag aften, naar man ikke har talt det siden mandag. Man er ogsaa ret alene, naar mn sidder og skriver. Er det en sproglig flugt, en aandelig escapisme som jge i virkeligheden udoever lige nu?
Jeg begyndte at skrive "blok til blog", da jeg manglede en enkelt yuka og var ved at braekke mig, og jeg kan stadig ikke tage mig sammen til at spise den. Saa giv mig dog boenne for pokker.
Jeg haaber, at jeg kan fange nogen paa skype paa mandag - hvis der er internet i SFJ.
Boernenes Dag - tror jeg (24/2)
I mandags til moede paa COMUS, hvor ingen af os rigtigt fungerede oven i hovedet, fik jeg meldt mig til en "begivenhed" - capacitacion, som fandt sted paa C.E.CT. Breña, Central Escuela Canton La Breña, som, saa vidt jeg forstod, var med handicappede boern. Jeg fik besked paa at forberede baade lege og undervisningslege. Paa spansk! Til handicppede!
Det viste sig, at det "bare" var boern med indlaeringsvnskeligheder og eller syns-/hoerehaemet. Det lykkedes mig at spoerge Kenya, hvor de handikappede boern var - mens vi stod mere eller mindre omringet af dem. Konceptet var, at naar boernene legede sammen, ville de handicappede hverken blive stigmatiseret eller udelukket af samfundet. Jeg talte en dag ret meget til en mand, der sad i huset, som jeg bor i, indtil Eliceth kom og sagde: "No habla". Saa forstar jeg bedre, at han ikke svarede - jeg troede bare, at det var mit spanske, han ikke forstod.
Havde faaet at vide, at det var kl. 10, og eftersom det foregik paa skolen, var jeg der - eftersom pick-up, skoletimer og tv er det eneste, der gaar efter tiempo danese. Det var saa tiempo Salvador, saa i den halve time, hvor jeg var kommet til at saette mig pa en betonblok inde paa skolens omraade, sloges (ja, de gjorde) 20-40 raabende 8-12 aarigeboern om at komme hen til mig og spoerge, hvordan deres navne udtales paa engelsk, hvem jeg var (tiene novia, donde tu pai, cuanto año osv. - nej! jeg har ikke glemt "s"èrne; de siger dem bare ikke). Mit spansk kan lige akkurat magte en lamgsomt talende voksen, der tager hensyn til mit ordforraads stoerrelse.
Der dukkede en COMUS- og en SAIZOdame op og befriede mig. Vi fyldte 3 piñataér med slik, mens boernene hang i det traadgitter, der udgoer vinduet, med overarme rystende af anstrengelse og oejne saa store som Rundetaarn over den maengde slik og kage, der var paa kontoret. Jeg ved ikke hvorfor de tandloese, sukkerhoeje boern skulle have kage - maaske for at skabe en god association til handikappede?
COMUS delte kjladdehaefter ud (til foraeldremoedet i gaar var der brok over prisen paa en skolemadsordning til 3$/barn - per maaned) og de handikappede boern blev koert vaek. Forestil dig en muffinform med en muffin, der virkelig er vokset til en kaempe paddehat ud over toppen. Maaske er der et lille hul i siden af formen - her er der ogsaa komet muffin ud. Byt nu formen ud med en pick-up og muffinén med boern - saadan saa det ud (jeg vaelger aldrig muffin til eksempel igen - har mega meget lyst til en. Tror det kommer til at tage 7 timer, at komme til et sted, der har en, koebe den og komme tilbage hertil)
Med tanke paa, hvor megen begejstring mit ur vaekker (Gramsespektrum: Soevand - det er lidt det samme, der sker), forstaar jeg ikke, at jeg tog kameraet frem - de gik helt amok over det. Jeg slettede de fleste igen, men har más o menos en milliard billeder af smaa boern nu. Laante ogsaa kameraet ud til en lidt aeldre dreng (16), som jeg spiler fodbold med (Har lovet at tage med til SFJ paa soendag - alle er helt vildt oppe og koere over, at de har graes paa banen der). Edgar har ogsaa leget med det her i huset, men er mest interesseret i at se de billeder, der er blevet taget (Kira mobber mig hver gang, jeg siger "bedler"), men da jeg fik lov til at lave mine egne tortillaér her til aften, var han der hurtigere end en kat, der har faaet oeje paa mad (de faar ikke saa meget her). Kan ikke helt gennemskue, om det skyldes koensroller, at jeg er gaest eller begge dele.
Min saebe er blevet spist igen; jeg bliver noedt til at holde op med at glemme den i badet. Det kan vaere, at jeg kan koebe en loerdag. A.I.´s "familie" har spurgt, om der er nogen, der vil med paa universitetet i Jiqui.. paa loerdag (der er ikke noget; de har 3 her i landet). Og Juquilisco har butikker - de laver de underligste kombier a lá Sikorsky og Nokia: For eksempel 50-50 apotek og papirvarer, el. 50-50 haarde hvidevarer og motorcykler el. 50-50 moebler og cykler. Eller den maerkeligste: Frisoer og telefoner...
Vi hoerte/sang/oversatte "Ghost Story" af Sting i min engelsktime i dag, (udover artikler, flertal og "to have"). Det gik faktisk okay. Jeg var gaaet til Esperanzas i gaar og havde faaet lov til at printe 1 eksemplar paa hhv. spansk (google translate; og saa rette det mest maerkelige med ordbog) og engelsk. Skal have kopieret lektier og opgaver til timerne, naar jeg er paa COMUS paa mandag. Det tager en krig at goere som de lokale laererer og lade eleverne skrive af efter tavlen. Har faaet at vide, at min undervisning er meget dynamisk og alternativ. Jeg tror det var ment positivt.
Paa vej hjem i pick-up mandag var der en pisse irriterende mand, der fortalte en tilfaeldig medpassager, at jeg havde en hvid familie, at unge europaerer kun spiste hamburgere osv. Jeg valgte at goere det til en samtale mellem tre mennesker og jkeg tror, at han gik klogere derfra, jeg var mindre sur over hans bedrevidenhed og havde tilmed hoert ham hviske: "El habla bastante español" til damen. (Jeg reducerede baade maengden af tale ord lydstyrken)
Da jeg kom hjem i dag, var der "Culto" - jeg lover at optage det naeste gang. Det var virkelig absurd og kult/sekt -agtigt...
Jeg er ikke saerlig tolerant - er jeg?
Det viste sig, at det "bare" var boern med indlaeringsvnskeligheder og eller syns-/hoerehaemet. Det lykkedes mig at spoerge Kenya, hvor de handikappede boern var - mens vi stod mere eller mindre omringet af dem. Konceptet var, at naar boernene legede sammen, ville de handicappede hverken blive stigmatiseret eller udelukket af samfundet. Jeg talte en dag ret meget til en mand, der sad i huset, som jeg bor i, indtil Eliceth kom og sagde: "No habla". Saa forstar jeg bedre, at han ikke svarede - jeg troede bare, at det var mit spanske, han ikke forstod.
Havde faaet at vide, at det var kl. 10, og eftersom det foregik paa skolen, var jeg der - eftersom pick-up, skoletimer og tv er det eneste, der gaar efter tiempo danese. Det var saa tiempo Salvador, saa i den halve time, hvor jeg var kommet til at saette mig pa en betonblok inde paa skolens omraade, sloges (ja, de gjorde) 20-40 raabende 8-12 aarigeboern om at komme hen til mig og spoerge, hvordan deres navne udtales paa engelsk, hvem jeg var (tiene novia, donde tu pai, cuanto año osv. - nej! jeg har ikke glemt "s"èrne; de siger dem bare ikke). Mit spansk kan lige akkurat magte en lamgsomt talende voksen, der tager hensyn til mit ordforraads stoerrelse.
Der dukkede en COMUS- og en SAIZOdame op og befriede mig. Vi fyldte 3 piñataér med slik, mens boernene hang i det traadgitter, der udgoer vinduet, med overarme rystende af anstrengelse og oejne saa store som Rundetaarn over den maengde slik og kage, der var paa kontoret. Jeg ved ikke hvorfor de tandloese, sukkerhoeje boern skulle have kage - maaske for at skabe en god association til handikappede?
COMUS delte kjladdehaefter ud (til foraeldremoedet i gaar var der brok over prisen paa en skolemadsordning til 3$/barn - per maaned) og de handikappede boern blev koert vaek. Forestil dig en muffinform med en muffin, der virkelig er vokset til en kaempe paddehat ud over toppen. Maaske er der et lille hul i siden af formen - her er der ogsaa komet muffin ud. Byt nu formen ud med en pick-up og muffinén med boern - saadan saa det ud (jeg vaelger aldrig muffin til eksempel igen - har mega meget lyst til en. Tror det kommer til at tage 7 timer, at komme til et sted, der har en, koebe den og komme tilbage hertil)
Med tanke paa, hvor megen begejstring mit ur vaekker (Gramsespektrum: Soevand - det er lidt det samme, der sker), forstaar jeg ikke, at jeg tog kameraet frem - de gik helt amok over det. Jeg slettede de fleste igen, men har más o menos en milliard billeder af smaa boern nu. Laante ogsaa kameraet ud til en lidt aeldre dreng (16), som jeg spiler fodbold med (Har lovet at tage med til SFJ paa soendag - alle er helt vildt oppe og koere over, at de har graes paa banen der). Edgar har ogsaa leget med det her i huset, men er mest interesseret i at se de billeder, der er blevet taget (Kira mobber mig hver gang, jeg siger "bedler"), men da jeg fik lov til at lave mine egne tortillaér her til aften, var han der hurtigere end en kat, der har faaet oeje paa mad (de faar ikke saa meget her). Kan ikke helt gennemskue, om det skyldes koensroller, at jeg er gaest eller begge dele.
Min saebe er blevet spist igen; jeg bliver noedt til at holde op med at glemme den i badet. Det kan vaere, at jeg kan koebe en loerdag. A.I.´s "familie" har spurgt, om der er nogen, der vil med paa universitetet i Jiqui.. paa loerdag (der er ikke noget; de har 3 her i landet). Og Juquilisco har butikker - de laver de underligste kombier a lá Sikorsky og Nokia: For eksempel 50-50 apotek og papirvarer, el. 50-50 haarde hvidevarer og motorcykler el. 50-50 moebler og cykler. Eller den maerkeligste: Frisoer og telefoner...
Vi hoerte/sang/oversatte "Ghost Story" af Sting i min engelsktime i dag, (udover artikler, flertal og "to have"). Det gik faktisk okay. Jeg var gaaet til Esperanzas i gaar og havde faaet lov til at printe 1 eksemplar paa hhv. spansk (google translate; og saa rette det mest maerkelige med ordbog) og engelsk. Skal have kopieret lektier og opgaver til timerne, naar jeg er paa COMUS paa mandag. Det tager en krig at goere som de lokale laererer og lade eleverne skrive af efter tavlen. Har faaet at vide, at min undervisning er meget dynamisk og alternativ. Jeg tror det var ment positivt.
Paa vej hjem i pick-up mandag var der en pisse irriterende mand, der fortalte en tilfaeldig medpassager, at jeg havde en hvid familie, at unge europaerer kun spiste hamburgere osv. Jeg valgte at goere det til en samtale mellem tre mennesker og jkeg tror, at han gik klogere derfra, jeg var mindre sur over hans bedrevidenhed og havde tilmed hoert ham hviske: "El habla bastante español" til damen. (Jeg reducerede baade maengden af tale ord lydstyrken)
Da jeg kom hjem i dag, var der "Culto" - jeg lover at optage det naeste gang. Det var virkelig absurd og kult/sekt -agtigt...
Jeg er ikke saerlig tolerant - er jeg?
tirsdag den 23. februar 2010
Det, man ikke skriver
er jo lige saa meget en del af oplevelsen - maaske mere, end alt det, der er noget, der "er sket".
At vaere 1. mand paa pick-upèn og rumle afsted med musik, at vaere sidste mand paa pick-upèn en travl eftermiddag og staa paa et ben - for andet er der ikke plads til. At blive overfuset af en tigger, fordi man ikke giver penge. At snakke med tilfaeldige mennesker i bussen. At se orange striber efter flyene, fordi den nedgaaet sol stadig kan lyse dem op. At sidde paa sit surfbraet og kigge paa havet. At opleve en elev endelig fange hvad der foregaar. At sidde og vente paa et moede. At spise pupusaer fra en gadebod. At laese Kafka i haengekoejen. At opleve Edgar lege med mit kamera. Alt det, man ikke kan huske, naar man skal fortaelle, hvad der er sket...
At vaere 1. mand paa pick-upèn og rumle afsted med musik, at vaere sidste mand paa pick-upèn en travl eftermiddag og staa paa et ben - for andet er der ikke plads til. At blive overfuset af en tigger, fordi man ikke giver penge. At snakke med tilfaeldige mennesker i bussen. At se orange striber efter flyene, fordi den nedgaaet sol stadig kan lyse dem op. At sidde paa sit surfbraet og kigge paa havet. At opleve en elev endelig fange hvad der foregaar. At sidde og vente paa et moede. At spise pupusaer fra en gadebod. At laese Kafka i haengekoejen. At opleve Edgar lege med mit kamera. Alt det, man ikke kan huske, naar man skal fortaelle, hvad der er sket...
Weekend paa stranden (igen)
Fredag eftermiddag: Gaa til Planes (30 min), Pick-up til Jiquilisco (30 min), bus til San Salvador (2 timer) og saa fordi kl. var efter 5 og vi var bange og nervoese, taxa til La Libertad (1 time).
"Surfede" baade loerdag og soendag, men der var langt mellem boelgerne. Havde ingen uheld og kun 3 smaa hudafskrabninger paa maven/brystet. Er til gengaeld paent solbraendt paa laegge, i ansigtet og triceps samt nakke (havde t-shirt paa) - er ikke skoldet - fordi jeg har ligget 5 timer paa stillehavet og kigget paa javskildpadder, pelikaner og rokker, mens jeg ventede paa boelger. 10-15 mennesker, der bare sidder og venter paa boelger ser ret sjovt ud paa afstand - og det kan ogsaa vaere ganske hyggeligt bare at ligge der og snakke - men det er nu ikke derfor man er der.
Oel om aftenen og pandekager til morgenmad - til at overskue.
Mandag morgen: Pick-up hele vejen hjem (2,5 time) - fik god skraber paa ladet med musik i oerene.
"Surfede" baade loerdag og soendag, men der var langt mellem boelgerne. Havde ingen uheld og kun 3 smaa hudafskrabninger paa maven/brystet. Er til gengaeld paent solbraendt paa laegge, i ansigtet og triceps samt nakke (havde t-shirt paa) - er ikke skoldet - fordi jeg har ligget 5 timer paa stillehavet og kigget paa javskildpadder, pelikaner og rokker, mens jeg ventede paa boelger. 10-15 mennesker, der bare sidder og venter paa boelger ser ret sjovt ud paa afstand - og det kan ogsaa vaere ganske hyggeligt bare at ligge der og snakke - men det er nu ikke derfor man er der.
Oel om aftenen og pandekager til morgenmad - til at overskue.
Mandag morgen: Pick-up hele vejen hjem (2,5 time) - fik god skraber paa ladet med musik i oerene.
"Jeg foeler mig som en doedspatrulje lige nu"
Onsdag, v. 2,0
Jeg kan lide at vaere her, og jeg kan kommunikere mere end tre saetninger til folk i traek - nemlig 4. I dag skulle jeg undervise i Sylvias hus fra 16-18, saa jeg regnede med at have god tid til at tage til Jiquilisco (udtales: hikkilisk-o) og besoege et posthus og en netcafe. Oppe i god tid og med pick-upèn kl. 8 fra Planes - omend jeg humpede noget paa vej derhen. Havde smsèt med min microregion og Sara Stoedte til omkring kl. 10 i inde i puebloèn, hvor jeg sad paa en netcafe, der mistede internetforbindelsen, naer parken. Lars dukkede op taet paa tolv, og vi gik i Supermarkedet, hvor en bevaebnet mand tager din taske (foerste gang det skete glemte jeg mine penge i den), koebte Frosties, maelk og plastikservice. De har givet op her og kalder frosties (med nesquick kakaopulver paa ogsaa) for "Zuckaries" - til gengaeld maa man vitamintilsaette her, saa 100g Frosties daekker det daglige behov for jern. Der var ogsaa en pulverblanding til pandekager, hvorpaa der stod: "Nu med kunstig smag af banan" - til at starte med, var jeg ikke helt sikker paa, at jeg havde forstaaet det rigtigt.
Vi spiste i kiosken i parken og doede af hedeslag (Kiosker og bodegaer her er hhv. et sted, som er centralt placeret og har et halvtag og et pulterkammer). Derfra til en anden internetcafe, hvor man kunne komme paa nettet, hvor jeg begyndte at skrive blog.
Jeg skulle med pick-upèn kl. 3 hjem - lidt sent, men de koerer ikke foer. Paa netcafeèn kl. lidt i tre ringer en graedende Anne Sophie, og spoerger hvor jeg er. Hendes "mor" har stjaalet alle hendes penge - og de havde det i forvejen ikke for godt med hinanden. I loerdags holdt moderen fast i A.S.`s arm og ville laane penge, mens Sara og jeg kom forbi i den sidste morgen pick-up - som hun ogsaa skulle med. A.S. kunne hverken faa fat i Mads Beyer, Emilio, Kenya eller MS, saa hendes frustration er til at forstaa.
Sara og jeg lovede at tage naeste Pick-up til hende, og ringede begge til nogle i COMUS. Jeg fik fat i Armida, der kom forbi i en 30 aar gammel jeep med tre andre COMUS folk. (Jeg skal have en Toyota - El Salvador og Top Gear har bevist, at de ikke kan gaa i stykker). Vi faar forklaret paa gebrokkent spansk, hvad der foregaar og koerer afsted mod Joya. Paa vej ud af byen laegger en militaer lastvogn sig bag os, og vores bil ligner serioest dem, militaeret brugte under borgerkrigen. Kombineret med stemningen faar det Sara til at sige: "Jeg foeler mig som en doedspatrulje lige nu". Vi sad virkelig ogsaa og vaeltede rundt i bilen, der koerte saa hurtigt, som det kan lade sig goere paa de her veje (ikke saerlig hurtigt - isaer ikke i situationen) mens vi tre mennesker snakkede i telefon med MS, andre fra Comus og Anne Sophie, der fik besked paa at have alt pakket om 5 min. Huset hun bor i rummer baade machete og andre farlige redskaber og vi kommer med beskyldninger om tyveri og familien mister en indtaegt paa 700$, fordi hun ikke bliver boende. (Det er ret mange penge her).
De gik stille og roligt, selvom kaellingen baade opfoerte sig patroniserende over for A.S. og forsoegte at goere sig selv til offer. Under en samtale tidligere paa dagen havde faderen, som hun havde det bedst med tilstaaet at han ikke elskede sin kone, at han ville arbejde i USA (illegalt) for at betale et forbrugslaan af, som havde bragt dem paa randen af inkasso, og hun matte ikke sige noget til boernene.
Jeg fik et lift til Breña og Anne Sophie blev koert til Palmos, hvor hun bor hos en gammel, troende, hyggelig lille dame, der arbejder for COMUS paa deres sundhedklinik, og som vi snakkede med de foerste par dage.
Pludselig bliver min hjemve og luksusproblemer uendeligt smaa i sammenligning. Det var mere eller mindre en halv kidnapning, som COMUS lavede i dag.
I Breña underviste jeg en 8-12 stykker i engelsk - jeg tror jeg faar en tavle til naeste gang. De var en del bedre end dem paa skolen, selvom de var lidt yngre, saa jeg endte med at improvisere 1,5 times undervisning. Det gik okay. Jeg tror vi fik laert "To be" i nutid og min jeg-siger-som-et-dyr-du-siger-dyrets-navn-paa-engelsk-leg vakte baade latter og forhaabentlig letter det huskningen for dem, fordi ordet er asocieret (det kunne jeg saa ikke stave til) til noget. Jeg skrev Vladimir i et af mine eksempler - det staves hernede saaledes: Bladimir, aabenbart. Det lykkedes mig ogsaa en dag at fejle paa at sige El Salvador, fordi jeg lagde saa meget "b" lyd pa "vèt", at jeg smadrede ordet fuldstaendig, braekkede kaeben og forstrakte tungen.
Men der er noget at arbejde med, naar man i sin evaluering af eleverne efter timen skriver: "Ordforraad: Nej"
Jeg spillede fodbold med holdet i gaar. Gik til at starte med ok som venstre wing / back, men havde footies og nye, billige sko paa = ingen hud paa isaer venstre hael. Jeg blev sat paa maal, da jeg ikke laengere kunne loebe, men kunne stadigvaek ikke komme fra stolpe til stolpe hurtigere end en oksekaerre paa en 12% stigning. Der gik 2 maal ind paa 5-8 skud/indlaeg/friloebere.
jeg er blevet kaldt Gringo et par gange i dag (onsdag, red). Det goer ikke saa meget, de bruger det egentlig bare som stedord for amerikaner. Kommer af "Green, go!" fra en mexikansk konflikt med USA. Amerikanske soldater havde groenne uniformer.
"Kun gud ved, om jeg kommer tilbage" (I forruden paa lastbil)
"Tak gud for denne bus" (Inden i chicken bus)
"Tak gud for byggematerialer" (Paa siden af pick-up truck)
"Kun 1 ven, Gud" (I forruden paa personbil - med Puma logo paa begge sider af teksten)
"Jeg koerer, hvor gud foerer mig hen" (Paa taxa - vi tog en anden)
Paa Pollo Campero, lokal KFC, kan man faa boennemos til samtlige menuer.
Vi har snakket om at lave bod paa roskilde, for at skaffe penge. Tidligst muligt 2011.
Jeg kan lide at vaere her, og jeg kan kommunikere mere end tre saetninger til folk i traek - nemlig 4. I dag skulle jeg undervise i Sylvias hus fra 16-18, saa jeg regnede med at have god tid til at tage til Jiquilisco (udtales: hikkilisk-o) og besoege et posthus og en netcafe. Oppe i god tid og med pick-upèn kl. 8 fra Planes - omend jeg humpede noget paa vej derhen. Havde smsèt med min microregion og Sara Stoedte til omkring kl. 10 i inde i puebloèn, hvor jeg sad paa en netcafe, der mistede internetforbindelsen, naer parken. Lars dukkede op taet paa tolv, og vi gik i Supermarkedet, hvor en bevaebnet mand tager din taske (foerste gang det skete glemte jeg mine penge i den), koebte Frosties, maelk og plastikservice. De har givet op her og kalder frosties (med nesquick kakaopulver paa ogsaa) for "Zuckaries" - til gengaeld maa man vitamintilsaette her, saa 100g Frosties daekker det daglige behov for jern. Der var ogsaa en pulverblanding til pandekager, hvorpaa der stod: "Nu med kunstig smag af banan" - til at starte med, var jeg ikke helt sikker paa, at jeg havde forstaaet det rigtigt.
Vi spiste i kiosken i parken og doede af hedeslag (Kiosker og bodegaer her er hhv. et sted, som er centralt placeret og har et halvtag og et pulterkammer). Derfra til en anden internetcafe, hvor man kunne komme paa nettet, hvor jeg begyndte at skrive blog.
Jeg skulle med pick-upèn kl. 3 hjem - lidt sent, men de koerer ikke foer. Paa netcafeèn kl. lidt i tre ringer en graedende Anne Sophie, og spoerger hvor jeg er. Hendes "mor" har stjaalet alle hendes penge - og de havde det i forvejen ikke for godt med hinanden. I loerdags holdt moderen fast i A.S.`s arm og ville laane penge, mens Sara og jeg kom forbi i den sidste morgen pick-up - som hun ogsaa skulle med. A.S. kunne hverken faa fat i Mads Beyer, Emilio, Kenya eller MS, saa hendes frustration er til at forstaa.
Sara og jeg lovede at tage naeste Pick-up til hende, og ringede begge til nogle i COMUS. Jeg fik fat i Armida, der kom forbi i en 30 aar gammel jeep med tre andre COMUS folk. (Jeg skal have en Toyota - El Salvador og Top Gear har bevist, at de ikke kan gaa i stykker). Vi faar forklaret paa gebrokkent spansk, hvad der foregaar og koerer afsted mod Joya. Paa vej ud af byen laegger en militaer lastvogn sig bag os, og vores bil ligner serioest dem, militaeret brugte under borgerkrigen. Kombineret med stemningen faar det Sara til at sige: "Jeg foeler mig som en doedspatrulje lige nu". Vi sad virkelig ogsaa og vaeltede rundt i bilen, der koerte saa hurtigt, som det kan lade sig goere paa de her veje (ikke saerlig hurtigt - isaer ikke i situationen) mens vi tre mennesker snakkede i telefon med MS, andre fra Comus og Anne Sophie, der fik besked paa at have alt pakket om 5 min. Huset hun bor i rummer baade machete og andre farlige redskaber og vi kommer med beskyldninger om tyveri og familien mister en indtaegt paa 700$, fordi hun ikke bliver boende. (Det er ret mange penge her).
De gik stille og roligt, selvom kaellingen baade opfoerte sig patroniserende over for A.S. og forsoegte at goere sig selv til offer. Under en samtale tidligere paa dagen havde faderen, som hun havde det bedst med tilstaaet at han ikke elskede sin kone, at han ville arbejde i USA (illegalt) for at betale et forbrugslaan af, som havde bragt dem paa randen af inkasso, og hun matte ikke sige noget til boernene.
Jeg fik et lift til Breña og Anne Sophie blev koert til Palmos, hvor hun bor hos en gammel, troende, hyggelig lille dame, der arbejder for COMUS paa deres sundhedklinik, og som vi snakkede med de foerste par dage.
Pludselig bliver min hjemve og luksusproblemer uendeligt smaa i sammenligning. Det var mere eller mindre en halv kidnapning, som COMUS lavede i dag.
I Breña underviste jeg en 8-12 stykker i engelsk - jeg tror jeg faar en tavle til naeste gang. De var en del bedre end dem paa skolen, selvom de var lidt yngre, saa jeg endte med at improvisere 1,5 times undervisning. Det gik okay. Jeg tror vi fik laert "To be" i nutid og min jeg-siger-som-et-dyr-du-siger-dyrets-navn-paa-engelsk-leg vakte baade latter og forhaabentlig letter det huskningen for dem, fordi ordet er asocieret (det kunne jeg saa ikke stave til) til noget. Jeg skrev Vladimir i et af mine eksempler - det staves hernede saaledes: Bladimir, aabenbart. Det lykkedes mig ogsaa en dag at fejle paa at sige El Salvador, fordi jeg lagde saa meget "b" lyd pa "vèt", at jeg smadrede ordet fuldstaendig, braekkede kaeben og forstrakte tungen.
Men der er noget at arbejde med, naar man i sin evaluering af eleverne efter timen skriver: "Ordforraad: Nej"
Jeg spillede fodbold med holdet i gaar. Gik til at starte med ok som venstre wing / back, men havde footies og nye, billige sko paa = ingen hud paa isaer venstre hael. Jeg blev sat paa maal, da jeg ikke laengere kunne loebe, men kunne stadigvaek ikke komme fra stolpe til stolpe hurtigere end en oksekaerre paa en 12% stigning. Der gik 2 maal ind paa 5-8 skud/indlaeg/friloebere.
jeg er blevet kaldt Gringo et par gange i dag (onsdag, red). Det goer ikke saa meget, de bruger det egentlig bare som stedord for amerikaner. Kommer af "Green, go!" fra en mexikansk konflikt med USA. Amerikanske soldater havde groenne uniformer.
"Kun gud ved, om jeg kommer tilbage" (I forruden paa lastbil)
"Tak gud for denne bus" (Inden i chicken bus)
"Tak gud for byggematerialer" (Paa siden af pick-up truck)
"Kun 1 ven, Gud" (I forruden paa personbil - med Puma logo paa begge sider af teksten)
"Jeg koerer, hvor gud foerer mig hen" (Paa taxa - vi tog en anden)
Paa Pollo Campero, lokal KFC, kan man faa boennemos til samtlige menuer.
Vi har snakket om at lave bod paa roskilde, for at skaffe penge. Tidligst muligt 2011.
onsdag den 17. februar 2010
1. engelsktime
Hej
I dag onsdag skal jeg hjem og undervise i et privat hus fra 16-18. Jeg tror at jeg skal tilsvarende, men fra 9-11 om fredagen. Tirsdag og torsdag underviser jeg hhv. en 9. og en 8. klasse en time hver paa skolen. De har haft engelsk siden 6. klasse og kan intet.
Deres laerer fik sagt til mig, inden jeg begyndte (om sig selv) "no speak ingles" og det kunne man godt hoere paa boernene. Hverken de eller skolen havde ordboeger (det maa man faa skaffet dem), saa vi tog tallene og legede Slagteren fra Bagsvaerd (Bom) med 2, 5 og 3 tabellen og svarede paa hvilken farve, de ting, som jeg pegede paa havde.
Et er at skulle vaere frisk, progressiv og paedagogisk, men vi bliver nok noedt til at anvende benhaard terpning, hvis vi skal naa at laere noget. De vil ogsaa have, at jeg skal undervise i tysk - men det venter vi altsaa lige med. De kunne nogle faa saetninger, men havde laert dem uden ad, saa de vidste ikke, hvad de betoed.
Spaendende...
Det gaar op for mig, at her er ingen til at hverken rette eller supplere mig. Hvad jeg laerer dem er sandheden.
Skraemmende...
I dag onsdag skal jeg hjem og undervise i et privat hus fra 16-18. Jeg tror at jeg skal tilsvarende, men fra 9-11 om fredagen. Tirsdag og torsdag underviser jeg hhv. en 9. og en 8. klasse en time hver paa skolen. De har haft engelsk siden 6. klasse og kan intet.
Deres laerer fik sagt til mig, inden jeg begyndte (om sig selv) "no speak ingles" og det kunne man godt hoere paa boernene. Hverken de eller skolen havde ordboeger (det maa man faa skaffet dem), saa vi tog tallene og legede Slagteren fra Bagsvaerd (Bom) med 2, 5 og 3 tabellen og svarede paa hvilken farve, de ting, som jeg pegede paa havde.
Et er at skulle vaere frisk, progressiv og paedagogisk, men vi bliver nok noedt til at anvende benhaard terpning, hvis vi skal naa at laere noget. De vil ogsaa have, at jeg skal undervise i tysk - men det venter vi altsaa lige med. De kunne nogle faa saetninger, men havde laert dem uden ad, saa de vidste ikke, hvad de betoed.
Spaendende...
Det gaar op for mig, at her er ingen til at hverken rette eller supplere mig. Hvad jeg laerer dem er sandheden.
Skraemmende...
12/2 - 2010 Breña - MACHETE!
"Du boer koebe en machete" Nej, jeg vil ej! Nu har baade Anne Sophie´s "far" og Kira´s "bedstefar" sagt det til mig. Vel at maerke ikke for at bruge den som redskab, men saa jeg ikke behoever eskorte for at faerdes paa straekningen Planes-Breña efter kl. 2 om formiddagen. Paa det stykke vej ligge en spritbutik, og alle over 10 aar af hankoen i den her region har en machete. Drukkenboltene indbefattet. Og disse er tilboejelige til at opkraeve bompenge og/eller vifte med deres macheter.
Jeg sidder lige nu i koekkenet i huset, men fordi jeg sidder saa lavt, er roegen ikke saa slem. Til gengaeld tror jeg, at jeg er den tungeste i huset, for stolebenene er paa vej ned gennem gulvet - pt. haelder jeg 30 grader mod hoejre. Min familie synes, ligesom jeg, at eskorte er en bedre ide end machete, men jeg vil helst ikke "nasse" paa Kira´s familie, hver gang jeg skal hjem - og jeg kan ikke ring til min "familie".
Moedet jeg skulle have vaeret til i dag var aflyst, saa der var dansker kvaedder i fem timer i stedet.
Crocs er yndlingsskoen her. De er jo baade bloede og af gummi. Og saa kan man lave sjove lyde, hvis man sutter paa dem. I oevrigt udtales det ikke crocs, men "sross".
Min "familie" har lige alle sammen faaet et skud vaccine mod influenza (gripo) - med den samme naal.
Jeg sidder lige nu i koekkenet i huset, men fordi jeg sidder saa lavt, er roegen ikke saa slem. Til gengaeld tror jeg, at jeg er den tungeste i huset, for stolebenene er paa vej ned gennem gulvet - pt. haelder jeg 30 grader mod hoejre. Min familie synes, ligesom jeg, at eskorte er en bedre ide end machete, men jeg vil helst ikke "nasse" paa Kira´s familie, hver gang jeg skal hjem - og jeg kan ikke ring til min "familie".
Moedet jeg skulle have vaeret til i dag var aflyst, saa der var dansker kvaedder i fem timer i stedet.
Crocs er yndlingsskoen her. De er jo baade bloede og af gummi. Og saa kan man lave sjove lyde, hvis man sutter paa dem. I oevrigt udtales det ikke crocs, men "sross".
Min "familie" har lige alle sammen faaet et skud vaccine mod influenza (gripo) - med den samme naal.
11/2 -2010 Breña
"Tag dine ting, vi koerer nu!" Hvad? Hvad sker der, hvorfor?
Amida, der staar for volontoer programmet for COMUS kom her lidt i 10, sammen med Kenya. Vi er lige blevet faerdige med et mini-moede med Eliceth, min "mor" og formand for ADESCOén i Breña. COMUS tilgang var, at jeg skulle selvfoelgelig have fri i weekenderne, for det er aftalen/planen; ergo der er ikke noget arbejde til mig her, og derfor skal jeg til et andet communidad.
Aftalen fra mandag var, at jeg skulle snakke med COMUS paa mandag, og jeg foeler mig lidt gaaet bag om ryggen paa - desuden har min ADESCO moede i dag, hvor de vil planlaegge mit arbejde sammen med mig. Men da jeg spurgte Eliceth om dagsordenen, vidste hun ikke hvad den var, men kun at Kenya ville komme med et oplaeg paa moedet. Til Sara´s ADESCO moede i gaar snakkede de ikke om hende.
Samtidig synes jeg ogsaa, at jeg er gaaet bag om ryggen paa Eliceth, ved at ringe til Emilio i forgaars, uden at tage det op med hende. Opholdet her er lige saa meget mit ansvar og arbejde, som deres; maaske endda mere. Jeg har lige faaet en skaal vandmelon - 1. gang jeg har faaet noget at spise udover et af de tre hovedmaaltider - af Eliceth, efter Kenya og Amida koerte igen (jep, de var i bil), saa jeg kan ikke helt gennemskue min standing med hende.
Nu har jeg vaennet mig til huset og familien og kan egentlig godt lide det her. Jeg kan ikke undgaa at taenke om mig selv, at jeg er en forkaelet teenager.
Samtidig hr COMUS gjort meget ud af at sige, at vi er deres "ansatte" og de giver os arbejde. Det er saautroligt let at -Nej! Edgar! For fanden da, du skal ikke laegge gaflen (tenedor) tilbage i skaalen, naar du hartabt den i svinestien! (den er ved siden af haengekoejen, jeg sidder paa) - forulempe eller gaa bag om ryggen paa folk, naar man hverken kan sproget eller gennemskue hvem, der bestemmer eller hvem, der snakker med hvem.
Jeg var i bad i morges, og hvor det normalt kraever 4 ting at barbere; skraber, skum, spejl og vand er det iklaret med kun vand og skraber. Nok meget godt, at her ikke er nogen spejle, saa jeg ikke bliver konfronteret med resultatet. Vaskede ogsaa andsigtet med saeben med korn i fra hotellet i Frankrig; det olierige kost er vist ved at saette sine spor i mit ansigt. Min mave er ñlidt dodgy, men jeg er hverken syg eller daarlig. Det vaerste ved toiletterne her er ikke kakkerlakkerne, de kan boerstes vaek, men bananfluerne, der er overalt.
Kl. er 11, jeg sidder i skyggen og laver ikke andet end at skrive - og jeg kampsveder.
Jeg tror jeg har haft min spansk aabenbaring; jeg forstod i hvert fald, hvad alle tre sagde i morges.
ADESCO moedet er godt. JEg foeler her er vilje, jeg forstaar dem og jeg tror paa det nu. Saa mangler vi bare en konkret plan. Ikke lige det her moede, men som en vejledning i Salvadoransk tid, kan man sige, at et moede varer kortere tid, end tiden fra det skulle vaere begyndt, til det rent faktisk goer det.
Grunden til min tidligere frustration var nok, at det jeg troede var i orden og aftalt ikke var det. Jeg har over for mig selv brugt det semi psykologiske kneb at goere det til mit foerste projekt at faa noget at lave her. Nu er jeg i gang med det, og det er div. juntaér ogsaa, saa psykisk er jeg godt paa vej ovenpaa igen. Lige nu kan jeg godt klare at vaere her,
Pis! nu gaar manden, jeg skl have et billede af. Han haren fodboldtroeje paa, der har sponsor paa maven, nummer paa ryggen, klublogo paa det ene bryst og saa Che Guevara i relief paa det andet :-)
En ny dag her foeles til tider som en ny uge.
Jeg sender aldrig en sms igen efter moerkets frembrud. Her er jo ikke bare moerkt - her er minus lys. Og vaesentligt farligere dyr end i Danmark (klapperslange f.eks.). Og farlige mennesker.
Skal her til aften have snakket med Eliceth om "mig, her". ADESCO moede igen tirsdag kl. 8.00
Tror i oevrigt, at jeg maaske kan faa lov til at deltage i husligt arbejde.
Fordi jeg har saa let ved engelsk er de overbeviste om, at vi taler det med hinanden i Danmark.
Du ved, at du er i Salvador, naar:
- stroboskoplyset til festen blot skyldes de mange flagermus
- der kommer en hoene og spiser natsvaermen paa dit ben
- baade bolden OG holdet i hvide troejer er svaere at se pga. sne paa skaermen
- du synes at 23 mennekser paa ladet af en pick-up er daarlig pladsudnytelse - der kan vaere flere
Ting oftere sagt i Salavdor end i Danmark:
"Jeg ville virkelig gerne have skidt her, men jeg kunne ikke"
"Tror du butikken kan give tilbage paa en 5-dolar?"
"Vil du have noget toiletpapir? JEg har masser"
"Jeg sov laenge soendag, jeg stod foerst op kl. 7.30"
"Du har ikke jordgulv? Ej, hvor luksus"
"Langtidsholdbar kylling er at koebe dem smaa og selv opdraette"
"Bliv lige staaende, jeg har signal her"
"Vi har majs til 18 maaneders forbrug i vores koekken"
Amida, der staar for volontoer programmet for COMUS kom her lidt i 10, sammen med Kenya. Vi er lige blevet faerdige med et mini-moede med Eliceth, min "mor" og formand for ADESCOén i Breña. COMUS tilgang var, at jeg skulle selvfoelgelig have fri i weekenderne, for det er aftalen/planen; ergo der er ikke noget arbejde til mig her, og derfor skal jeg til et andet communidad.
Aftalen fra mandag var, at jeg skulle snakke med COMUS paa mandag, og jeg foeler mig lidt gaaet bag om ryggen paa - desuden har min ADESCO moede i dag, hvor de vil planlaegge mit arbejde sammen med mig. Men da jeg spurgte Eliceth om dagsordenen, vidste hun ikke hvad den var, men kun at Kenya ville komme med et oplaeg paa moedet. Til Sara´s ADESCO moede i gaar snakkede de ikke om hende.
Samtidig synes jeg ogsaa, at jeg er gaaet bag om ryggen paa Eliceth, ved at ringe til Emilio i forgaars, uden at tage det op med hende. Opholdet her er lige saa meget mit ansvar og arbejde, som deres; maaske endda mere. Jeg har lige faaet en skaal vandmelon - 1. gang jeg har faaet noget at spise udover et af de tre hovedmaaltider - af Eliceth, efter Kenya og Amida koerte igen (jep, de var i bil), saa jeg kan ikke helt gennemskue min standing med hende.
Nu har jeg vaennet mig til huset og familien og kan egentlig godt lide det her. Jeg kan ikke undgaa at taenke om mig selv, at jeg er en forkaelet teenager.
Samtidig hr COMUS gjort meget ud af at sige, at vi er deres "ansatte" og de giver os arbejde. Det er saautroligt let at -Nej! Edgar! For fanden da, du skal ikke laegge gaflen (tenedor) tilbage i skaalen, naar du hartabt den i svinestien! (den er ved siden af haengekoejen, jeg sidder paa) - forulempe eller gaa bag om ryggen paa folk, naar man hverken kan sproget eller gennemskue hvem, der bestemmer eller hvem, der snakker med hvem.
Jeg var i bad i morges, og hvor det normalt kraever 4 ting at barbere; skraber, skum, spejl og vand er det iklaret med kun vand og skraber. Nok meget godt, at her ikke er nogen spejle, saa jeg ikke bliver konfronteret med resultatet. Vaskede ogsaa andsigtet med saeben med korn i fra hotellet i Frankrig; det olierige kost er vist ved at saette sine spor i mit ansigt. Min mave er ñlidt dodgy, men jeg er hverken syg eller daarlig. Det vaerste ved toiletterne her er ikke kakkerlakkerne, de kan boerstes vaek, men bananfluerne, der er overalt.
Kl. er 11, jeg sidder i skyggen og laver ikke andet end at skrive - og jeg kampsveder.
Jeg tror jeg har haft min spansk aabenbaring; jeg forstod i hvert fald, hvad alle tre sagde i morges.
ADESCO moedet er godt. JEg foeler her er vilje, jeg forstaar dem og jeg tror paa det nu. Saa mangler vi bare en konkret plan. Ikke lige det her moede, men som en vejledning i Salvadoransk tid, kan man sige, at et moede varer kortere tid, end tiden fra det skulle vaere begyndt, til det rent faktisk goer det.
Grunden til min tidligere frustration var nok, at det jeg troede var i orden og aftalt ikke var det. Jeg har over for mig selv brugt det semi psykologiske kneb at goere det til mit foerste projekt at faa noget at lave her. Nu er jeg i gang med det, og det er div. juntaér ogsaa, saa psykisk er jeg godt paa vej ovenpaa igen. Lige nu kan jeg godt klare at vaere her,
Pis! nu gaar manden, jeg skl have et billede af. Han haren fodboldtroeje paa, der har sponsor paa maven, nummer paa ryggen, klublogo paa det ene bryst og saa Che Guevara i relief paa det andet :-)
En ny dag her foeles til tider som en ny uge.
Jeg sender aldrig en sms igen efter moerkets frembrud. Her er jo ikke bare moerkt - her er minus lys. Og vaesentligt farligere dyr end i Danmark (klapperslange f.eks.). Og farlige mennesker.
Skal her til aften have snakket med Eliceth om "mig, her". ADESCO moede igen tirsdag kl. 8.00
Tror i oevrigt, at jeg maaske kan faa lov til at deltage i husligt arbejde.
Fordi jeg har saa let ved engelsk er de overbeviste om, at vi taler det med hinanden i Danmark.
Du ved, at du er i Salvador, naar:
- stroboskoplyset til festen blot skyldes de mange flagermus
- der kommer en hoene og spiser natsvaermen paa dit ben
- baade bolden OG holdet i hvide troejer er svaere at se pga. sne paa skaermen
- du synes at 23 mennekser paa ladet af en pick-up er daarlig pladsudnytelse - der kan vaere flere
Ting oftere sagt i Salavdor end i Danmark:
"Jeg ville virkelig gerne have skidt her, men jeg kunne ikke"
"Tror du butikken kan give tilbage paa en 5-dolar?"
"Vil du have noget toiletpapir? JEg har masser"
"Jeg sov laenge soendag, jeg stod foerst op kl. 7.30"
"Du har ikke jordgulv? Ej, hvor luksus"
"Langtidsholdbar kylling er at koebe dem smaa og selv opdraette"
"Bliv lige staaende, jeg har signal her"
"Vi har majs til 18 maaneders forbrug i vores koekken"
10/2 -2010 La Breña
I dag var dagen, hvor jeg opdagede og rettede kalenderen i min salvadoranske telefon fra 2009 til 2010. Ups. Jeg valgte teleselskab, ikke efter prisen, men efter hvor god daekning, de havde. Det eneste sted, som Claro ikke daekker er en cirkel med en radius paa 400m omkring mit hus. I det rette perspektiv er det faktisk en ganske kort afstand. Jeg var til moede, "reunion" - med en trykstreg et eller andet sted, i Las Esperanzas i dag. Det tog 35 min. at gaa til Kira, der er naermeste dansker, og derfra 30 min. mere. Til moedet blev der snakket om klima forandringer, hustru vold og sikkert en masse mere. Naar jeg virkelig koncentrerer mig, kan jeg forstaa dem snakke, men jeg har ikke mental energi til et moede fra 14.30 til 17.00 (starttidspunkt opgivet til 13.00). Stort set alle til moederne er midaldrende - gamle kvinder.
Paa vej hjem snakkede jeg med Kenya, der vist ikke er i planlaegningsafdelingen i COMUS, som lod til at mene, at mit arbejde de naeste 4 maaneder bestaar i at tage til et moede om ugen og vaere vestlig og fornuftig og veluddannet. Jeg hjalp A.I.´s "soester", der gaar paa Universitetet, med at diffe ligningerne, som er uden hjaelpemiddel niveau i Danmark. (Til moedet, efter jeg var staaet af) Kenya fulgte A.I. hjem, og Kira og jeg fulgte til hendes hus, hvor hendes "bedstefar" insisterede paa at foelge mig hjem. Men da jeg manglede 15 min. gang opdagede han, at solen gik ned, og gik hjem. Her er mindre gadelys end paa en norkoreansk militaervej. Edgar stod og ventede paa mig laengere henne, og vi snakkede paa vej hjem, efter jeg var faerdig med at tale i telefon med Sara. Fik taletidskort af hende.
I gaar aftes fik jeg hul paa bylden mht. til at socialisere med min "familie" - tror jeg. Jeg fandt ud af, at de rent faktisk har en bog ud over Jaime´s to bibler - et naturleksikon, de bruger til at opbevare billeder i. Jeg saa billeder af boernene ved deres bestaaelser af klassetrin, de faar kappe og diplom og alt muligt gejl, som var de amerikanske universitetsstudenter, og billeder fra Wendy´s bryllup. Der fandt jeg saa ud af, at jeg har rodet rundt i navnene. Wendy hedder rigtigt Leidi (der er ogsaa en, i Joya, der hedder Delfina) og jeg har aldrig moedt Wendy, der blev giftet bort som 19-aarig. Vi snakkede om jul og nytaar her og i DK. Eftersom deres julemad er en kyllingesandwich (ja, det er saa) begraensede jeg vores aedegilde til, at vi spiste gris (tunco) og risengroed. Jeg viste ogsaa de postkort fra Danmark, som Ulla, min mor, havde givet mig med hjemmefra, Mine manglende evner inden for spansk opgraderede Frederik til konge.
I morges trak det tre tilskuere at bygge korthus, og det holdt dem beskaeftiget i en time at proeve selv. Derefter "laerte" jeg dem at stille domino brikker op paa raekke og skubbe til den foerste - jeg ville oenske jeg kunne vise dem EDC reklamen. Nu vi er ved det sociale; Edgar og jeg spillede fodbold (str. 3 bold af plast, der manglede luft), jeg lavede knaeoevelser og tog et bad. Altsammen inden kl. 10.30 (stod op lidt i seks).
U.S. Customs & Border (..bla..) har en tv reklame hernede mod migration (jep, jeg ser hasta que el... Det og saa boerne tv og bibelradio er god underholdning - jeg kan forstaa dem. Den 1. paa grund af det overdrevne skuespil, den anden pga. maalgruppen - jeg tror Raul og jeg har samme stoerrelse ordforraad, og den sidste pga. tempoet og gentagelserne).
Jeg kan ikke gennemskue, om min "familie" bare er lidt fattige, som alle de andre, eller meget fattig. Vi har farve-tv (14 tommer), fliser paa gulvet i halvdelen af huset og 4 vaegge af mursten + de har en benzindrevet kaedesav med 70 cm langt svaerd. Hvad man skal med den, naar man har 2 ganske udmaerkede macheter ved jeg ikke - maaske hvis man mangler braende meget akut. Min seng, deres seng og saa "sofaen" er af trae og flet, saa alt dette taeller for, at de har penge. (Der er en USAD og en "Frelsens haer" flise uden paa huset). A.S´s familie og Sara´s er nogle sladdertanter, og de siger, at det er synd, at jeg bor hos saa fattige mennesker (Og tilsyneladende er 1,86, semi-blond og splejset ikke helt grimt herovre). Familien og jeg faar meget simpel kost, og de spiser hverken frugt eller slik. De skifter kun toej, hvis de forlader huset - de har 1 paent saet hver, og modsat de andre familier "goer" de ikke noget i weekendenerne - tror i oevrigt at jeg har faet lov til at komme med til bryllup den 21., pero no se. Deres haengekoejer er i mega daarlig stand, og det er ellers kongemoeblet hernede, og de bruges 24-7. Jeg faar heller ikke frokost med, naar jeg forlader huset, for de har ikke boetter til det.
Der er 4 dage til mandag, og jeg bliver noedt til at skrive mindre, ellers faar jeg aldrig skrevet det ind (o.a. JO TAK)
Dagens doed og oedelaeggelse: De 7, der blev myrdet af selvtaegtsgruppe i Suchitoto dagen vi tog derfra er stadig national news. Kenya´s vendinde blev skudt af manden pga. jalousi i gaar, og Kenya´s mand taever hende, fordi hun arbejder for COMUS.
I nat var Florentin, faderen, og Jaime ude med macheter og lys, fordi hundene goede af fremmede, der luskede rundt om huset.
Laeste i Lonely Planet i gaar om det sted, naermest hvor vi bor, som er naevnt. Der staar: Det bedste ved stedet er, at du kan forlade det igen.
I Silvan fik vi paa et tidspunkt en semi psykologisk viden om menneskelig reaktion paa udfordringer. Lige nu opfoerer jeg mig saa meget som offer; ser problemer og umuligheder og er opgivende. Uvant rolle for mig. Nok meget godt, at Sara ogsaa er lidt i den, og at Kira overhgovedet ikke er det, saa hun kan faa mig talt ud af den.
Paa vej hjem snakkede jeg med Kenya, der vist ikke er i planlaegningsafdelingen i COMUS, som lod til at mene, at mit arbejde de naeste 4 maaneder bestaar i at tage til et moede om ugen og vaere vestlig og fornuftig og veluddannet. Jeg hjalp A.I.´s "soester", der gaar paa Universitetet, med at diffe ligningerne, som er uden hjaelpemiddel niveau i Danmark. (Til moedet, efter jeg var staaet af) Kenya fulgte A.I. hjem, og Kira og jeg fulgte til hendes hus, hvor hendes "bedstefar" insisterede paa at foelge mig hjem. Men da jeg manglede 15 min. gang opdagede han, at solen gik ned, og gik hjem. Her er mindre gadelys end paa en norkoreansk militaervej. Edgar stod og ventede paa mig laengere henne, og vi snakkede paa vej hjem, efter jeg var faerdig med at tale i telefon med Sara. Fik taletidskort af hende.
I gaar aftes fik jeg hul paa bylden mht. til at socialisere med min "familie" - tror jeg. Jeg fandt ud af, at de rent faktisk har en bog ud over Jaime´s to bibler - et naturleksikon, de bruger til at opbevare billeder i. Jeg saa billeder af boernene ved deres bestaaelser af klassetrin, de faar kappe og diplom og alt muligt gejl, som var de amerikanske universitetsstudenter, og billeder fra Wendy´s bryllup. Der fandt jeg saa ud af, at jeg har rodet rundt i navnene. Wendy hedder rigtigt Leidi (der er ogsaa en, i Joya, der hedder Delfina) og jeg har aldrig moedt Wendy, der blev giftet bort som 19-aarig. Vi snakkede om jul og nytaar her og i DK. Eftersom deres julemad er en kyllingesandwich (ja, det er saa) begraensede jeg vores aedegilde til, at vi spiste gris (tunco) og risengroed. Jeg viste ogsaa de postkort fra Danmark, som Ulla, min mor, havde givet mig med hjemmefra, Mine manglende evner inden for spansk opgraderede Frederik til konge.
I morges trak det tre tilskuere at bygge korthus, og det holdt dem beskaeftiget i en time at proeve selv. Derefter "laerte" jeg dem at stille domino brikker op paa raekke og skubbe til den foerste - jeg ville oenske jeg kunne vise dem EDC reklamen. Nu vi er ved det sociale; Edgar og jeg spillede fodbold (str. 3 bold af plast, der manglede luft), jeg lavede knaeoevelser og tog et bad. Altsammen inden kl. 10.30 (stod op lidt i seks).
U.S. Customs & Border (..bla..) har en tv reklame hernede mod migration (jep, jeg ser hasta que el... Det og saa boerne tv og bibelradio er god underholdning - jeg kan forstaa dem. Den 1. paa grund af det overdrevne skuespil, den anden pga. maalgruppen - jeg tror Raul og jeg har samme stoerrelse ordforraad, og den sidste pga. tempoet og gentagelserne).
Jeg kan ikke gennemskue, om min "familie" bare er lidt fattige, som alle de andre, eller meget fattig. Vi har farve-tv (14 tommer), fliser paa gulvet i halvdelen af huset og 4 vaegge af mursten + de har en benzindrevet kaedesav med 70 cm langt svaerd. Hvad man skal med den, naar man har 2 ganske udmaerkede macheter ved jeg ikke - maaske hvis man mangler braende meget akut. Min seng, deres seng og saa "sofaen" er af trae og flet, saa alt dette taeller for, at de har penge. (Der er en USAD og en "Frelsens haer" flise uden paa huset). A.S´s familie og Sara´s er nogle sladdertanter, og de siger, at det er synd, at jeg bor hos saa fattige mennesker (Og tilsyneladende er 1,86, semi-blond og splejset ikke helt grimt herovre). Familien og jeg faar meget simpel kost, og de spiser hverken frugt eller slik. De skifter kun toej, hvis de forlader huset - de har 1 paent saet hver, og modsat de andre familier "goer" de ikke noget i weekendenerne - tror i oevrigt at jeg har faet lov til at komme med til bryllup den 21., pero no se. Deres haengekoejer er i mega daarlig stand, og det er ellers kongemoeblet hernede, og de bruges 24-7. Jeg faar heller ikke frokost med, naar jeg forlader huset, for de har ikke boetter til det.
Der er 4 dage til mandag, og jeg bliver noedt til at skrive mindre, ellers faar jeg aldrig skrevet det ind (o.a. JO TAK)
Dagens doed og oedelaeggelse: De 7, der blev myrdet af selvtaegtsgruppe i Suchitoto dagen vi tog derfra er stadig national news. Kenya´s vendinde blev skudt af manden pga. jalousi i gaar, og Kenya´s mand taever hende, fordi hun arbejder for COMUS.
I nat var Florentin, faderen, og Jaime ude med macheter og lys, fordi hundene goede af fremmede, der luskede rundt om huset.
Laeste i Lonely Planet i gaar om det sted, naermest hvor vi bor, som er naevnt. Der staar: Det bedste ved stedet er, at du kan forlade det igen.
I Silvan fik vi paa et tidspunkt en semi psykologisk viden om menneskelig reaktion paa udfordringer. Lige nu opfoerer jeg mig saa meget som offer; ser problemer og umuligheder og er opgivende. Uvant rolle for mig. Nok meget godt, at Sara ogsaa er lidt i den, og at Kira overhgovedet ikke er det, saa hun kan faa mig talt ud af den.
9/2-2010, La Breña
Foelgende er skrevet mens jeg er skuffet, forvirret og trist til mode. Det er nu tirsdag aften, 18.30, og jeg har lige vaeret i bad, ordnet negle og taget sokker paa for kun 2. gang siden 9. januar. Jeg orker ikke at have stoevede og beskidte foedder lige nu. Jeg sidder i en plasticstol og skriver i en blok, der har et Real-MAdrid logo udenpaa. Bordet har en voksdug, prydet af Mickey Mouse, paa og nogle peberfrugter i en plasticpose, en gammel aeske til en Nokia 1112, et laset spil kort, jeg fik, da jeg koebte en flaske rom (til fest paa platformen, faelles) og et stoevet glas vitaminpiller er stort set, hvad der er paa det. Der koerer en messende bibelradio med knas paa i rummet ved siden af, kyllingerne pipper i koekkenet, Eliceth, moderen, giver hurtige odrer paa et mumlende spansk mens hun klapper tortillaér. Udenfor stoejer chikanerne og den ene af killingerne mijaver sporadisk i et forsoeg paa at faa lov til at dige. Her lugter lidt af baal, det er kun min mad, der er faerdig, selvom jeg efter hvert maaltid har bedt om at faa det samme som dem, samtidig med dem. Jeg tror at her lige nu kun er en 20-25 grader, saa her er faktisk ret udholdeligt at vaere. Jeg har sat mit kamera til opladning i husets eneste stikkontakt - det loeb toer for stroem i morges, da jeg ville tage et billede af den saebeskaal, jeg har lavet med kun en machete - jeg troede jeg var god til GDS. Jeg kunne egentlig godt bruge en 7.30-19.15 vagt i Silvan lige nu.
Hvorfor har jeg det saa daarligt lige nu? Min hjemve, fortabelse og ensomhed fortog sig henover weekenden og mandag, hvor jeg snakkede med min familie, skrev med Maria og saa de andre volontoerer. Hvis i dag havde vaeret loerdag sad jeg i et fly paa vej hjem nu. Men nu bliver jeg glad og fortroestningsfuld, naar jeg taenker pa jer. Tak.
Jeg elsker livet - og jeg elsker mit liv i Danmark.
Jeg tror, at jeg begynder at forstaa daarligt integrerede mennesker. Jeg sammenligner ting, vaner og begivenheder her med tilsvarende i Danmark - men jeg er her jo ogsaa for at kulturudveksle, ikke bo her. Men man haenger nu engang fast i det hjemlige.
I dag var jeg med de andre i min micro-region, Sara, Kira, Anne-Sophie til ADESCO moede i Breña. Moderen i mit hus - det kan godt vaere, at jeg aldrig har kaldt min foraeldre mor og far, men den titel skal en fremmed i hvert fald ikke have - er formand for ADESCOén, men fortaeller mig ingenting. Vi skulle vaere begyndt kl. 1, men kl. 11 kom en lokal dreng og pigerne (danske) og hentede mig, fordi jeg ikke var dukket op til moedet kl. 10 - det havde jeg saa ikke hoert om, da jeg ikke kan faa smsér, hvor jeg bor. Heldigvis foregaar alt i det her land med 1-2 timers forsinkelse, saa det var ikke noget problem. Midt i det foerste moede, som handlede om skoleuniformer og statstilskud til disse, spoerger hende, der snakker, hvem, der kunne taenke sig engelskundervisning. 5-10 stykker raekker haanden op, hvorefter hun spoerger mig, hvor mange timer om dagen, jeg har taenkt mig at undervise. Det ved jeg da ikke! Jeg ved ikke hvem, hvornaar, hvor eller hvad jeg skal i det her land. Paa ADESCO moedet bagefter bruger de 2 timer paa at fastsaette datoer for deres aktiviteter i dette aar. Til slut, naermest som en bi-bemaerkning, faar jeg at vide, at jeg skal undervise fra 8-12 hver loerdag. Hvem og hvor maa jeg selv traekke ud af dem. 12-aarige paa den lokale skole. Tidligere naevnt undervisning: Aflyst. Ikke og alene er det i konflikt med min arbejdsplan, ifoelge hvilken jeg skal undervise voksne og COMUS folk hver 4. loerdag, det fraroever mig ogsaa muligheden for at lave noget sammen med de andre volontoerer i weekenderne. Naa, hvad skal jeg saa lave i hverdagene? Jeg skal gaa med min "mor" til hendes moeder. Hvor mange har hun om ugen? 1. Hvad saa med de andre temaer/projekter i min arbejdsbeskrivelse? Nogle af moedernes dagsorden skal nok vaere sammenfaldende med det, saa kan du jo sige din mening der. Nej, jeg kan ikke! JEg taler jo ikke spansk. Det kommer jeg til ved at sidde og lytte til moederne. Hvad saa med kulturudveksling? Du kommer jo til at laere en masse om vores maade at loese problemer paa. Jo tak, snakke i 3 timer uden et resultat!
Min "kontakt" til COMUS, Kenya, stak af efter moedet, saa jeg ringede til Emilio, som taler engelsk og arbejder for COMUS (vi er venner paa facebook -stalk ham. Han er lidt vestlig i det; i mandags, da han skulle betale for noget trak han et kondom op af lommen i stedet for penge)
, og som goer meget for at hjaelpe mig - baade mht. bolig og arbejde. Desvaerre loeb jeg toer for taletid og gik ind i telefonisk doedeomraade, foer vi blev fardige med at tale, men han lovede at snakke med Kenya.
Jeg skal gaa til Esperanza i morgen, ca. 60 min., og moede Sara og Anna Ida der. Vil hoere om en af dem har et taletidskort liggende, for ellers skal jeg til Jiquilisco for at koebe et (besvaerligt)
Anne Sophie havde foedselsdag i fredags, og det fejrede vi og COMUS med piñata, kage og cola. Lars havde foedselsdag mandag, og det var samme oevelse. Piñata er sjovt; alle raaber af fuld hals, og personen i midten faegter vildt med en koelle, mens piñataén flyttes rundt.
Men ellers er jeg rask, maet og ren (lige nu, i hvert fald) og det hjalp at skrive det ned og faa det lidt paa afstand. Jeg slutter her med at citere A.S. fra tidligere i dag: "Aah, jeg savner dejlige, ornede Danmark."
P.S.
Og det er virkelig p.s., jeg lagde blok og pen fra mig for wn halv time siden. Grislinger er nok det mest stoejende dyr paa jorden. Forudsat jeg sover 9 timer hver nat (og det goer jeg; varme + proeve at forstaa spansk traetter), har jeg tid til at lave mit knaeprogram 15 gange i doegnet. Jeg er ikke skabt til den her lediggang. Det er ikke derfor jeg er her. Hvorfor er jeg her? Jeg er ikke sikker paa at jeg ved det laengere. Selvom engelsk kun var en lille del af det, var det dog noget konkret, jeg kunne forholde mig til og sige, naar folk spurgte, hvad jeg skulle. Da vi var paa COMUS i gaar, gjorde de meget ud af at sige, at vi var "ansatte" for dem, og kun maatte/skulle (ordet betyder begge dele) lave vores egne projekter i vores fritid. Saa maa de sku ogsaa tage sig sammen og give mig noget at lave. Jeg gaar fortroestningsfuld i seng, der er ikke saa meget andet at goere. Indtil fredag grinede jeg af dem, der talte dage. I gaar morges tog jeg mig selv i at krydse dage over paa kalenderen og saette ring om en dag i maj. Jeg har laant Kira min musik og hoeretelefoner. Selvsamme aften valgte foraeldrene i mit hus at vaere kaerlige. Vaeggene gaar ikke op til loftet, og da her aldrig er koldere end 20 grader isolerer de heller ikke husene. Men jeg er lidt imponeret over boernene. De sover 4 personer i det lokale i alt. Kun Jaime (udtales: Heime) sover et andet sted. Jeg snakkede religion og tro med ham i 20-30 min. i morges og indimellem konkurrerede vi om, hvem der kunne sidde laengst tid 90 grader op ad vaeggen osv. Det var faktisk hyggeligt. Jeg spurgte ham, hvorfor han ikke spillede fodbold, naar alle andre gjorde? Han svarede at "fodbold er djaevlens spil" / det tog tid fra ham, som han kunne bruge paa gud. (Ja, jeg spurgte igen efter det foerste svar)
Jeg har i naennet/ turde (han har en amchete) sige, at jeg er ikke-troende, graensende til det ateistiske. Ej, serioest; han er ikke farlig og jeg stoler paa ham. Har endnu ikke faaet sendt postkort. Haaber der er et postkontor i Jiquilisco.
Niels, hvis du nogensinde fortvivler over serierne paa dansk tv om natten, saa find og se "Haste que el dinero no separe". Det kommer her i primetime.
2 facts, du ikke vil tro:
1) Her sker 12-15 mord om dagen
2) Gns. alderen for foerste foedsel er 17 aar - 85% har boern inden de er 20
Hvorfor har jeg det saa daarligt lige nu? Min hjemve, fortabelse og ensomhed fortog sig henover weekenden og mandag, hvor jeg snakkede med min familie, skrev med Maria og saa de andre volontoerer. Hvis i dag havde vaeret loerdag sad jeg i et fly paa vej hjem nu. Men nu bliver jeg glad og fortroestningsfuld, naar jeg taenker pa jer. Tak.
Jeg elsker livet - og jeg elsker mit liv i Danmark.
Jeg tror, at jeg begynder at forstaa daarligt integrerede mennesker. Jeg sammenligner ting, vaner og begivenheder her med tilsvarende i Danmark - men jeg er her jo ogsaa for at kulturudveksle, ikke bo her. Men man haenger nu engang fast i det hjemlige.
I dag var jeg med de andre i min micro-region, Sara, Kira, Anne-Sophie til ADESCO moede i Breña. Moderen i mit hus - det kan godt vaere, at jeg aldrig har kaldt min foraeldre mor og far, men den titel skal en fremmed i hvert fald ikke have - er formand for ADESCOén, men fortaeller mig ingenting. Vi skulle vaere begyndt kl. 1, men kl. 11 kom en lokal dreng og pigerne (danske) og hentede mig, fordi jeg ikke var dukket op til moedet kl. 10 - det havde jeg saa ikke hoert om, da jeg ikke kan faa smsér, hvor jeg bor. Heldigvis foregaar alt i det her land med 1-2 timers forsinkelse, saa det var ikke noget problem. Midt i det foerste moede, som handlede om skoleuniformer og statstilskud til disse, spoerger hende, der snakker, hvem, der kunne taenke sig engelskundervisning. 5-10 stykker raekker haanden op, hvorefter hun spoerger mig, hvor mange timer om dagen, jeg har taenkt mig at undervise. Det ved jeg da ikke! Jeg ved ikke hvem, hvornaar, hvor eller hvad jeg skal i det her land. Paa ADESCO moedet bagefter bruger de 2 timer paa at fastsaette datoer for deres aktiviteter i dette aar. Til slut, naermest som en bi-bemaerkning, faar jeg at vide, at jeg skal undervise fra 8-12 hver loerdag. Hvem og hvor maa jeg selv traekke ud af dem. 12-aarige paa den lokale skole. Tidligere naevnt undervisning: Aflyst. Ikke og alene er det i konflikt med min arbejdsplan, ifoelge hvilken jeg skal undervise voksne og COMUS folk hver 4. loerdag, det fraroever mig ogsaa muligheden for at lave noget sammen med de andre volontoerer i weekenderne. Naa, hvad skal jeg saa lave i hverdagene? Jeg skal gaa med min "mor" til hendes moeder. Hvor mange har hun om ugen? 1. Hvad saa med de andre temaer/projekter i min arbejdsbeskrivelse? Nogle af moedernes dagsorden skal nok vaere sammenfaldende med det, saa kan du jo sige din mening der. Nej, jeg kan ikke! JEg taler jo ikke spansk. Det kommer jeg til ved at sidde og lytte til moederne. Hvad saa med kulturudveksling? Du kommer jo til at laere en masse om vores maade at loese problemer paa. Jo tak, snakke i 3 timer uden et resultat!
Min "kontakt" til COMUS, Kenya, stak af efter moedet, saa jeg ringede til Emilio, som taler engelsk og arbejder for COMUS (vi er venner paa facebook -stalk ham. Han er lidt vestlig i det; i mandags, da han skulle betale for noget trak han et kondom op af lommen i stedet for penge)
, og som goer meget for at hjaelpe mig - baade mht. bolig og arbejde. Desvaerre loeb jeg toer for taletid og gik ind i telefonisk doedeomraade, foer vi blev fardige med at tale, men han lovede at snakke med Kenya.
Jeg skal gaa til Esperanza i morgen, ca. 60 min., og moede Sara og Anna Ida der. Vil hoere om en af dem har et taletidskort liggende, for ellers skal jeg til Jiquilisco for at koebe et (besvaerligt)
Anne Sophie havde foedselsdag i fredags, og det fejrede vi og COMUS med piñata, kage og cola. Lars havde foedselsdag mandag, og det var samme oevelse. Piñata er sjovt; alle raaber af fuld hals, og personen i midten faegter vildt med en koelle, mens piñataén flyttes rundt.
Men ellers er jeg rask, maet og ren (lige nu, i hvert fald) og det hjalp at skrive det ned og faa det lidt paa afstand. Jeg slutter her med at citere A.S. fra tidligere i dag: "Aah, jeg savner dejlige, ornede Danmark."
P.S.
Og det er virkelig p.s., jeg lagde blok og pen fra mig for wn halv time siden. Grislinger er nok det mest stoejende dyr paa jorden. Forudsat jeg sover 9 timer hver nat (og det goer jeg; varme + proeve at forstaa spansk traetter), har jeg tid til at lave mit knaeprogram 15 gange i doegnet. Jeg er ikke skabt til den her lediggang. Det er ikke derfor jeg er her. Hvorfor er jeg her? Jeg er ikke sikker paa at jeg ved det laengere. Selvom engelsk kun var en lille del af det, var det dog noget konkret, jeg kunne forholde mig til og sige, naar folk spurgte, hvad jeg skulle. Da vi var paa COMUS i gaar, gjorde de meget ud af at sige, at vi var "ansatte" for dem, og kun maatte/skulle (ordet betyder begge dele) lave vores egne projekter i vores fritid. Saa maa de sku ogsaa tage sig sammen og give mig noget at lave. Jeg gaar fortroestningsfuld i seng, der er ikke saa meget andet at goere. Indtil fredag grinede jeg af dem, der talte dage. I gaar morges tog jeg mig selv i at krydse dage over paa kalenderen og saette ring om en dag i maj. Jeg har laant Kira min musik og hoeretelefoner. Selvsamme aften valgte foraeldrene i mit hus at vaere kaerlige. Vaeggene gaar ikke op til loftet, og da her aldrig er koldere end 20 grader isolerer de heller ikke husene. Men jeg er lidt imponeret over boernene. De sover 4 personer i det lokale i alt. Kun Jaime (udtales: Heime) sover et andet sted. Jeg snakkede religion og tro med ham i 20-30 min. i morges og indimellem konkurrerede vi om, hvem der kunne sidde laengst tid 90 grader op ad vaeggen osv. Det var faktisk hyggeligt. Jeg spurgte ham, hvorfor han ikke spillede fodbold, naar alle andre gjorde? Han svarede at "fodbold er djaevlens spil" / det tog tid fra ham, som han kunne bruge paa gud. (Ja, jeg spurgte igen efter det foerste svar)
Jeg har i naennet/ turde (han har en amchete) sige, at jeg er ikke-troende, graensende til det ateistiske. Ej, serioest; han er ikke farlig og jeg stoler paa ham. Har endnu ikke faaet sendt postkort. Haaber der er et postkontor i Jiquilisco.
Niels, hvis du nogensinde fortvivler over serierne paa dansk tv om natten, saa find og se "Haste que el dinero no separe". Det kommer her i primetime.
2 facts, du ikke vil tro:
1) Her sker 12-15 mord om dagen
2) Gns. alderen for foerste foedsel er 17 aar - 85% har boern inden de er 20
mandag den 15. februar 2010
Hvad, der ellers skete i weekenden
Perdon det mystiske indlaeg. Der kom en loebende og raabte at sidste bus koerte nu. Og det gjorde den. Men hvad der ellers skete i weekenden var:
Soendag morgen saa jeg salvadoransk fodbold i tv. Det er for nizzle. Den stod 2-0 efter 8 min, og begge hold havde haft flere skud paa maal end Danmark i loebet af en hel slutrunde. Men igen, de bruger ogsaa kun 2 afleveringer paa at flytte bolden en banelaengde. Soendag var der ogsaa bryllup, og jeg var inviteret med, saa jeg tog med Eliceth, Edgar og Raul, dampbarnet, der maaske ikke har damp alligevel, til det. Til at starte med bliver bruden hentet i sit hus, der er pyntet med en port af palmeblade, hvide balloner med turtelduer og hvidt baand med hjerter klippet i. Og saa noget, der lignede toiletpapir. Her i landet kaster vi ikke med ris, det spiser man, men med konfetti - det bliver saa ogsaa gjort hele gaaturen til gommens hus, hvor bryllupet fandt sted. Vi var vel en 30 mennesker i optoget.
Min familie havde pudset deres sko som gale hele morgenen, og jeg fandt ud af, hvor utroligt meget vaadservietter kan goere for hvide sneakers. Men hvorfor de gad goere det, og hvordan brudekjolen, der er den stoerste, som jeg har set, overlevede den 20 min lange gaatur, er mig et mysterium. (Serioest; den var grande. Barok fransk stil, mindst). Hvorfor jeg proevede at vaere lokal ved at tage lange bukser og skjorte paa er mig ogsaa et mysterium. Det hele foregik fra 10.30 til 13.00, saa det var en anelse varmt i vejret. Da jeg smed skjorten paa gulvet, da jeg kom hjem sagde det som naar du taber en vaad karklud - jeg havde saa ogsaa spillet lidt bold med Edgar paa vejen hjem.
Det var et evangelistisk bryllup, saa praester og band var helt oppe og koere, og har man ikke andet at raabe i PA-anlaegget kan man altid skrige "leve gud, leve jesus" et par gange.
Hvis det hele bliver lidt rodet, er det fordi jeg simultan underviser Edgar i engelsk, er ved at braekke mig over lugten af kosuppe, som jeg gudskelov kun skulle have til frokost, og ser finalen af Robinson ekspeditionen - nice at den gamle mand vinder.
Bare fordi man er evangelist kan man ikke noedvendigvis synge, og de fire mennekser omkring mig klappede med til musik - men fire forskellige takter og aldrig i takt. Gommen var 21, og saa meget nervoes/beklemt ud, men bruden, 19 aar, saa meget glad ud og var det paeneste menneske jeg har set i det her land. Som Sara bemaerkede i gaar i Usulutan; mannequinerne har lidt mere balde og hofte her, end derhjemme. Efter vielsen fik vi en toer krydderbolle med noget snask i, der smagte af kylling, og en flaske Salva Cola, der smager ligesom Coca-Cola og koster minus. Hvis det er det de faar til jul ogsaa....
Nogle lokale proeve at spoerge mig, om jeg ville drikke-drikke med dem. Allerede inden jeg havde forstaaet dem havde Eliceth fat i min arm og placeret mig paa en stol under palmebladene, lagt paa et bambusskelet, mellem to midaldrende maend. Efter dette var der fotosession (der var i oevrigt hyret 4 x kameramand til at optage det hele), hvor det, der lignede par to be blev fotograferet sammen med de nygifte. Usikker paa merbetydninger/ladninger var jeg kedelig, kold i roeven og muggen og sagde nej til at blive fotograferet sammen med den pige, der kom over og spurgte. Det goer vi anderledes en anden gang.
Balloner, der pustes op om morgenen i Salvador springer mellem 12 og 1 paa grund af det stoerre tryk pga. hoejere temperatur.
Soendag morgen saa jeg salvadoransk fodbold i tv. Det er for nizzle. Den stod 2-0 efter 8 min, og begge hold havde haft flere skud paa maal end Danmark i loebet af en hel slutrunde. Men igen, de bruger ogsaa kun 2 afleveringer paa at flytte bolden en banelaengde. Soendag var der ogsaa bryllup, og jeg var inviteret med, saa jeg tog med Eliceth, Edgar og Raul, dampbarnet, der maaske ikke har damp alligevel, til det. Til at starte med bliver bruden hentet i sit hus, der er pyntet med en port af palmeblade, hvide balloner med turtelduer og hvidt baand med hjerter klippet i. Og saa noget, der lignede toiletpapir. Her i landet kaster vi ikke med ris, det spiser man, men med konfetti - det bliver saa ogsaa gjort hele gaaturen til gommens hus, hvor bryllupet fandt sted. Vi var vel en 30 mennesker i optoget.
Min familie havde pudset deres sko som gale hele morgenen, og jeg fandt ud af, hvor utroligt meget vaadservietter kan goere for hvide sneakers. Men hvorfor de gad goere det, og hvordan brudekjolen, der er den stoerste, som jeg har set, overlevede den 20 min lange gaatur, er mig et mysterium. (Serioest; den var grande. Barok fransk stil, mindst). Hvorfor jeg proevede at vaere lokal ved at tage lange bukser og skjorte paa er mig ogsaa et mysterium. Det hele foregik fra 10.30 til 13.00, saa det var en anelse varmt i vejret. Da jeg smed skjorten paa gulvet, da jeg kom hjem sagde det som naar du taber en vaad karklud - jeg havde saa ogsaa spillet lidt bold med Edgar paa vejen hjem.
Det var et evangelistisk bryllup, saa praester og band var helt oppe og koere, og har man ikke andet at raabe i PA-anlaegget kan man altid skrige "leve gud, leve jesus" et par gange.
Hvis det hele bliver lidt rodet, er det fordi jeg simultan underviser Edgar i engelsk, er ved at braekke mig over lugten af kosuppe, som jeg gudskelov kun skulle have til frokost, og ser finalen af Robinson ekspeditionen - nice at den gamle mand vinder.
Bare fordi man er evangelist kan man ikke noedvendigvis synge, og de fire mennekser omkring mig klappede med til musik - men fire forskellige takter og aldrig i takt. Gommen var 21, og saa meget nervoes/beklemt ud, men bruden, 19 aar, saa meget glad ud og var det paeneste menneske jeg har set i det her land. Som Sara bemaerkede i gaar i Usulutan; mannequinerne har lidt mere balde og hofte her, end derhjemme. Efter vielsen fik vi en toer krydderbolle med noget snask i, der smagte af kylling, og en flaske Salva Cola, der smager ligesom Coca-Cola og koster minus. Hvis det er det de faar til jul ogsaa....
Nogle lokale proeve at spoerge mig, om jeg ville drikke-drikke med dem. Allerede inden jeg havde forstaaet dem havde Eliceth fat i min arm og placeret mig paa en stol under palmebladene, lagt paa et bambusskelet, mellem to midaldrende maend. Efter dette var der fotosession (der var i oevrigt hyret 4 x kameramand til at optage det hele), hvor det, der lignede par to be blev fotograferet sammen med de nygifte. Usikker paa merbetydninger/ladninger var jeg kedelig, kold i roeven og muggen og sagde nej til at blive fotograferet sammen med den pige, der kom over og spurgte. Det goer vi anderledes en anden gang.
Balloner, der pustes op om morgenen i Salvador springer mellem 12 og 1 paa grund af det stoerre tryk pga. hoejere temperatur.
mandag den 8. februar 2010
La Breña
Jep. Så er jeg i mit communidad. Skiftet fra at være "samfunds-turist" sammen med 12 andre unge danskere, med program fra 8 morgen til 8 aften hver dag, et forholdsvis civiliseret sted som Suchitoto, til at bo et sted uden vand, telefondækning og mennesker jeg kan forstå og med fritid fra jeg vågner til jeg går i seng har været ret stort. Og svært.
I øvrigt er jeg ikke sikker på, at det er et Communidad, jeg bor i - har kun set 1 hus; mit eget. Når de andres familier taler om La Breña ser de lidt fortabte ud og siger at der er langt hen - det er der også.
Min familie hedder Cuba til efternavn og består af 6 mennesker. Raul, et 3-årigt dampbarn, som jeg endnu ikke har set ikke bevæge sig, som har blod på begge knæ og albuer, elsker at sige som en motor, har savl i hele ansigtet og leger samme sted som grisene bor. Han har 2 stk. legetøj; kapslen til en vandflaske og den ene af husets to kattekillinger - sådan nogen er utroligt robuste (de har et lidt andet syn på dyr herovre). Så er der Jaime (udtales Heime), som er 19 år og absolut intet har til fælles med mig. Han forlader huset om morgenen i pænt tøj og med en megafon og sin bibel. Så dukker han op igen om aftenen, spiser og sidder ellers og læser i sin bibel - husets eneste bog. Der er Wendy, som er 15 år gammel, hæmmet mht. at tale til mig fordi det der med køn og kontakt; salvadoranere er sgu 13 år gamle når det kommer til det. Hun fejer hus og gårdsplads, vasker, og mader de små papegøjer.
Der er faderen, som bruger 2 timer om dagen på at flytte majs fra en pose til en anden og ellers laver ingenting, og moderen, der laver mad og vasker fra morgen til aften.
Så er der min bedste kontakt, Edgar, der er 13-år, spiller fodbold på skoleholdet og ellers laver ingenting. Han og Wendy stod op i dag, mandag og forlod huset 05.30, for at nå i skole til tiden (de går).
De har 9 års grundskole, efterfulgt af bachirrato (?), som er ligesom vores gymnasium - NOT. Deres matematik opgaver er lidt i retning af: der går "et eller antal X på en Y", hvor mange X er 4 Y? Såe... Faderen spurgte mig i går, hvad jeg skulle efter salvador og jeg svarede læse medicin. Nu tror han, at jeg har sindssygt mange penge (det har jeg sådan set også i forhold til ham alligevel), fordi deres universiteter er private. Jeg fortalte ham, at UNI. i DK er gratis; tror ikke det fik ham til at føle sig mindre på røven...
Jeg lægger en video på bloggen af mit hjem. Den er lavet lige da jeg kom der, så den er måske lidt negativ i tonen. Det ville den også være, hvis jeg skulle lave den nu. Det skal lige siges, at de har bygget et bruse-sted til mig, hvor jeg kan bade.
Jeg har snakket med min kontakt på COMUS i dag om at flytte familie. På eget initiativ giver jeg dem en uge til og kommer i gang med arbejdet, men det ligger virkelig lang pokker i vold. Jeg kan ikke komme i kontakt med andre lokale, familien lever også selv som eremitter, og jeg kan ikke ringe til andre danskere, medmindre jeg går 400m op ad bjerget/vulkanen. Hvis du finder et google map og Berlin og Jiquilisco og trækker en linie i mellem, så bor jeg cirka halvvejs på den. Jeg spurgte Edgar om vi kunne tage på stranden. Han svarede at der er langt, og at han måske har været der engang. Det skal altså lige siges, at de andre laver ting med deres familier, og deres familier laver ting. Jeg kan ikke helt finde ud af, om jeg er dårlig til at være åben og nysgerrig eller om jeg virkelig prøver. I andre sammenhænge den sidste måned har jeg ofte været drivkraften bag interkultural kommunikation.
Vi har brugt hele dagen på COMUS, men egentlig ikke fået meget mere at vide. På torsdag har jeg møde med ADESCO'en i Breña og med skolen, hvorpå jeg skal undervise i engelsk. Tirsdag, onsdag følges jeg med Kenya, promotor for COMUS i 5 com. inklv. mit, og Sara, A.I., A.S. og Kira, som kun bor en halv times tid fra mig. For at komme til S.F.J., som faktisk kunne minde lidt om S.F. fordi vejene går op og ned ad bakker på samme måde, skal jeg gå til Plena, hvor Kira bor, og fange en Pick-Up truck, som jeg skal tage til Jiquilisco, hvorfra jeg tager en chickenbus, 30 år gammel amrk. skolebus, til S.F.J.
Der skal også være lidt positivt. Søndag lykkedes det mig at få Edgar ud af huset, og vi "plukkede" mangoer ved at kyle kæppe op i et træ. De modner først til april, så de er ret syrlige, mens spises med salt eller syltes i sukkerlage. Jeg tvang ham til at vise mig fodboldbanen, der er i dårlige stand end Parken efter speedway, og der var faktisk kamp. Igen måtte jeg nærmest tvinge ham til at blive, ved ikke at følge med hjem, og således fik jeg set andre mennesker. Søndag morgen lavede jeg også mit eget aktiveringsprojekt og byggede, sammen med Edgar - men uden kommunikation, et stativ/højt "bord", hvorpå jeg kan lægge mit rene tøj. Det blev ikke særlig pænt (eller stabilt) men fungerer - og så har jeg selv lavet det med kun machete og snor.
Du ved du er i El Salvador (på landet) når du:
- vågner fordi du i søvne er rullet hen oven på familie-papegøjen
- sover diagonalt i sengen for at kunne være der
- fjerner ænder fra din seng, før du lægger dig til at sove
- træder på hønselort - i dagligstuen
- hører dig selv sige: "jeg tager lige et bad, hvis der er vand"
- skal jage en gris ud af dit bad
- fodrer kattene med tortilla mens du spiser
- synes at 25 grader er behageligt køligt
- sover fra 21.00 til 06.00
- konstant har beskidte fødder
- ikke kan finde sko større end str. 42
- synes at det er da meget normalt at sidde 15 mennesker på ladet - på motor-trafikvejen
- jager hanen væk, fordi dens galen forstyrrer mødet
Jeg har mega meget hjemve og vil egentlig helst hjem. Jeg ved ikke hvorfor jeg er her, eller hvad det skal gøre godt for. Mit bevidste jeg ved godt, at det går over, men lige nu er det ret svært. Jeg savner jer og holder af jer. Vi ses snart
P.S. Jeg kan uploade video'er på op ttilo 100mb. Min hus video er 103mb. Do'h! Jeg laver en ny og uploader den.
lørdag den 30. januar 2010
Weekend
Hej igen. Jeg har lidt mistet følingen med, hvad jeg har fortalt hvem, med hvilket medie, og hvad jeg egentlig har smidt her på bloggen.
I går fredag aften tog vi hele gruppen på sejltur på søen i en plimsoller, drak øl undervejs og så en million milliard skarver, en fiskehejrer, nogle grippe og et par ænder. Vi så solnedgangen fra en ø, drak nogle flere øl, spiste aftensmad på torvet (pupusaer -ja, det staves forskelligt hver gang jeg skriver det), drak hjemmebrændt sprit (lavet på majs, selvfølgelig), tog en 6 stykker videre på bar, før vi tog hjem og thrashede platformen fuldstændig ved at holde madkamp med tortilla'er (don't - det sviner ad helvede til). Men ret skæg aften/nat.
Jeg er ved at blive lidt for lokal. F.eks synes jeg det er ved at være lige lovlig lang tid siden, jeg sidst fik bønnemos. Jeg er blevet ret terrængående i klipkappere. Og da jeg så nogle tyske turister tænkte jeg: "Se, gringo'er"
De lokale har et mærkeligt forhold til bønner. De elsker dem! I vores weekend-familie fik vi kogte bønner. Det har de spist morgen, middag og aften hele deres liv. Og alligevel sidder "faren" og råber i vildskab: "mi gusta" og "muy rico" mens han skovler flere kogte bønner ind (kogt i går, vel atr mærke) end kasper ville kunne fortære æbleskiver!
De har også et lidt spøjst forhold til varme. Mad laves over ild og eneste redskab er hånden.
Nu ryger kronologien, men: fredag formidag var vi ude på en skole og A.K, Sara, Amalie og jeg skulle undervise 3 X 15 Salvadoranere på 16-20 år i engelsk. De kan Nada. Det var meningen at hver session skulle vare 20 min. (det var lige så meget undervisning for os, som for dem), men det tog nok snarere 40 hver gang. Og aldrig er tid gået så hurtigt... Vi havde forberedt en konkurrence, hvor de i grupper at tre skulle bøje "to be" rigtigt i nutid og lave rigtig ordstilling. Det var fedt, så meget de gik op i det, når vi først havde fået blødt dem op. To af de andre taler spansk (gymnasie + undervisnig her) men alligevel blev det mig, der på spansk/engelsk måtte forklare tingene. Jeg tror godt at lære-gerningen kunne rivalisere medicin - men igen så...
I dag, lødag tog 6 andre ind og handlede i San Salvador, mens vi andre blev tilbage og legede vandkamp, hørte "Stamp on the ground" og spiste 15 kg frugt hver.
I går fredag aften tog vi hele gruppen på sejltur på søen i en plimsoller, drak øl undervejs og så en million milliard skarver, en fiskehejrer, nogle grippe og et par ænder. Vi så solnedgangen fra en ø, drak nogle flere øl, spiste aftensmad på torvet (pupusaer -ja, det staves forskelligt hver gang jeg skriver det), drak hjemmebrændt sprit (lavet på majs, selvfølgelig), tog en 6 stykker videre på bar, før vi tog hjem og thrashede platformen fuldstændig ved at holde madkamp med tortilla'er (don't - det sviner ad helvede til). Men ret skæg aften/nat.
Jeg er ved at blive lidt for lokal. F.eks synes jeg det er ved at være lige lovlig lang tid siden, jeg sidst fik bønnemos. Jeg er blevet ret terrængående i klipkappere. Og da jeg så nogle tyske turister tænkte jeg: "Se, gringo'er"
De lokale har et mærkeligt forhold til bønner. De elsker dem! I vores weekend-familie fik vi kogte bønner. Det har de spist morgen, middag og aften hele deres liv. Og alligevel sidder "faren" og råber i vildskab: "mi gusta" og "muy rico" mens han skovler flere kogte bønner ind (kogt i går, vel atr mærke) end kasper ville kunne fortære æbleskiver!
De har også et lidt spøjst forhold til varme. Mad laves over ild og eneste redskab er hånden.
Nu ryger kronologien, men: fredag formidag var vi ude på en skole og A.K, Sara, Amalie og jeg skulle undervise 3 X 15 Salvadoranere på 16-20 år i engelsk. De kan Nada. Det var meningen at hver session skulle vare 20 min. (det var lige så meget undervisning for os, som for dem), men det tog nok snarere 40 hver gang. Og aldrig er tid gået så hurtigt... Vi havde forberedt en konkurrence, hvor de i grupper at tre skulle bøje "to be" rigtigt i nutid og lave rigtig ordstilling. Det var fedt, så meget de gik op i det, når vi først havde fået blødt dem op. To af de andre taler spansk (gymnasie + undervisnig her) men alligevel blev det mig, der på spansk/engelsk måtte forklare tingene. Jeg tror godt at lære-gerningen kunne rivalisere medicin - men igen så...
I dag, lødag tog 6 andre ind og handlede i San Salvador, mens vi andre blev tilbage og legede vandkamp, hørte "Stamp on the ground" og spiste 15 kg frugt hver.
onsdag den 27. januar 2010
blandet
Dyr jeg har set i vores koekken:
- mus
- myrer
- flagermus
- kakerlak
- kylling
- gecko/firben
- kat
- edderkop
Liter olie vores kok bruger paa et (1) maaltid mad til 13 personer:
- 0,8
Ting, der skraemmer mig:
- 40 cm dybe huller i jorden i fjerne bjergegne
- pigtraad i hovedhoejde
- el-installationerne
- varaner
- 4-aarige boern med 60cm lange macheter
Ting vi snakker om paa platformen:
- diare
- mad
- diare
- sproget spansk og indlaeringsprocessen
- diare
- fattigdom, ulighed og noed
- diare
- udvikling og vores tilstedevaerelse
- diare
- alm. smalltalk (oftest vedroerende diare)
- diare
- dyr
- diare
tirsdag den 26. januar 2010
Lejesvende myrder ADES aktivister
I dag, tirsdag, lykkedes det endelig at faa et moede i stand med Peter. Det har vaeret lidt svaert, da manden i 14 dage har levet under jorden, fordi en af hans bekendte, der ligner ham af kropsbygning, blev kidnappet paa vej ind i Peter`s hjem, mens Peter var ude.
Peter er medlem af ADES, der udover oekologiske drivhuse, en radio og uddannelse ogsaa arbejder med jordrettigheder og miljoe. ADES udspringer af Guerilla bevaegelsen paa samme maade som CRC og COMUS, og er derfor meget venstreorienterede. Bevaeglsen har ligget i krig med Pacific Rim, der er et canadisk mineselskab, der har proeveboret i Salvador og har 3 miner i Mellemamerika.
Selskabet har vaeret i landet i 5 aar og har nu, gennem CAFTA, sagsoegt den Salvadoranske stat for 100.000.000,00$. Den nye FMLN-regering er imod minedrift og vil have det ulovliggjort, men regeringen indtil 2009, ARENA, har angiveligt solg rettighederne til undergrunden til Pac. Rim.
Der kommer mere paa den her blogpost senere, men det fortjener at blive skrevet bedre.
For at retfaerdiggoere overskriften: I juli maaned sidste aar myrdes en leder af ADES, Marcelo, som bliver fundet i en broend. Hans lig mangler negle, fingre, har brandsaar og der er skader paa ansigtet. Politiet arresterer 4 bandemedlemmer (banderne faar skyld for al kriminalitet), som doemmes skyldige. Rygtet gaar paa, at de har faaet 80K$ for det. Torturen er meget ukarakteristisk for bandemord. I december sidste maaned bliver Ramiro og Dora skudt. Ramiro er blevet skudt tidligere (8 skud i ryggen), og de har derfor politieskorte, men denne griber ikke ind. Dora er gravid i 8 maaned, og kone til en frontfigur i ADES. Ramiro er leder af miljoekommiteen.
Problemet med minedriften er, at den: 1) til dels toerlaegger nogle vandkilder. 2) teknikken de vil bruge goer omraadet mere saarbart over for store jorskred i forbindelse med jordskaelv (her er mange mindre, saakaldte shake-ups) 3) der vil blive udledt arsenik og calcium i en stor flod, der ogsaa forsynder folk i 2 nabolande med drikkevand. 4) Pacific Rim skal betale 2% af deres indtaegt i royalties (det er meget lidt) 5) Pacific Rim underbetaler og overholder ikke arbejdslovgivningen i deres tre andre miner i regionen.
P.S: Tak for fodbold updates Kasper. Jeg tror ikke det lykkedes mig at faa set nogle kampe.
Weekend hos en familie
Oi, champs. Fredag var vi alle 13 og Mario ude og vandre i bjergene (igen!) og se gamle guerilla lejre, tattoos (jeg har ingen anelse om, hvorfor de hedder saadan), der er huller i jorden, som civile gemmer sig i. Vi saa skyttegrave og vores guide, eks-gurilla, fortalte historie og om hvordan de havde ernaeret sig - jeg tror serioest de har brugt halvdelen af borgerkrigen paa at hoeste majs.
Fredag eftermiddag koerte vi til sitio sincitio (maaske staves det saadan), hvor vi boede i weekenden. Jeg boede med Kira hos Ana (mor), faren og Ingrid (datter, 17 aar). Faren havde arbejdet ulovligt i USA, saa de havde revet deres 1 vaerelses jordhytte ned og bygget et hus med stue - 5x8 meter, som indeholdt en sofa op ad den ene vaeg og et lille tv paa et lille moebel ved den anden vaeg. Der stod ogsaa et koeleskab, som jeg aldrig saa dem aabne. Ved siden af stuen var der to smaa vaerelser, og Kira og jeg fik det ene for os selv. Der var lige plads til to senge, og jeg tror de to soenner har delt det indtil de emigrerede til USA (ulovligt, selvfoelgelig). Min seng var stenhaard, men de var rart efter at have sovet paa platformens madresser, der mest er som meget tykke dyner. I gaar- og i forgaarsnat sov vi en fem stykker udendoers paa havefliser, fordi luften er bedre, der er en bedre temperatur, der er plads til at ligge udstrakt og underlaget er rarere at ligge paa. Der var fliser paa gulvet i hele "huset", men koekkenet var stadig af jord. Begge morgener hjalp vi med at lave tortillas - som overhovedet ikke har noget at goere med de der fra Tex-Mex, som man koeber i SuperBest. De er tykke, smager meget af majs og man spiser dem til morgenmad, frokost, aftensmad, natmad, snack og fodrer kattene med dem - ja, kattene er ret tynde. Apropos katte; jeg troede jeg havde bare lidt dyretaekke - det har jeg ikke. Deres tamme papegoeje var ogsaa ret ivrig efter at bide mig - gudskelov skulle jeg ikke, som Sara i nabohuset, dele seng med den. Ud over tortillas spiser de helt vildt meget boennemos (frijoles fritos), som har den saerlige egenskab, at det kan passere igennem den menneskelige organisme uden at aendre hverken konsistens eller farve. Og ja, det spiser de ogsaa morgen, middag og aften. Vi var ogsaa i den luksioeroese (det kunne vaere, at man skulle skrive blog mens man var vaagen og kunne stave) situation, at vores bad havde vaegge, forhaeng og en bruser. Sara (igen) badede med en balje, som hun kunne oese vand over sig med. Vandet kom fra et kar, som der svoemmede en fisk rundt i (for at fjerne alger). Fordi de er saa lave, den hoejeste, som jeg har vaeret i naerheden af, gik mig til skulderen, er deres vaegge omkring bade-omraadet ikke saa hoeje, og jeg skulle desuden virkelig se mig for efter pigtraad, som haenger overalt. Jeg ved ikke helt om de ogsaa bruger det som toerresnore eller hvad, (man sparer da klemmerne) men man kommer nok kun fuld hjem fra byen en gang. I begyndelsen var de svaere at snakke med, og svarede kun med enstavelses ord. Da vi to afsted om soendagen havde vi faktisk faaet gang i udveksling af saetninger. Kira var lidt trykket ved hele situationen, saa jeg stod til at begynde med for det meste interaktion. Af en eller anden mystisk aarsag var det ogsaa mig, der endte med at forklare vores spansklaerere reglerne til en leg. I familien fungerede det paa den maade, at jeg sagde noget paa (maaske) spansk. Ingrid kiggede interesseret paa mig imens, og kiggede saa i desperation paa Kira, der saa kiggede paa mig, mens hun proevede paa at gaette, hvad jeg havde spurgt om. Andre gange misbrugte jeg hende bare som tolk. Loerdag aften tog vi alle til festival i Guazapa, hvor de mindedes de faldne guerilla`er fra det communidad ved at opfoere skuespil, holde taler, ryste roev, og koebe den lokale variant af fast-food i smaa boder. De lokale drenge/unge fik ogsaa lov til at lege med scenen, og pludselig var der undergrunds-rap. Lyden var daarlig, der var ind i mellem gennemhyl og rimene var, med forbehold for mit spanske, ikke vanvittigt godt skruet sammen. Publikum derimod var 50-50 andre unge og sa moedre med smaa boern paa armen. Ung og mor er i oevrigt ikke en modsaetning her. Gennemsnitsalderen ved foedsel af foerste barn er 17 aar, og 80 % har faaet barn nr. 1 inden de fylder 20. Efter alt det og ud paa natten (kl. 22) fyrede de op for diskoteket, 8x4 meter sub og horn, samt mere lysgejl end jeg har set nogensinde foer paa et sted. Og ja, det kunne spille hoejt. Naar man skal med bil hjem fra fest i Salvador skal man i oevrigt sikre sig, at ikke alene designated-driver er aedru, men ogsaa mekanikeren - det tog 30 min. at kommer derfra.
Det var vist egentlig weekendens highligts.
tirsdag den 19. januar 2010
Blackout
¡Hola! I gaar aftes fandt jeg endelig tid til at faa sat ord paa weekenden, hvilket var godt, for det hjalp mig til bedre at forstaa og reflektere over, hvad jeg havde oplevet. Jeg var naesten faerdig med at redegoere for soendag og min sindstilstand - ej, nu lyder det som om noget vildt, dramatisk og farligt er sket; bare rolig, det er der ikke - da stroemmen gik (derfor titlen: Blackout). Det var aergeligt, men saadan er det bare. Jeg tror egentlig, at vi kun har haft omkring 4-6 stroemafbrydelser, saa det er til at leve med.
Okay saa: Fredag morgen stod vi alt for tidligt op og koerte ind til raadhuset i San Salvador, hvor vi samlede en embedsdame op, der tog os med ud i et slumkvarter. Vi fik selskab af deres "praesident", saa vi havde lov til at vaere der, tale med dem og se inden for i nogle af ... ja; husene skal man vel kalde det. De var maaske 2x4 meter og indeholdt mellem 3 senge og 3 senge samt et enkelt bord og / eller skuffemoebel. De var lavet af blik, teltdug fra de kaempestore billboards, der staar taettere her end i New Jersey, eller sort plast. Lige nu er den kolde aarstid - dvs. at der er 30 grader udenfor og 1.000.000.000 grader inde i deres hjem. Der bor 25.000 mennesker, og kvarteret er skudt op paa 2 aar paa en privatejet losseplads, som ingen har gjort krav paa. De har en aftale med kommunen om bortskaffelse af skrald, men fordi det er privat omraade er der ingen form for sanitet, infrastruktur eller noget som helst. Vejene var en blanding af byggerester og jord med aaben kloak i - jeg kan ikke engang forstille mig hvor usundt / ubehageligt det maa vaere i regntiden; omraadet var ret kuperet. Smaa boern kom loebende og raabte: "¡Foto, foto!" og det lykkedes de fleste af de voksne at naevne, hvad de manglede eller mente de havde brug for. Det blev faktisk ubehageligt, da en begyndte at spoerge en lille gruppe af os, hvad vi helt specifikt ville goere for ham nu her - hvad forventer han, at tre danske teenagere kan goere? Heldigvis besvimede en af pigerne pga. varmen (blackout), saa vi fik en glimrende undskyldning for at gaa - goer det her mig til en kujon? Et daarligt mennesker?
Vores minibus koerte vores embedsdame tilbage til raadhuset, og for at faa bedre plads og luft til de, der havde det daarligt blev vi to tilbage med Mario, vores tolk og til dels laerer. Mens vi ventede koebte vi 2,5L Coca Cola for 6,50kr.
Noget positivt overraskende var, hvor god plads der egentlig var. De fleste af husene havde plads omkring sig, og nogen havde bitte smaa urtehaver. Desuden havde de alle rent toej paa, og lugtede betydeligt bedre end jeg gjorde...
Derfra koerte vi i 15 minutter til et kaempe storcenter, bygget og ejet af nogle af de 14 rigeste familier, for den voksende middelklasse. Kontrasten gjorde naesten fysisk ondt - ... Det er lidt taarefremkaldende at sidde og skrive og taenke paa det nu... Jeg mener - taenk at man kan have et liv paa de praemisser, naar folk med saa uendeligt meget overskud (relativt, selvfoelgelig) er saa taet paa.
- i centret gik vi 7 mennesker sammen og koebte lokale telefoner med taletidskort, for at lette indbyrdes kommunikation, naar vi rykker ud i landsbyerne. Vi faar mere info i morgen = :-)
Fra centeret koerte vi til et Gated Community, hvor oevre middelklasse bor bag 4 meter hoeje mure, pigtraad, natotraad, elektriske hegn, infraroede foelere, private vagtvaern med ret store guns og legal saerstatus. Det lyder selvfoelgelig slemt (forstaa betydningen af min mening med ordet, ikke ordet som saadan, ret) men i tilbageblik og efter reflektion giver det mening. Ca 95% af alle mord her i landet opklares ikke, det er haeren, der patruljerer i gaderne (med 2-5 meter mellem hver soldat, for at besvaerliggoere at slaa flere ihjel med en granat/salve) og der er omraaeder, der er no go. Saa paa sin vis kan de jo retfaerdiggoeres, men det er ubehageligt, at det skal vaere noedvendigt, og sigende om menneskelig natur.
Vi besoegte ogsaa et museum for folkekunst. Noget med noget 80 aar gammelt ler-legetoej/historie-fortaelle tradition. Paent osv., men det var kun 5 mennesker, der havde praktiseret det.
Oven paa al den noed og elendighed - der er da egentlig svamp/mug/raad i tagspaerrene?; naa ja; det regner ogsaa ind med sod og aske fra markafbraendinger - tog vi til stranden. El Salvador proever / er ved at blive et rejsemaal for surfere, fordi der altid er boelger, som dog ikke er lige saa store som paa Hawaii. Det er edderperkeme haardt, svaert og generelt udmattende ad helvede til. Det tog mig en krig at padle ud igen efter at have fanget en boelge ind, som til gengaeld var super fedt. Jeg fik to foedder og ingen haender paa braettet i ca 0,5 sekund i alt paa de to timer jeg brugte i vandet med braet - jeg vender tilbage (dog med t-shirt paa - har hudafskrabninger paa mave og brystkasse fra braettet og med mere solcreame paa naesen. Den er blevet paenere, men det er foerst i dag, at huden faldt af i store gulige stykker, efter den i gaar og til dels i forgaars var gul, haard og foeltes som om, der var vaeske under den doede hud. Inden du (Hej Ulla) bliver sur over at jeg ikke brugte nok solcreame, vil jeg gerne paapege, at jeg to gange i loebet af 6 timer paafoerte mig faktor 50 vandafvisende.
Soendag koerte vi til Itzalco (pardon, evt. stavefejl) og med udgangspunkt paa bjerget umiddelbart ved siden af gik vi ned ad 1.500 ret hoeje trappetrin (Hvem fanden i helvede finder paa at bygge en trappe ned ad et 1.900 meter hoejt bjerg?) hvorefter vi travede op ad en lidt lavere vulkan (Loese vulkan sten og loest grus og loest vulkan stoev). Men damn der var flot paa toppen. Der var to rovfugle, der susede rundt (de sagde ligesom en badminton ketscjher (det kan jeg ikke stave til kl. 12 om natten) da de floej forbi lige foran mig), der kom svovldampe op flere steder og den endte i en spids, hvor der var et rundt krater. Turen tog 4 timer og var med politieskorte - de tilbageholdt og kropsvisiterede 5 mennesker paa toppen af vulkanen.
Mandag var det hverdag. Jeg er blevet doven og vi gik sammen om at aflevere vores beskidte toej og faa det vasket for 5 dollars. Vi havde spansk og fik mega mange lektier, som jeg har lavet fra kl. 16 til jeg begyndte at skrive her, kun afbrudt af aftensmad og se filmen La Zona. Af en eller anden maerkelig grund faar Anna Ida og jeg de suveraent mest ambitioese lektier... Vi havde ogsaa besoeg af en dame, der havde rejst til og opholdt sig illegalt i USA i 1,5 aar, men den historie kommer (maaske) i en anden post.
Der er en, der er med her, som er god til at goere opmaerksom paa sine behov og kommenterer meget paa alting og hvis mening/overbevisning altid vejer tungest - ifoelge vedkommende. Ogsaa selvom jeg f.eks har ret. Vedkommende er et rart og soedt mennesker, hvis man filtrerer det fra, og det er lettest, naar man er oplagt og frisk. Derfor har der vaeret lidt gnidninger, men i stedet for at tage det frem i lyset er det blevet til lidt bagtalelse. Problemet er, at jeg ogsaa bruger tid med og har det godt med dem, der er irriteret paa vedkommende. Hvorfor skal der gaa saa meget toesefnidder i at vaere sammen?
- Paa den mere positive side: Tobias og jeg lykkedes med at koebe havregryn :-)
- Den negative side: Vi har faaet vores 1. diarre udbrud (1 person indtil videre)
- Vi rov spiser annanas, papaya og avokado
- Kakerlakker, edderkopper, leguaner mm. har faaet navne, for at virke mindre skraemmende
- Det var ikke vores minibus, men en anden, der fik kastet en haandgranat ind gennem vinduet
- Xzibit har tilsyneladende vaeret forbi samtlige koeretoejer i landet, selv busserne har haekspoiler
Det var alt for denne gang. Jeg haaber i har det lige saa fedt som mig. Ses :-)
tirsdag den 12. januar 2010
Jeg har altsaa mere i skal hoere
Og mere end de aedvanlige cinco-diez minutter at skrive i. Vi var ude og kigge paa markerne, som indbyggerne har faaet tildelt af regeringen efter den lokale hacienda lukkede. Taenk paa en dansk mark: Rektangulaer, flad og med planter i lige raekker. En Salvadoriansk mark er mere saadan her: Mere kuperet end Klaus's spor i haareskoven, formet om en konkav polygon og med bananplanter, frijoles, noget lokalt noget hulter til bulter. Hoesten baeres paa ryggen ad den vej, der kostede anna-ida og en anden pige hudafskrabninger at forcere. Bananplanter er i oevrigt stauter og vokser mere end 1 cm om dagen. Der findes 14+ slags bananer og nogle af dem skal koges og minder mere om kartofler. Yuka er i oevrigt en ganske forfaerdelig rodfrugt. Til gengaeld klarer jeg boennerne ganske godt. De koges, moses og steges sammen med loeg og noget andet - og er fuldstaendig ens foer og efter retten har vaeret gennem den menneskelige organisme, men smager fornuftigt. De lokale (2) jeg hr snakket med angiver det som deres yndlingsret (loco); det var i oevrigt Anna-Idas og min lektie - vi er sat sammen 2 og 2 (og 3) med hver vores laerer - vi har Krissia, 18 aar - og vi to kunne intet spansk. Nogle af de andre (oevede) fik som lektie at finde 5 ord med bestemte begyndelsesbogtaver - vi to skulle stille 2 lokale alt for mange spoergsmaal - stort set uden at kunne sige (endsige forstaa) noget paa spansk udover vores proguntas. Det var ganske fornoejeligt...
Det var vidst alt for denne gang. Hvis i vil se nogle af de andre fra turens billeder kender i jo min kode til alt. Jeg har det godt her, men i en stille stund som denne savner jeg jer.
Det var vidst alt for denne gang. Hvis i vil se nogle af de andre fra turens billeder kender i jo min kode til alt. Jeg har det godt her, men i en stille stund som denne savner jeg jer.
Carros y trafico
Hernede er forskellen paa en bus og en bil ikke koeretoejet, men hvor mange, der sidder i (på) det. De fleste biler her er pick-ups og de fleste er ogsaa 4X4 - ellers ville de ikke kunne komme op af bakkerne her i byen. Den foerste dag aergede jeg mig lidt over ikke at have en MTB. Den naeste taenkte jeg at en DH maske var mere passende og i dag er jeg glad for at jeg har mine 2 foedder at komme rundt paa. Der kom en begravelses kortege den anden vej, da vi gik hjem fra raadhuset i dag (serioest: kortege! - der var politi forrest og bagerst, rustvogn (pick-up) og 2 busser samt en lastbil fyldt med mennesker.
Naa; vi koerte ud til et NGO laegehus i gaar - Luis, vores chauffoer paa det ene forsaede og 2 toeser paa det andet. 3 mennesker paa de tre saeder bagved og 9 mennesker i /paa / udover ladet. Det er fuldt lovligt - det er ogsaa saadan politiet goer; baade naar der er udrykning og naar de tranporterer anholdte. Dog skal dem paa forsaederne have sele paa (?). Det goer vores amigo, Luis, ikke siden dengang han kastede sig ud gennem doeren efter bremserne gik i stykker paa vej ned ad en bakke i udkanten af byen.
Forleden aften gik vi nogle stykker mod en bar, El Nieco (der haenger vaaben paa vaeggene), da en saenket bil med krom faelge og flammer malet paa siden kommer koerende langomt op til os bagfra - vi har lige set la vida loca - og ud af vinduet kommer en baby og noget af en mor, der hilser hola.
Vi har ikke vaeret i hovedstaden endnu, men her i byen og paa lndet koerer de meget hensynsfuldt og vi gaar paa vejen det meste af tiden. Dog skal man have oejnene med sig efter hunde, koer og andre forhindringer.
Naa; vi koerte ud til et NGO laegehus i gaar - Luis, vores chauffoer paa det ene forsaede og 2 toeser paa det andet. 3 mennesker paa de tre saeder bagved og 9 mennesker i /paa / udover ladet. Det er fuldt lovligt - det er ogsaa saadan politiet goer; baade naar der er udrykning og naar de tranporterer anholdte. Dog skal dem paa forsaederne have sele paa (?). Det goer vores amigo, Luis, ikke siden dengang han kastede sig ud gennem doeren efter bremserne gik i stykker paa vej ned ad en bakke i udkanten af byen.
Forleden aften gik vi nogle stykker mod en bar, El Nieco (der haenger vaaben paa vaeggene), da en saenket bil med krom faelge og flammer malet paa siden kommer koerende langomt op til os bagfra - vi har lige set la vida loca - og ud af vinduet kommer en baby og noget af en mor, der hilser hola.
Vi har ikke vaeret i hovedstaden endnu, men her i byen og paa lndet koerer de meget hensynsfuldt og vi gaar paa vejen det meste af tiden. Dog skal man have oejnene med sig efter hunde, koer og andre forhindringer.
Abonner på:
Opslag (Atom)
